Amaryllisarter mod depression – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2010 > 2010.12 > Amaryllisarter mod dep...

27. december 2010

Amaryllisarter mod depression

POTENTE PLANTER

Ny viden om planternes slægtskab baseret på DNA-analyser kan bruges i jagten på potente lægemiddelstoffer. Forskere forsøger at finde et middel mod depression i naturen.

Planter er historisk set den vigtigste kilde til lægemidler, og en fjerdedel af alle nye lægemidler, der registreres på verdensplan, stammer fra planter eller andre naturressourcer.

– Planternes store potentiale skyldes, at de gennem evolutionen har udviklet mange slags avancerede forsvarsstoffer for at undgå at blive spist eller angrebet af sygdomme. De biologisk aktive forsvarsstoffer kan i nogle tilfælde udnyttes til udvikling af nye lægemidler, fortæller Nina Rønsted, lektor på Institut for Medicinalkemi, Det Farmaceutiske Fakultet.

Identifikation, oprensning og testning af farmakologisk aktive naturstoffer er både tidskrævende og dyrt. Det er derfor nødvendigt med nye metoder til at udvælge de mest lovende planter.Amaryllisarter mod depression

– I vores forskningsgruppe arbejder vi på at finde nye lægemiddelstoffer fra Amaryllisfamilien med aktivitet overfor lidelser med rod i centralnervesystemet. Familien indeholder omkring 850 arter og findes primært omkring Middelhavet, i det sydlige Afrika, og langs med Andesbjergene i Sydamerika, fortæller Nina Rønsted, der samarbejder med lektor Anna K. Jäger og postdoc Gary Stafford. 

Plantestamtræ danner udgangspunkt for lægemiddelstoffer

I samarbejde med forskere fra University of KwaZulu-Natal i Sydafrika har forskere på Det Farmaceutiske Fakultet produceret et genetisk slægtskabstræ med repræsentanter for alle seks slægter i en sydafrikansk gruppe af Amaryllisplanter.

– Ekstrakter af planterne blev undersøgt for, om de kunne hæmme et enzym, der har betydning for udviklingen af Alzheimers syge. Desuden testede vi, om planterne kunne hæmme genoptagelsen af signalstoffet serotonin i hjernen. Mangel på serotonin er nemlig karakteristisk for depression, og ved at begrænse genoptagelsen øges den mængde af stoffet, som er tilgængelig for nervecellernes indbyrdes kommunikation, fortæller Nina Rønsted.

 Forsøgene viste, at der var stor forskel på de forskellige arters hæmning af genoptagelsen af serotonin. Kun arter fra slægten Haemanthus udviste væsentlig aktivitet.

– Vi kunne derfor ved at sammenligne slægtskabstræet med de indledende aktivitetsstudier udvælge Haemanthus som den mest lovende slægt for videre studier. Vi isolerede de aktive stoffer fra tre arter i slægten, og ved hjælp af avancerede spektroskopiske teknikker kunne vi opklare strukturerne og identificere stofferne montanin og coccinin, fortæller Nina Rønsted.

Nye resultater under solen

I laboratoriet testede forskernes begge stoffers hæmning af genoptagelsen af serotonin og fandt ud af at begge stoffer havde aktivitet.

– Andre forskere har tidligere påvist montanins aktivitet i dyremodeller for depression i rotter, så det bekræfter vores resultater. Coccinin har man derimod ikke studeret tidligere, og derfor er resultatet naturligvis særlig interessant.

Nina Rønsted understreger, at der er tale om grundforskning, og at et færdigt lægemiddel er langt fra at se en apotekerskranke:

– Det er tænkeligt, at man yderligere vil kunne forbedre naturstoffernes aktivitet ved at ændre lidt på deres kemiske struktur og undersøge, om resultatet bliver et endnu mere aktivt stof. Men der er kun tale om den allerførste spæde start i jagten på et nyt mirakelmiddel mod depression, slutter Nina Rønsted.

Kontakt
Lektor Nina Rønsted
Institut for Medicinalkemi
Det Farmaceutiske Fakultet
Mobil: 29 82 88 73
Mail:
nr@farma.ku.dk