Spot på skam – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2010 > 2010.12 > Spot på skam

03. december 2010

Spot på skam

Subjektivitetsforskning

"Hvordan forstår vi os selv og andre" og "hvordan er vores selvforståelse betinget af vores forhold til andre?" Det er spørgsmål, der igennem flere år har interesseret professor Dan Zahavi fra Center for Subjektivitetsforskning på Københavns Universitet. Så meget, at spørgsmålene det seneste halvandet år har været omdrejningspunktet i Dan Zahavis forskning i emnet 'skam'.

Professor Dan Zahavi 
Foto: Anne Trap-Lind 

Dan Zahavi har arbejdet med spørgsmål relateret til selv, selverfaring og socialitet i næsten 20 år, men han har aldrig tidligere fokuseret særlig meget på vores følelsesliv. Han forklarer, at begrebet skam typisk er blevet klassificeret på to forskellige måder. På den ene side som en følelse, der gør os meget akut bevidste om os selv, og på den anden side som en meget social følelse, der understreger, hvordan vi påvirkes af andres syn på os.

- Følelsen har begge de her tangenter, og noget af det, konferencen vil belyse, er, hvad undersøgelser af skam kan lære os om, hvad det vil sige at være et selv, forklarer Dan Zahavi.

Selvmord og kulturforskelle

Der er flere forklaringer på, hvad det er, der gør 'skam' til så interessant et forskningsemne, men en af de fascinerende ting ved 'skam' er kulturforskellene.

- Hvis man fx tager en ting som selvmord, så vil selvmord i nogle religioner blive betragtet som meget syndigt og som noget, der kaster skam over familien. Mens det til andre tider og i andre kulturer - hvem af os har ikke set Samurai-film - på ingen måde var skamfuldt at begå selvmord. Det var tværtimod en måde, man kunne restituere sin tabte ære på, forklarer Dan Zahavi.

Ydmyget og flov

Derudover skyldes interessen også, at 'skam' er et emne, vi alle kan forholde os til. Man taler til tider om en hel familie af skamfølelser, hvor andre medlemmer er ydmygelse og flovhed.

- Ydmygelse er forhåbentlig noget, som kun de færreste af os oplever jævnligt, mens det at være flov kan være mere almindeligt. Det er i sig selv en del af opgaven at undersøge, hvordan disse forskellige emotioner forholder sig til hinanden. Er der glidende overgange, eller er der markante og klare forskelle mellem flovhed og skam og ydmygelse? Det er noget af det, vi vil beskæftige os med på konferencen, forklarer Dan Zahavi.

En sjælden skam

Det har været sværere at finde dagligdags eksempler på skam, end Dan Zahavi umiddelbart troede. Det er lettere med flovhed, mener han og kommer med et tænkt eksempel:

- Forestil dig, at du skal mødes med en gammel ven på en banegård. Du ser vedkommende stå med ryggen til og går hen og omfavner ham. Men da han vender sig om, er det en anden. Den følelse, man der får, har ikke noget med skam at gøre, det er flovhed, siger han og giver endnu et eksempel:

- Forestil dig, at du har fortalt dine venner, at du skal til en jobsamtale, og at du er helt sikker på at få stillingen tilbudt. Efter at have været til samtale er du igen sammen med vennerne, og du bliver så ringet op af arbejdsgiveren, der fortæller dig, at du ikke har fået jobbet, eftersom du er fuldstændig ukvalificeret og uegnet til den pågældende stilling. Den følelse, du der vil stå med, tror jeg, er skam og ikke bare flovhed. Man kan så spørge, hvori forskellen mellem de to eksempler består. Nogle vil sige, at skam, men ikke flovhed, er knyttet til et formindsket selvværd. Andre, at skam hænger sammen med en afsløring af diskrepansen mellem ens selvopfattelse og den måde, andre opfatter en på, siger Dan Zahavi.