Psykiske arbejdsskader rammer hårdere end fysiske – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > Psykiske arbejdsskader...

15. januar 2018

Psykiske arbejdsskader rammer hårdere end fysiske

PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet. Det viser ny forskning, som for første gang sammenligner erfaringerne blandt danske ansatte, som har anmeldt en psykisk arbejdsskade med ansatte, der har fået fysiske skader.

Hvert år bliver 23.175 danske medarbejdere så syge på deres arbejde, at de anmelder det som en arbejdsskade, og ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er antallet af anmeldte psykiske erhvervssygdomme som følge af fx stress og mobning i perioden 2010-2016 steget markant med hele 51 procent.

Yun Ladegaard. Foto: Kamilla KrøierOg netop medarbejdere med psykiske arbejdsskader bliver hårdt ramt og risikerer ikke at vende tilbage til jobbet, viser et forskningsprojekt fra Københavns Universitets, Institut for Psykologi. Ph.d.-forsker Yun Ladegaard og hendes forskerkolleger har undersøgt forløbet for 770 tilfældigt udvalgte mænd og kvinder, som i 2010-2012 anmeldte en arbejdsrelateret rygsygdom, hudsygdom eller psykisk sygdom som arbejdsskade til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (dengang Arbejdsskadestyrelsen), og forskerne har fundet markante forskelle i, hvordan de syge føler sig behandlet af deres ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og kolleger, og om det lykkedes dem at komme tilbage til arbejdet.

59 procent af dem som anmeldte en arbejdsrelateret hudsygdom svarede, at deres arbejdsplads håndterede sygdomsforløbet godt, mens kun 27 procent af dem med psykisk arbejdsskade følte sig godt behandlet.

Medarbejdere med en ryglidelse lå midt imellem med 42 procent, som følte at forløbet var godt håndteret.

Tabel. Hvor godt blev din arbejdsskade håndteret af din arbejdsplads?

På de fleste arbejdspladser vidste lederen godt, at den pågældende medarbejder var syg, og at sygdommen var anmeldt som arbejdsrelateret sygdom. Alligevel oplevede over halvdelen af medarbejderne med arbejdsrelateret psykisk sygdom, at der ikke skete ændringer i arbejdsmiljøet, som følge af at de var blevet syge – eksempelvis forandringer, som kunne forebygge, at andre medarbejdere skulle blive syge af samme arbejdsvilkår.

- Forskningen viser at støtte fra leder og kolleger er afgørende for, om en sygemeldt medarbejder kommer tilbage på arbejdet igen, så det er vigtigt at disse er involveret og ved, hvordan de skal håndtere situationen på en god måde. Vores undersøgelse viser dog, at både chefer, kolleger og arbejdsmiljørepræsentanter er bedre til at håndtere situationer med fysisk sygdom end psykisk sygdom, så vi bør se nærmere på, om der er behov for mere viden og for systematiske indsatser og beredskab ifht. arbejdsrelateret psykisk sygdom på de danske arbejdspladser, siger Yun Ladegaard

Årlig udgift: 60-80 milliarder kroner

Arbejdstilsynet vurderer i rapporten ”Fremtidens arbejdsmiljø 2020”, at dårligt psykisk arbejdsmiljø og smerter i muskler og skelet er to af de største arbejdsmiljøproblemer for sundhed og arbejdskraftudbud på det danske arbejdsmarked. Fagforbundene FTF & LO estimerer på baggrund af tal fra EU-kommissionen, at dårligt arbejdsmiljø årligt koster det danske samfund 60-80 milliarder kroner, så det økonomiske potentiale i at forebygge arbejdsrelateret sygdom er enormt.

Alligevel rapporterer især medarbejdere med arbejdsrelateret psykisk sygdom eller rygsygdom, at der sjældent blev implementeret ændringer på deres arbejdsplads, der kunne forebygge flere sygdomstilfælde, og at hvis der skete forandringer, var det ofte kun mindre ændringer fx i den enkeltes arbejdsopgaver. Nogle oplevede ufrivillige omplaceringer fx. i situationer, hvor de oplevede at være udsat for mobning, mens der ikke skete ændringer i forhold til dem, som mobbede. Andre beskrev midlertidige ændringer, da de skulle tilbage på arbejdet, men at de efterfølgende vendte tilbage til samme arbejdsforhold, som havde gjort dem syge.

- Vores undersøgelse tegner et billede af at der er problemer på danske arbejdspladser, når en medarbejder bliver sygemeldt med en arbejdsrelateret psykisk sygdom. Det virker som om ledere og arbejdsmiljørepræsentanter mangler en systematisk måde at håndtere disse sygemeldinger på, og at der på en del arbejdspladser ikke er fokus på at afdække, om der er problemer i arbejdsmiljøet, som skal løses, så andre ikke også risikerer at blive syge, siger Yun Ladegaard.

Og vanskelighederne med at få den sygemeldte medarbejder tilbage i jobbet slår igennem i forskerens statistikker:

Kun 23 procent af dem med psykisk arbejdsskade og knap 29 procent af dem med ryglidelser var nemlig stadig ansat på den samme arbejdsplads fire år efter, at arbejdsskaden blev anmeldt. Og af de mange, der forlod jobbet, var hovedparten blevet fyret, og to til fire år efter den anmeldte arbejdsskade var en stor del af disse udenfor arbejdsmarkedet.

Se mere i denne resultattabel (pdf-format).

Kontakt
Ph.d.-studerende Yun Ladegaard
Institut for Psykologi
Telefon: 35 32 49 24
Mail: yun.ladegaard@psy.ku.dk

Journalist Janni Brixen
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Mobil: 93 56 52 57
Mail: jab@samf.ku.dk