15. januar 2010

15. januar 2010

Flere kræsne børn hvis madordning droppes

Ifølge Kim Fleischer Michaelsen, professor i børneernæring på Københavns Universitet, er det ganske uforståeligt, at politikerne på Christiansborg nu pludselig har fået kolde fødder over for et initiativ, som var godt og rigtigt, nemlig at børn i daginstitutioner skal have et sundt og nærende måltid mad. Det er professorens reaktion på, at regeringen i forgårs indvilligede i at ændre på den obligatoriske madordning i landets daginstitutioner, der ellers kun lige er begyndt. - Det kan da godt være, at der er nogle kommuner, der ikke har fået lavet en særlig god ordning, og det må man jo så få rettet op på. Der findes tilgængelig viden i Danmark, f. eks. i Københavns Madhus, som i mange år har hjulpet Københavns Kommune med at få nogle gode madordninger. Så det kan sagtens lade sig gøre, fastslår han.

Berlingske Tidende, Side: 5, fredag 15. januar 2010

 

Kærlighedsgudinden er den mest populære

Freja og Lucas er de mest populære navne til nyfødte i første halvår af 2009, viser tal fra Danmarks Statistik. Helt nøjagtigt fik 364 piger sidste år samme navn som kærlighedens gudinde, og det er første gang, at navnet ender helt i top. Anderledes forholder det sig med Lucas, der siden 2004 har været det mest populære navn at udstyre en nyfødt søn med. Freja og Lucas er også et billede på, hvad det er for navne, der hyppigst bliver givet til de små ny, fortæller navneforsker ved Københavns Universitet Birgit Eggert. - Freja er relativt kort og ender på en vokal, og det er gennemgående for langt de fleste pigenavne på hit-listen. Lydmæssigt er de mere feminine end drengenavnene. For det modsatte gør sig nemlig gældende for drengenavnene på top 10-listen. Her ender kun tre på en vokal og resten på en konsonant. Det siger noget om andre tendenser i samfundet, mener Birgit Eggert, der vurderer, at piger i dag er små prinsesser, mens drengene er superhelte.

Berlingske Tidende, Side: 8, fredag 15. januar 2010 

 

Bindende mål for natur

Miljøministeren vil bruge 13 milliarder kroner på at leve op til EUs direktiver om vandmiljø og natur. Ifølge ministerens udspil skal ikke mindre 100.000 grundejere i landdistrikterne forberede sig på, at de skal til lommerne for at få renset deres spildevand. Landmænd må se i øjnene, at deres rådighed over jorden bliver indskrænket, og kommunerne skal i gang med at rense spildevandet bedre end det sker i dag. Professor i miljøret på Københavns Universitet Peter Pagh er dog ikke overbevist om, at ministerens udspil er nok til, at Danmark opfylder direktivet krav. Han har gennemlæst en af planerne, nemlig den for det nordlige Kattegat og Skagerrak. Og på den baggrund vurderer han ikke, at det fremlagte opfylder vandrammedirektivets krav.

Berlingske Tidende, Side: 14, fredag 15. januar 2010

 

Modebloggerne sidder på første række

Modeblogs er en af de hastigst voksende områder inden for blogs i Danmark. Og det har modemagasins-branchen også fundet ud af. Branchen er ude overalt for at finde det nyeste, og flere blogs har tilknytning til gademoden, som traditionelt har været en stærk inspirationskilde for designerne, eksempelvis 80'ernes punk og hip hop, forklarer Anne Jerslev, der er medieforsker ved Københavns Universitet og i efteråret havde modeblogs som del af sin undervisning. - Man kan beskylde moden for at være overfladisk, at det bare er æstetik og det tomme skin, der skal lokke til køb. Men moden er også en vigtig del af den visuelle kultur og har en klar betydning i den stigende stiliseringstendens i kulturen. Moden er et spejl af vores tid, og moden er en måde, hvorpå man kan placere sig selv i en moderne kultur. Det har modeblogs bare været med til at stadfeste, siger Anne Jerslev.

Information, Side: 14, fredag 15. januar 2010

 

Den truede kunst: 'Man skal ikke gøre truslen større, end den reelt er'

Religionshistoriker og professor ved Københavns Universitet Jakob Skovgaard-Petersen tror ikke på, at risikoen for vredesudbrud eller trusler på baggrund af religiøst præget kunst har noget med kunstværkets genre at gøre, altså hvorvidt der er tale om tegninger, malerier, litterære værker eller politiske ytringer. Andre faktorer spiller ind, herunder især indholdet af ytringen. - Udsagn, der har med Muhammeds person eller Koranen at gøre, fører lettere til raseri, end udsagn om specifikke muslimske personer, anslår Jakob Skovgaard-Petersen og fremhæver som eksempel, at der trods forsøg næppe vil rejse sig et ramaskrig på grund af Susanne Biers nye film Hævnen, fordi den udelukkende handler om specifikke muslimer.

