23. november 2009

23. november 2009

Udstødningen fra små tohjulere forpester vores byer

Ifølge beregninger fra Danmarks Miljøundersøgelser udleder en knallert 29 gange flere skadelige partikler og 15 gange flere såkaldte kulbrinter end en bil ved én kilometers kørsel. Derfor bør knallerter ifølge professor Steffen Loft fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet være pålagt grønne afgifter på lige linje med motorcykler og biler. Samme udmelding kommer fra civilingeniør Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd, som understreger, at den allerbedste måde at regulere området vil være at pålægge benzindrevne knallerter afgifter.

24timer København, Side: 4, mandag 23. november 2009

 

Forskeres mail misbrugt i bitter klimastrid

De såkaldte klimaskeptikere trækker nu fronterne klart op forud for næste måneds klimatopmøde i København og har blandt andet stjålet en række mails og dokumenter fra britiske forskeres computere for at anskueliggøre, at klimaforskerne fifler med data for at få den globale opvarmning til at se værre ud, end den er. Aktionerne siger ifølge Eigil Kaas, klimaforsker og professor ved Københavns Universitet, noget om, hvor desperate klimaskeptikerne er, når de finder det nødvendigt at benytte sig af stjålne, løsrevne og private mails. - Det er jo latterligt, og det viser, at skeptikerne er løbet tør for faglige argumenter, siger Kaas.

Berlingske Tidende, Side: 13, mandag 23. november 2009

 

Danmarks velstand er alvorligt truet

Danskerne er så fattige på ideer, så ineffektive med deres tid og så dyre i drift, at Danmark på blot et årti er sakket markant bagud i velstand i forhold til stort set alle de lande, som vi normalt sammenligner os med. Sådan lyder den dystre konklusion i en stor analyse, Økonomi- og Erhvervsministeriet i dag offentliggør. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, professor i makroøkonomi ved Københavns Universitet, understreger på baggrund heraf, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nu må sætte betydelige reformer på eksempelvis efterløn og pensionsalder i søen, hvis regeringens økonomiske mål skal nås. - Hvis de skal nåls, får du brug for strukturreformer. Her bliver uddannelse samt forskning og udvikling centrale elementer, men det er klart, at hvis folk, som er raske og rørige, trækker sig tidligt tilbage fra arbejdslivet med statsstøtte, så trækker det ned i produktion og indkomst per indbygger, forklarer han.

Berlingske Tidende, Side: 1, mandag 23. november 2009 

 

Hvor er fjenden i Waziristan?

Den pakistanske hær er i gang med en storstilet offensiv mod Taleban i Sydwaziristan, men hæren står ifølge Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, med flere problemer på hånden. Den pakistanske hær risikerer nemlig at stå i en situation, hvor man får Taleban skubbet ud af området, hvorefter Talebankrigerne lige så stille siver ind i området igen, så operationen må gentages igen og igen i en uendelighed. - De kan stå i den samme situation, som vi gør i Afghanistan, hvor vi rydder og rydder, men ikke kan fastholde kontrollen, siger Peter Viggo Jakobsen, som understreger, at succes kræver en mere koordineret indsats mellem de amerikanske styrker i Afghanistan og den pakistanske hær.

Berlingske Tidende, Side: 20, mandag 23. november 2009

 

Nøl sender Danmark ud af politisamarbejde

Flere eksperter advarer nu om at statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) tøven med at sende de danske EU-forbehold til afstemning kan udelukke Danmark fra det EU-baserede politisamarbejde. Ifølge Rebecca Adler-Nissen, EU-forsker på Københavns Universitet med speciale i det retlige samarbejde, vil Danmark således allerede fra næste uge kunne mærke EU-forbeholdet, når Lissabontraktaten træder i kraft. Fra da af har vi nemlig ikke længere nogen indflydelse på udviklingen, eftersom Danmark er uden stemmeret og ude af forhandlingerne. - Danmark kan ikke regne med at få en aftale om, at vi bare er med alligevel. De andre lande har meget lidt lyst til at fortsætte med indviklede og besværlige særordninger for Danmark, lyder det fra Rebecca Adler-Nissen, som understreger, at vi jo bare kan ophæve forbeholdet, hvis vi gerne vil være med i politisamarbejdet.

