Unge forskningsledere får fornem funding – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2010 > 2010.12 > Unge forskningsledere ...

08. december 2010

Unge forskningsledere får fornem funding

UNGE TALENTER

13 unge forskningsledere fra Københavns Universitet modtager i dag store bevillinger fra Det Frie Forskningsråds nye prestigefyldte forskerkarriereprogram 'Sapere Aude'. To af forskerne er kemikere med biologi på hjernen og forskning i hjertet.

Bente Vestergaard og Osman Mirza fra Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet modtager begge en bevilling på omkring 8 millioner fra forskerkarriereprogrammet 'Sapere Aude' (vov at vide). Som de 11 øvrige forskere fra Københavns Universitet skal de bruge legaterne til at opbygge teams af forskere, der skal arbejde med deres projekter.  Osman Mirza og Bente Vestergard forsker på Det Farmaceutiske Fakultet

Forskning på fascination

– Første gang jeg så en proteinstruktur i et 3D-visualiseringsprogram, fik jeg en højtidelig følelse af at få et indblik i proteinets sjæl. Jeg fornemmede, at hvis jeg analyserede det her grundigt nok, så ville jeg kunne aflokke proteinet alle dets hemmeligheder, fortæller lektor Bente Vestergaard.

Der er store fordele ved at tage udgangspunkt i proteiner – kroppens egne molekyler – når man fremstiller lægemidler. Bente Vestergaard og Osman Mirza arbejder begge i Institut for Medicinalkemis forskningsgruppe ’Biostructural Research’, hvor proteiner og 3D-strukturer er i fokus for begge deres projekter. Det langsigtede mål med deres projekter er at fremstille mere effektive lægemidler.

Fascination er drivkraften i Osman Mirzas karriere, der foreløbig kulminerer med Sapere Aude-bevillingen:

– Da jeg skrev ph.d.-afhandling, var jeg fascineret af membranproteiner. Jeg tog til Texas for at arbejde på et laboratorium med særlig ekspertise på området – selvom mit projekt i virkeligheden handlede om noget helt andet på det tidspunkt. Jeg var nysgerrig, og ønskede at forstå, hvorfor denne type proteiner er så vanskelige at arbejde med. Under en langvarig proteinoprensning i et mørkt kølerum i Texas, gik det op for mig, at jeg ville arbejde videre med membranproteiner, siger Osman Mirza.

Forståelse for fibriller skal forebygge sygdomme

Forskerne kan have svært ved styre proteinerne, der er vanskelige at anvende som medicin, fordi lav stabilitet kan resultere i dårlig holdbarhed. Specielt er proteinfibrillering et alvorligt problem – proteinet skal have en særlig foldning i 3D for at være aktivt, men ved fibrillering ændrer proteinet sig synligt.

Det samme fænomen spiller en rolle i forbindelse med flere alvorlige sygdomme som Alzheimers og Parkinsons. Der dannes enorme, trådformede koncentrationer af inaktivt protein i kroppen – et fænomen, der i fagsproget kaldes amyloide fibriller. Bente Vestergaard forsøger ved hjælp af en avanceret anvendelse af metoden SAXS at løse gåden om, hvorfor og hvordan proteinfibrilleringen sker. SAXS betyder Small Angle X-ray Scattering – eller på dansk: røntgenbaseret småvinkelspredning. Metoden har den store fordel, at man kan måle på proteiner, mens de er i selve opløsningsfasen:

– Det er rigtig interessant, fordi jeg netop arbejder med forandringsprocesserne i de her sygdomsfremkaldende proteiner. Jeg kan studere selve processen, mens den sker. Det er vigtigt, fordi nogle af de forandrede 3D-strukturer, der dannes i processen, formodes at spille en rolle i udviklingen af sygdomme som fx Alzheimers – eller for den mekanisme, der ligger bag en uønsket destabilisering af et givent proteinlægemiddel, forklarer Bente Vestergaard.

Rationelt lægemiddeldesign

Osman Mirza forsøger at finde nøglen til rationelt lægemiddeldesign i strukturer af membranproteiner. De fleste lægemidler virker ved at binde sig til proteiner i cellemembranen – derfor er kendskab til human membranproteiner en uvurderlig hjælp, når man designer lægemidler. Forskningsområdet er langt fra overrendt, selvom emnet er krøbet langt op ad den trendsættende dagsorden i de senere år. Måske fordi proteinerne er ekstremt svære at strukturbestemme.

– Mit forskningsfokus er på membranproteinet hPepT1 fra tarmcellerne, som spiller en central rolle, når mad og peptidlignende lægemidler skal optages i kroppen. Ved at udføre funktionelle og røntgenkrystallografiske undersøgelser af hPepT1 og relaterede proteiner, får vi en forståelse af tredimensionel struktur og virkningsmekanisme. Informationen kan udnyttes til at designe nye lægemidler som specifikt kan optage hPepT1 og på den måde øge biotilgængeligheden – altså hvor godt et givent lægemiddelstof optages af en levende organisme, fortæller Osman Mirza. 

De 13 bevillingsmodtagere

Udover Bente Vestergaard og Osman Mirza modtager følgende forskere fra Københavns Universitet bevillinger af forskellig størrelse fra 'Sapere Aude'-programmet:

Fra Det Naturvidenskabelige Fakultet:

Kim Splittorff
Matthias Arenz - Læs interview: 'Støtte til at undersøge hvorfor brændselsceller slides op'Stergios Piligkos - Læs interview: 'Stor bevilling til at studere meget små magneter'
Marcus Thomas Pius Gilbert
Rasmus Hartmann-Petersen
Asger Dag Törnquist 

Fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet:

Søren Kyllingsbæk
Dorte Sindbjerg Martinsen
David Dreyer Lassen

Fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet:

Niels Mailand

Fra Det Biovidenskabelige Fakultet - LIFE:

Lise Arleth