Fald i hjerte-kardødsfald kan skyldes forbud mod transfedt – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2010 > 2010.12 > Fald i hjerte-kardødsf...

17. december 2010

Fald i hjerte-kardødsfald kan skyldes forbud mod transfedt

Transfedt

Danmark er nu det land i Norden med det laveste antal dødsfald pga. hjerte-karsygdomme. Overlæge Steen Stender fra Gentofte Hospital og Jørn Dyerberg og Arne Astrup fra Københavns Universitet mener, det kan skyldes det forbud mod industrielt fremstillet transfedt i fødevarer, der blev indført i 2003.

Danskerne oplever muligvis nu de positive effekter af det forbud mod industrielt fremstillet transfedt i fødevarer, der blev indført i 2003. Danmark er nu det land i Norden med det laveste antal dødsfald pga. hjerte-karsygdom. Dette er sket på trods af, at Danmark på andre sundhedsområder ikke kan prale med at ligge forrest.

Transfedt er ernæringsmæssig katastrofe

I artiklen 'Hjertesygdom og transfedt i Danmark' i det nye nummer af Aktuel Naturvidenskab sammenholder Steen Stender fra Gentofte Hospital samt Jørn Dyerberg og Arne Astrup fra Institut for Human Ernæring på LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, de senere års drastiske fald i hjerte-karsygdom i Danmark med dette forbud, som vi er ene om i Norden. Det gælder blandt andet med hensyn til levealder, hvor vi er på sidstepladsen i Skandinavien, og hvad angår tobaksrygning og alkoholforbrug, hvor vi indtager en uheldig førerposition.

- Hvis man sammenholder udviklingen i død af hjertesygdomme med indtaget af industrielt fremstillet transfedt, får man den tanke, at anvendelsen af transfedt i fødevarer har været en ernæringsmæssig katastrofe, skriver forfatterne i Aktuel Naturvidenskab.

De tilføjer dog, at man formodentlig aldrig vil få vished for, at transfedt vitterligt har kostet millioner af mennesker livet. Men de danske erfaringer antyder, at der vil være god ræson i at udvide forbuddet til hele EU, fordi 500 millioner EU-borgere ikke er lovgivningsmæssigt beskyttet mod høje indtag af transfedt, som tilfældet er i Danmark.

Dansk forbud mod transfedt

I 1994 anbefalede det danske Ernæringsråd, at indholdet af transfedt i margarine blev nedsat, og at der blev taget initiativ til fremstilling af madvarer, der kunne mærkes med 'fri for transfedt'. Ernæringseksperter fra Sverige, Norge og Finland mente derimod, at det danske Ernæringsråd overreagerede, og at transfedt og mættet fedt var lige sundhedsskadelige. De mente, at der ikke var holdepunkter for, at transfedt i kosten bidrog mere til hjerte-karsygdomme end mættet fedt.

Da man i Norden gennemsnitligt indtog meget mere mættet fedt (ca. 40 gram dagligt) end transfedt, tilrådede man først og fremmest en reduktion i indtaget af mættet fedt. Det danske Ernæringsråd anbefalede derimod først og fremmest en reduktion af madens indhold af transfedt, selvom dette kunne betyde et øget indtag af mættet fedt, idet Ernæringsrådet fandt, at transfedt per gram var mere sundhedsskadeligt end mættet fedt. Selv om gennemsnitsindtaget af transfedt i Danmark var mindre end 1 gram pr. dag, vurderede Ernæringsrådet i 1994 og i 2001, at ca. 50.000 danskere indtog mere end 5 gram i gennemsnit om dagen.

I 2003 blev der indført en lovgivningsmæssig grænse for indholdet af industrielt fremstillede transfedtsyrer i fødevarer i Danmark, og loven blev efter oprindelig modstand fra EU godkendt af EU-Kommissionen i 2007 på grund af 'voksende beviser for en skadelig virkning af transfedt på sundheden'. EU har dog ikke taget skridt til at indføre ordningen generelt i medlemslandene.

Hvad er transfedt?

Betegnelsen transfedt dækker over en særlig form for kemisk binding i et fedtmolekyle. Hovedparten af det fedt, vi spiser, er i form af såkaldte fedtsyrer, der er opbygget af en kæde af kulstofatomer – typisk 14-20 af slagsen – holdt sammen af kemiske bindinger. De kemiske bindinger kan enten være enkelte eller dobbelte.

Når alle bindingerne mellem kulstofatomerne er enkeltbindinger snakker man om en 'mættet fedtsyre'. Er der derimod en eller flere dobbeltbindinger i kæden, kaldes fedtsyren for umættet – (betegnelsen flerumættede fedtsyrer dækker over fedtsyrer med mere end én dobbeltbinding, mens enkeltumættet betegner netop én dobbeltbinding).

Når man taler om transfedt betegner det en bestemt form for dobbeltbinding. En dobbeltbinding kan nemlig have to forskellige konsekvenser for formen af kulstofkæden. I langt de fleste naturlige fedtsyrer giver dobbeltbindingen anledning til et knæk på kulstofkæden, hvilket kaldes cis-dobbeltbindinger. Men dobbeltbindingen kan også optræde, uden at der kommer et knæk på kulstofkæden – og dette kaldes en trans-dobbeltbinding. Findes der bare en dobbeltbinding af trans-typen i en fedtsyre, kalder vi den transfedtsyre, eller populært blot transfedt.

Industrielt fremstilles transfedt ved en kemisk omdannelse (hærdning) af planteolier. Herved bliver fedtstoffet stabelfast ved stuetemperatur og holdbarheden forlænges. Transfedt anvendes i mange industrielt fremstillede fødevarer som f.eks. kiks, kager og vafler, samt i friturefedt. Et højt indtag af transfedt er i flere store undersøgelser relateret til øget forekomst af hjertesygdomme. En gennemsnitlig daglig indtagelse af 5 gram transfedt er forbundet med en 25 procent stigning i risikoen for hjertesygdomme, blandt andet via en skadelig virkning på blodets kolesteroltal.