Politiken, Side: 7, mandag 23. november 2009

 

Studerende kræver et livsindhold i uddannelsen fra dag et

Ifølge studiechef Claus Nielsen fra Københavns Universitet er de tider, hvor selvrealiseringen måtte vente til de studerendes entre på arbejdsmarkedet, et overstået kapitel. Når unge vælger studie, står det nemlig højt på dagsordenen, at studiet skal give livsindhold og mening fra første dag, fortæller Claus Nielsen, som tilføjer, at mange uddannelsessteder har taget denne nye trend alvorligt. Og det er nødvendigt, for ellers taber man mange studerende, som undervejs mister motivationen for at fuldføre uddannelsen.

Urban København, Side: 27, mandag 23. november 2009

 

Danmark på kant med miljøaftale

Selvom FN gentagne gange har rykket den danske regering for svar, har Miljøministeriet i nu over et halvt år undladt at aflevere en rapport, der skal vise, hvorledes det står til med mangfoldigheden af planter og dyr i Danmark. Det bliver nu mødt med kritik fra professor og international ekspert i biodiversitet Carsten Rahbek fra Københavns Universitet, som desuden hæfter sig ved, at Danmarks Miljøundersøgelser allerede i marts lavede et udkast til en del af rapporten. Hovedkonklusionen i Danmarks Miljøundersøgelsers udkast er, at biodiversiteten i Danmark stadig går tilbage, og det er ubekvemt for ministeriet at fortælle, pointerer han.

Berlingske Tidende, Side: 10, søndag 22. november 2009

 

Spiller hasard med danske soldaters liv

Ekstra Bladet har fået adgang til en række klassificerede dokumenter fra den 20. oktober 2008, hvor eksperter fra Hærens Kampskole anbefaler Hærens Operative Kommando at forstærke bunden i de pansrede M113-mandskabsvogne og Piranha-mandskabsvogne. Anbefalingerne er imidlertid blevet ignoreret af Forsvarets øverste ledelse, fordi hæren er i akut pengenød. Forsvarsforsker Peter Viggo Jakobsen fra Københavns Universitet siger hertil, at det virker som en absurd prioritering, når Forsvaret kan overskride sit repræsentationsbudget med 10 millioner kroner.

Ekstra Bladet, Side: 4, søndag 22. november 2009

 

Kortlægning af majs giver mere mad

Videnskabsmænd fra amerikanske universiteter har nu efter ti års intensiv forskning haft held til at kortlægge majsplantens genom. Opdagelsen kan få betydning for forskning i andre fødevarer og desuden gøre majsdyrkning mulig i meget tørre områder, fortæller professor Sven Bode Andersen fra Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. - Samtidig vil majsgenomet få betydning for forskningen i blandt andet ris. Genomet i ris, som vi kender, ligner på mange måder, hvad man finder i majs. Ved at supplere med informationer fra majs vil man kunne trænge endnu dybere ned i specifikke egenskaber og forhold hos ris. Og hos hvede, forklarer Sven Bode Andersen.

Politiken, Side: 1, søndag 22. november 2009

 

Fastkørt. Forskningspenge går til "det sikre"

Hanne Foss Hansen, professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, og Finn Hansson, lektor ved CBS, ser i en analyse nærmere på det danske forskningsrådssystem, som netop nu er til evaluering. Et panel med norsk og svensk deltagelse har på nuværende tidspunkt anbefalet en styrkning af forskningsrådenes arbejde ved at oprette en organisation med enhedsledelse og et enkelt og fagligt stærkt sekretariat, som er uafhængigt af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. - Vælger politikerne at følge forslaget, får Danmark fremover en norsk forskningsrådsmodel med enkelte, men vigtige forbedringer, skriver Foss Hansen og Hansson, men hæfter sig ved det problematiske i, at panelet ikke diskuterer, hvad der er den rette balance mellem bottom-up- og top-down-initierede processer samt mellem midler til grundforskning og målrettet forskning.

Politiken, Side: 16, søndag 22. november 2009

 

Gør det selv-universitetet

Både universiteternes ledelse og videnskabsminister Helge Sander (V) kræver, at der leveres mere undervisning på humanistiske og samfundsvidenskabelige universitetsfag. Også de studerende på Sociologisk Institut på Københavns Universitet, der i den forgangne uge blokerede instituttet har forlangt flere undervisningstimer, skriver dagbladet Politikens uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang i en analyse, hvori han spørger, hvad det er, som gør, at de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag har så svært ved at levere flere timer. Det første svar skal findes i økonomien, eftersom det ikke kun er klynk, når de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag klager over, at de har for få penge til undervisning. Dertil kommer måden, hvorpå pengene styres på landets universiteter. Til eksempel er rektoratet på Københavns Universitet ved at flytte opsparede penge fra institutter til den store kasse jævnfør en målsætning om, at universitetet skal have penge i den store kasse. - Faren er, at institutterne brænder benzin af sidst på året, som det kendes fra militæret i gamle dage. Kort sagt: dårlig økonomistyring, skriver Jacob Fuglsang og påpeger, at hvis andre studerende, der får for få timer, fulgte trop i aktioner lig den på Sociologisk Institut, da v ille det give forklaringsproblemer for både videnskabsministeren og universiteternes ledelse.