Information, Side: 15, fredag 15. januar 2010

 

Pandemi: Danmark skal ændre pandemiberedskab

Danmarks kontrakt med medicinalvirksomheden GlaxoSmithKline om levering af vacciner i tilfælde af en pandemi skal ændres radikalt, når den til næste år skal genforhandles. Det mener såvel forskere, myndigheder som politikere. Således erklærer Jens Lundgren, professor ved Københavns Universitet, at der er behov for en kraftig revision af kontrakterne. - Der er behov for en revision af kontrakterne. Vi skal have en mere fleksibel kontrakt, som sikrer, at vi kan købe meget eller lidt vaccine alt efter, hvor farlig pandemien viser sig at være, siger Jens Lundgren, som understreger, at man allerede på et relativt tidligt tidspunkt vidste, at dødelighedsraten på svineinfluenzaen var meget lav.

Information, Side: 1, fredag 15. januar 2010

 

Nye metoder holder ældre friske

"LEV VEL, innovation til ældre" er navnet på et partnerskab, der netop har fået bevilget 22,5 millioner kroner af Rådet for Teknologi og Innovation under Videnskabsministeriet. Partnerskabet har et samlet budget på 130 millioner kroner, hvoraf de første 47 millioner allerede er tilvejebragt. - Noget af det, vi vil se på, er nye måder at gøre det nemmere for ældre at huske at tage deres medicin på og være i direkte digital kontakt hjemmefra med lægen. Det kan for eksempel være selv at måle sit blodtryk og overføre resultatet til lægen. Forskellige måder at holde hjernen i form på kommer i høj grad i fokus, oplyser professor og bestyrelsesmedlem i partnerskabet Lene Juel Rasmussen, Center for Sund Aldring, Københavns Universitet.

Jyllands-Posten, Side: 3, fredag 15. januar 2010

 

Katastrofearbejdere på vej fra Danmark

Københavns Universitet har specialiseret sig i at uddanne eksperter i, hvordan man håndterer en alvorlig katastrofe. Man kan dermed tage en decideret master i katastrofehåndtering. De seneste to år har man, tilfældigt, men med god grund, brugt Haiti som eksempel på et katastroferamt land. - Haiti har været ramt af mange problemer med orkaner og mudderskred, ligesom det er et af verdens fattigste lande i en håbløs situation. Derfor har vi brugt Haiti som case de seneste to gange, fortæller Peter Kjær Jensen, der er leder af uddannelsen i katastrofehåndtering. Universitetet har netop sendt tre katastrofeeksperter til landet, hvor en række andre danskere i de kommende dage også vil blive sendt til, da to danskere fortsat savnes efter det nylige jordskælv.

Jyllands-Posten, Side: 13, fredag 15. januar 2010

 

Regel kan udløse storkonflikt

En meningsmåling, som Capacent har foretaget blandt 1.214 repræsentativt udvalgte danskere på bestilling af HK, viser en overvejende utilfredshed med den omstridte 50 procent regel, der er et ultimativt krav for, at HK-Privat vil anbefale sine medlemmer et ja under urafstemningen. 71 pct. mener således, at 50 procent-reglen er urimelig eller meget urimelig med den præmis i spørgsmålet, at reglen hindrer op mod 100.000 på HK-området i at få overenskomst, hvilket HK hævder. Arbejdsmarkedsforsker Jesper Due, Københavns Universitet, ser imidlertid meningsmålingen som et led i HK's strategi for at skabe opmærksomhed om sit krav. Han savner imidlertid beviser fra HK for, at 50 procent-reglen reelt stiller lønmodtager dårligere. - HK har ikke dokumenteret, i hvilket omfang medarbejdere får mindre i løn og mindre i pension på grund af 50 pct.-reglen. Det ville være interessant at se, hvor mange der ville opnå forbedringer uden reglen, erklærer han.

Jyllands-Posten, Side: 6, fredag 15. januar 2010

 

Kirkeanalyse: Folkekirkens vej fra rummelighed til mangfoldighed

I en analyse af teologilektor Hans Raun Iversen fra Københavns Universitet hedder det indledningsvist, at statsstyret i det 20. århundrede bidrog til en manipulerbar rummelighed i folkekirken, hvor der i dag vokser en mangfoldighed af forskellige arbejdsformer frem fra neden. - Selv om politikere i stigende grad fremhæver folkekirken og særligt stat-kirkeforholdet som stjerneeksempel på danskhed, har den folkekirkelige praksis i det sidste årti udviklet sig fra en snævert forstået dansk lutherdom til en økumenisk præget mangfoldighed. Mens det i 1990'erne var slagkraftigt at beskylde andre for aktivisme, kan det helt store flertal af folkekirkens sogne i dag karakteriseres som aktivitetskirker. Man diskuterer ikke længere, om det går an at gøre mere end det forordnede, men hvordan man skal prioritere mellem de mange muligheder, pointerer Raun Iversen.

