Danske forskere angriber malariaparasittens våben – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2010 > 2010.2 > Danske forskere angrib...

02. februar 2010

Danske forskere angriber malariaparasittens våben

Parasitologer fra Københavns Universitet har taget et vigtigt skridt mod fremstilling af vaccine mod malaria hos gravide.

Malariaparasitten hager sig fast med kroge 

Malariaparasitter i rødt blodlegeme. Kilde: PLoSMalariaparasitten anvender et formidabelt depot af 60 forskellige proteinkroge til at hage sig fast i indersiden af blodårerne, så den undgår at blive skyllet gennem og knust af milten. Blandt krogene findes én, som udelukkende er designet til at hage sig fast i gravide kvinders moderkage, og fører til livstruende malaria hos gravide og deres fostre. For første gang er det nu lykkedes en gruppe parasitologer fra Københavns Universitet at genskabe hele graviditets-krogen kunstigt, så den kan anvendes i vacciner på samme måde som vi bruger hepatitis b proteinet i vacciner mod leverbetændelse.

Malaria smitter 500 millioner hvert år

Hver dag tager et mikroskopisk snyltedyr livet af flere tusinde børn og gravide kvinder. Verdenssundhedsorganisationen WHO skønner, at op mod 500 millioner mennesker bliver smittet med malaria hvert år, først og fremmest i lande med dårligt fungerende sundhedssystemer, hvor det er svært at komme i behandling. Og her er i sær gravide og deres fostre en udsat gruppe, da malaria kan føre til alvorlig blodmangel, som bl.a. hæmmer fostrets vækst, og gør, at børnene bliver født for tidligt og for små. Malaria under graviditeten tager hvert år livet af mellem 100.000 og 200.000 nyfødte og 10.000 gravide kvinder.

- I 2003 opdagede vores malariagruppe, at parasitten bruger proteinkrogen VAR2SCA til at binde sig til moderkagen, siger Ph.d. og lektor på Center for Medicinsk Parasitologi Ali Salanti.

- Målet er nu at fremstille en vaccine baseret på vores kunstigt fremstillede udgave af VAR2SCA, der stimulerer immunsystemet til hurtigt at genkende moderkage-krogen, når parasitten bruger den og danner antistoffer, som angriber den. Det har været en stor udfordring at producere hele protein-krogen i laboratoriet, da det er meget stort og komplekst, og derfor teknisk meget vanskeligt. Nu er det lykkedes! Vi er nu et stort skridt nærmere udviklingen af en human vaccine, da vi nu kan teste krogen, som vaccine i dyr, forklarer Ali Salanti.

 - Sammen med tanzanianske kolleger har vi nu testet vores danskproducerede antistoffer på en række malariaparasitter indsamlet fra gravide afrikanske kvinder. Det ser ud til, at antistofferne i høj grad kan forhindre parasitten i at ophobe sig i moderkagevævet. Næste skridt er at undersøge, om man ved vaccination af mennesker kan opnå de samme antistoffer og dermed beskytte mod sygdommen. For så er vaccinen en realitet, fortæller professor Thor Theander fra CMP.

Vaccine kan redde afrikanske kvinder 

Drømmen er inden for de næste 10 år at kunne vaccinere alle afrikanske piger mod graviditetsmalaria og dermed forhindre mere end 200.000 dødsfald om året. Opdagelsen fra Center for Medicinsk Parasitologi, CMP, ved Københavns Universitet er beskrevet i det seneste nummer af Journal of Molecular Biology.

Om CMP

Center for Medicinsk Parasitologi, CMP, ved Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet er internationalt førende inden for malariaforskning. Centret har mere end 70 medarbejdere og er et af de største malariaforskningsmiljøer i verden og blandt de førende inden for udvikling af vacciner. Centrets arbejde er supplerende finansieret med midler fra både danske og internationale fonde, bl.a. Gates Foundation.