Politiken, Side: 7, søndag 22. november 2009

 

Hver tredje i hovedstaden får H1N1

Ifølge Jens Lundgren, professor og ekspert i virussygdomme ved Københavns Universitet, må hver tredje af de cirka 1,6 millioner indbyggere i hovedstadsområdet ventes at blive smittet med H1N1 i løbet af de næste par måneder. Lundgren forklarer, at den igangværende epidemi i hovedstaden startede lørdag den 7. november, og efter et par uger vil de første alvorlige smittetilfælde begynde at dukke op. Derfor er det ifølge Lundgren ej heller overraskende, at Sundhedsstyrelsen fredag kunne oplyse om de to første dødsfald på grund af H1N1 herhjemme. - Når epidemien er overstået, vil 30 procent af indbyggerne i hovedstadsområdet have været smittet. Hvis der er cirka 1,6 millioner indbyggere, vil det svare til omkring en halv million mennesker, lyder Lundgrens regnestykke.

Berlingske Tidende, Side: 8, lørdag 21. november 2009

 

Døden skal være forberedt

Stadig flere danskere planlægger deres begravelse ned til mindste detalje. Det skyldes ifølge lektor Bent Flemming Nielsen, som forsker i begravelser og ritualer på Københavns Universitet, at vi forsøger at forlænge vores aktiviteter et sidste skridt ved at bestemme over begravelseshandlingen. - Man søger at sætte et slags personligt mærke, forklarer Bent Flemming Nielsen, der finder vores planlægning af døden positiv, eftersom det er med til at bryde det tabu, døden ellers har været forbundet med.

Fyens Stiftstidende, Side: 1, lørdag 21. november 2009

 

En moderne politiker har aldrig været uden for Christiansborg

Politikere som Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard og SF's Villy Søvndal, der som de eneste partiledere i Folketinget ikke har en universitetsuddannelse, hænger ikke længere på træerne. I dag er den typiske folketingspolitiker nemlig en færdig eller næsten færdiguddannet DJØF'er, der er gået direkte fra universitetet til karrieren som politiker. Tim Knudsen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, forklarer, at den markante overvægt af DJØF'ere betyder, at vi får en politisk og administrativ elite, som styrer samfundet, mens folk med korte uddannelser står tilbage og føler sig mere og mere sat udenfor. - Det har formentlig fremmet, at færre er medlemmer af partierne, lyder det fra Knudsen, som selv er en del af DJØF-kulturen og derfor godt forstår, hvorfor de nyuddannede fra statskundskab, jura og økonomi klarer sig så godt inden for politik.

Information, Side: 4, lørdag 21. november 2009

 

Ny bog: Al Gore viser, at vi kan

Dorthe Dahl-Jensen, professor og leder af Is- og Klimagruppen ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet samt medlem af regeringens klimakommission, ser i en anmeldelse nærmere på klimaforkæmperen Al Gores nye bog "Vores valg. Sådan løser vi klimakrisen" - en bog, som ifølge Dahl-Jensen viser, at Gore har lagt sig i selen for at give en præcis gennemgang af de muligheder, der er til rådighed for at forbedre jordens klima. Samtidig hæfter Dahl-Jensen sig ved, at bogen er gennemsyret af amerikanske eksempler, sammenligninger og politiske tiltag. Dog er Danmark nævnt som førende nation inden for vindenergi og som værtsland for klimatopmødet i december. -Det er interessant, hvor kritisk Al Gore tillader sig at være over for USA's energi- og klimapolitik, skriver Dorthe Dahl-Jensen og forklarer, at Gore i flere af bogens kapitler fortvivles over, at USA tog initiativ til udviklingen af en energiform, men at manglende politisk opbakning senere satte en stopper for udviklingen heraf.

Information, Side: 13, lørdag 21. november 2009