Høj koncentration af tungmetal i saftevand – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2010 > 2010.2 > Høj koncentration af t...

19. februar 2010

Høj koncentration af tungmetal i saftevand

Rød læskedrik. Foto: Marcel GermainForskere på Københavns Universitet har undersøgt 42 forskellige læskedrikke fra Danmark, Skotland og Grækenland for indhold af tungmetallet antimon - resultaterne giver anledning til panderynken.

- I en drikkeklar kirsebærsaft fandt vi fx et antimonindhold på 2,7 gange over EU-grænseværdien for drikkevand, som er 5 mikrogram per liter. I koncentreret frugtsaft viste tallet sig at være endnu højere - op til 8,9 gange for et produkt, der havde overskredet sidste salgsdato - 6 gange for en ikke-overskredet flaske med læskedrik, fortæller Claus Hansen, som er ph.d.-studerende på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi, Det Farmaceutiske Fakultet.

Det høje indhold af grundstoffet antimon kan delvis stamme fra plasticemballagen, fordi antimontrioxid bruges som katalysator forbindelse med produktion af polyethylenterephthalat (PET), som blandt andet bruges til indpakning af fødevarer. Emballagen er hyppigt anvendt, fordi den er frikendt for de berygtede og blødgørende phtalater. Antimontrioxid er til gengæld under mistanke for at fremkalde kræft.

- Vi så også forhøjede koncentrationer af antimon i drikkeklar solbærsaft på TetraPak-kartoner - som altså ikke er beklædt med PET indvendigt. Vi kan derfor ikke konkludere noget endegyldigt om forureningskilden. Bekymrende er det ikke desto mindre, idet ingen rigtig ved, hvad et højt antimonindtag har af effekt på den menneskelige organisme på længere sigt, siger Claus Hansen.

Syret forskel

Videnskaben har tidligere beskæftiget sig med indholdet af antimon i mineralvand i plasticemballage - og det er alment kendt, at PET afgiver antimon til væsken. Men farmaceut og ph.d.-studerende Claus Hansen ville undersøge hypotesen om, at syrlige frugtdrikke kan have et højere indhold af det let giftige grundstof. Citronsyre er nemlig et effektivt antimon-ekstraktionsmiddel, der derfor nemmere kan udtrække stoffet fra glas- og plasticemballagen i læskedrikken.

Grøn læskedrik. Foto: mai-mêneClaus Hansen og kollegerne i forskningsgruppen målte antimonkoncentrationen i 42 forskellige produkter - herunder solbærsaft, jordbærsaft, hindbærsaft, kirsebærsaft samt saft med henholdsvis myntesmag og smag af karamel ved hjælp af induktivt-koblet plasma-massespektrometri (ICP-MS).

En kombination af faktorer

Forskerholdet håber på at kunne skaffe finansiering til at undersøge kilden til antimonforureningen, som altså ikke kan hænges entydigt op på brugen af PET. Den høje koncentration af antimon kan være en kombination af flere faktorer - kvaliteten af emballage, opbevaringstemperatur, jordforholdene under dyrkningen af bær samt behandlingen af frugtsafter i produktionsfasen.

Forskerne ønsker blandt andet at teste, om sukker påvirker udledning af antimon fra emballage fremstillet af PET - dette vil måske på sigt føre til begrænsninger i brugen af PET til emballering af sukkerrige fødevarer. Koncentration i de analyserede produkter overskrider grænseværdien for drikkevand i EU, men der findes ingen antimongrænseværdier for fødevarer - ingen lovgivning er derfor blevet brudt:

- Man skal drikke rigtig meget solbærsaft for at overskride den anbefalede maksimale dosis - derfor er der grænseværdier på drikkevand og ikke læskedrik. Men vi kan ikke være sikre på, at det meget høje antimonniveau, vi har fundet, er uskadeligt. Antimontrioxid under mistanke for at fremkalde kræft, og det er blandt andet langtidseffekter i den stil, vi er bekymrede for, slutter Claus Hansen.