Kristeligt Dagblad, Side: 5, fredag 15. januar 2010

 

Portræt: 'X Factor'-chefen ville selv være en berømt ung mand

Professor Ib Bondebjerg fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet er ikke udpræget begejstret for tv-programmet X Factor, der vises hver fredag på DR1 i bedste sendetid. Han kalder X Factor for "en genfødsel af de gamle romerske lege, hvor man ofrede almindelige mennesker til underholdning". - Jeg har set klip, der vækker bekymring. Hvor folk, der ikke virker, som om de har styr på deres eget liv, bliver udstillet. Så spørger man sig selv, hvorfor der ikke er nogle ansvarlige, der griber ind og beskytter de her personer, lyder det fra professoren.

Politiken, Side: 2, fredag 15. januar 2010

 

Stor nedtur for Jensen og Nielsen

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der er blevet 218.000 færre med -sen-efternavne siden 2000. 137.000 af dem har skiftet navn inden for de seneste fem år. Det er især i Storkøbenhavn og Nordsjælland, at der begynder at blive langt mellem Jensen, Nielsen og Hansen, mens de traditionelle efternavne stadig er meget udbredt i Nordjylland, på Fyn og især i Vest-og Sydsjælland. Ifølge navneforsker Michael Lerche Nielsen fra Københavns Universitet er der to hovedforklaringer på den store navneændring: Dels er det besværligt at skulle opgive et fornavn, mellemnavn og efternavn til for eksempel offentlige myndigheder. Det er nemmere at sige og skrive Østergaard end Østergaard Sørensen. - Men den primære årsag er nok, at folk føler sig mere unikke, når de hedder noget, som ikke ret mange andre hedder, forklarer Lerche Nielsen.

Politiken, Side: 5, fredag 15. januar 2010

 

Interview: Situationen er håbløs, efter at FN-systemet kollapsede

FNs bygninger kollapsede sammen med det meste af Haiti, da jordskælvet indtraf. Og det er en katastrofe af dimensioner, da nødhjælpen nu har svært ved at komme frem og blive distribueret. Det forekommer lettere bizart at lige netop FNs bygninger ikke var bedre sikret. - Haiti har tidligere været ramt af voldsomme orkaner, og man skulle tro, at FN var forberedt på naturkatastrofer som et jordskælv. Om kun seks måneder begynder orkansæsonen. Så kan den næste katastrofe begynde. FN skal jo netop rådgive og forberede sig på denne her slags katastrofer, og nu er deres huse faldet sammen. Det burde absolut ikke kunne ske, konstaterer Peter Kjær Jensen, der er katastrofeekspert og studieleder på den særlige uddannelse af nødhjælpsarbejdere på Københavns Universitet.

Politiken, Side: 8, fredag 15. januar 2010

 

Frank Jensen ansætter sine partisoldater

Let og elegant har Københavns relativt nye overborgmester Frank Jensen (S), ansat medarbejdere fra sin valgkampagne i ledende embedsmandsstillinger på rådhuset. Således er både hans kampagnechef og hans presseansvarlige blevet ansat i overborgmesterens særlige sekretariat. Kasper Møller Hansen, der er professor ved Københavns Universitet, er af den overbevisning, at det bør diskuteres, om borgmestres rådgivere burde være omfattet af samme regler som ministrenes betroede folk. Regeringsmedlemmer må for eksempel ansætte højst én pressechef, der bliver fritstillet op til et valg, så han eller hun ikke kommer til at drive partipolitisk virksomhed på statens regning. - Hvis man kunne skabe et tilsvarende system i kommunerne, ville det give en større åbenhed og gennemskuelighed. I København skal man huske på, at det ikke kun er overborgmesteren, der ansætter særlige rådgivere og pressechefer. Det gør de øvrige partiers borgmestre også, understreger Kasper Møller Hansen.

Politiken.dk, Side: 0, fredag 15. januar 2010

 

Kødfaktor: Proteinpalaver i Veganerville

Når forskere roser proteiner, er det som regel lig med dårligt nyt for vegetarer. For selvom bønner, ærter, linser og en masse andet grønt indeholder protein, er det ikke i nær så store mængder som kød og mejeriprodukter. Susanne Gjedsted Bügel, der er lektor på Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet, påpeger på den baggrund, at hvis vegetarer skal have alle de mineraler og vitaminer, som kødspisere har adgang til, da skal de være uhyre bevidste om deres kost.

Weekendavisen, Side: 1, fredag 15. januar 2010

 

LeanGreenFood - bæredygtig fødevareproduktion

Ambitionen om bæredygtig fødevareproduktion er fundamentet bag et nyt EU-finansieret netværk ved navn LeanGreenFood. Netværket tilknyttes LIFE på Københavns Universitet og udgøres af forskere fra seks lande. Forskerne skal undervise unge fødevareforskere i mulighederne for at gentænke de traditionelle produktionsmetoder og i at anvende ny teknologi til at sikre en både social og miljømæssig bæredygtig udnyttelse af naturressourcer i en global kontekst.