Generne sætter vores smertetærskel – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2010 > 2010.3 > Generne sætter vores s...

02. marts 2010

Generne sætter vores smertetærskel

Hvorfor opleves smerter vidt forskelligt og er nogle mennesker ligefrem genetisk disponeret for at føle mere smerte end andre? Det er nogen af de spørgsmål forskere på Københavns Universitet er på jagt efter i et projekt, der udforsker smertegrænser. Målet er at knække den genetiske kode for kroniske nervesmerter og få ny viden om smertebehandling til mennesker med eksempelvis nerveskader.

Rødhårede har høj smertetærskel

Mand med smerter i hovedetDen svenske krimiforfatter Stieg Larsson introducerer i "Pigen der legede med ilden" en skurkagtig biperson, som lider af en sjælden genetisk sygdom. En tilstand der gør det umuligt at fornemme fysisk smerte. Sygdommen er virkelig nok. Den hedder congenital analgesi og skyldes en mutation i det genetiske materiale. Og det er netop i generne, at forskerne prøver at forstå smertegrænsen hos forskellige mennesker.

- Vi arbejder med den tese, at man kan være genetisk disponeret for enten en høj eller en lav smertetærskel. Rødhårede mennesker er efter sigende mere tolerante for smertepåvirkning. Man kan sige de har en høj smertetærskel, fortæller professor Ole J. Bjerrum, Institut for Farmakologi og Farmakoterapi på Københavns Universitet.

Smerter er vigtige som beskyttelse

Et sundt og rask menneske i hvile har ikke ondt nogen steder. Men evnen til at føle smerte er nødvendig for at beskytte os. Hvis ikke smerte advarede os, ville vi kunne få alvorlige og fatale skader.

Smerte er også et effektivt forstærkersystem. Det ses ved solskoldning, hvor selv den svageste berøring bliver til en smertefuld oplevelse. Det samme gælder ved betændelse omkring en splint, hvor vi bliver opmærksomme på dens tilstedeværelse, og får den fjernet, før den giver anledning til blodforgiftning. Når splinten er væk, normaliseres smertetærsklen.

- Det sker imidlertid ikke for alle mennesker. Er en nerve blevet ødelagt, kan nervens smertetærskel permanent nedreguleres, og patienten oplever konstante smerter selv i absolut hvile. Patienter med kroniske rygsmerter kan netop have haft nerver i klemme med deraf følgende nervelæsion. De vil altså have kroniske smerter, selvom ryggen fysiologisk er i orden igen, fortæller Ole J. Bjerrum og fortsætter:

- Vi har grund til at tro, at cyclo-hydrolase - GCH1-genet - spiller en rolle for smerteudviklingen, hvorfor vi lige nu undersøger dets betydning i eksperimentelle dyremodeller, fortæller Ole J. Bjerrum.

Medicinsk cocktail til smertebehandling

Forskningsgruppen arbejder også med kombinationer af eksisterende lægemidler til smertebehandling - co-medicinering - hvor resultaterne fra laboratoriet overføres direkte til klinikken til gavn for patienterne:

- Her har vi har observeret synergi i smertebehandling hos rotter ved at kombinere et almindeligt lægemiddel til smertebehandling med ét til behandling af Alzheimers - man kan sige at 1 plus 1 i dette tilfælde giver 4. Kombinationen afprøves for tiden i hospitalsregi på patienter med neuropatiske smerter. Resultatet af undersøgelsen foreligger til sommer, slutter Ole J. Bjerrum.