Atlas over tarmbakteriernes DNA – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2010 > 2010.3 > Atlas over tarmbakteri...

04. marts 2010

Atlas over tarmbakteriernes DNA

Nature forside marts 2010100 trillioner mikrober med en vægt på 1,5 kilogram i tyktarmen, lyder som et tungt læs at bære rundt på. Ikke desto mindre er det antallet af mikrober i vores tyktarm. Bakterierne lever i bedste velgående i vores fordøjelsessystem. Spørgsmålet er, hvor mange og hvor forskellige de er, og hvad bakterierne betyder for vores helbred?

Det skal et stort 4-årigt EU-finansieret forskningsprojekt kaldet MetaHIT (Metagenomics of the Human Intestinal Tract) finde svarene på. Projektets formål er at belyse tarmbakteriers betydning for vores sundhed og risiko for en række sygdomme som fedme og diabetes. Projektet ledes af professor S. Dusko Ehrlich fra Frankrig med deltagelse af forskere fra Hagedorn Research Institute i Gentofte, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Glostrup.

Stofskifteprocesser i fokus 

Institutleder på Biologisk Institut på Københavns Universitet, professor Karsten Kristiansen forventer, at forskningsprojektet MetaHIT kan blive afgørende for forståelsen af kroppens stofskifteprocesser, blandt andet inden for forskning af overvægt og fedme.

- Det er i dag tydeligt, at vores stofskifte og modtagelighed for en række sygdomme er resultatet af et komplekst samspil mellem vore egne gener og de gener, der findes i de milliarder af bakterier, der lever på og i vores krop. Vi ved, at der er store individuelle forskelle, og ydermere ser det f.eks. ud til, at kosten har betydning for antal og arten af de bakterier, der bor i tarmsystemet. Vi kan nu håbe på, at vi i fremtiden vil kunne forstå betydningen af disse forskelle, og derved forhåbentlig få muligheder for at ændre sammensætningen i gunstig retning, siger professor Karsten Kristiansen.

På forsiden af Nature

Den internationale forskningsgruppe har netop beskrevet det første detaljerede atlas over tarmbakteriernes DNA. Resultaterne publiceres i Nature den 4. marts, og gruppens resultater har også fundet vej til det ansete tidsskrifts forside. Det tætte samspil mellem danske og kinesiske forskere har været afgørende for resultaterne. Genkortlægning er foretaget af verdens førende institut i genkortlægning, Beijing Genomics Institute i Shenzhen i Kina under ledelse af professor Jun Wang, som også er professor ved Københavns Universitet.

Kortlægning af bakteriernes gener 

I dag taler vi om "en god eller dårlig bakterieflora", selvom der er masser af forskellige bakterier med forskellige funktioner. Nogle af alle disse spørgsmål kan forskningen begynde at give os svar på.

- Indtil nu har vi kun haft kendskab til relativt få af de mange forskellige arter af tarmbakterier, fordi de fleste af dem ikke kan spores ved almindelige laboratorieprøver. Vi har derfor valgt den strategi at identificere de mange hundrede forskellige arter af bakterier i tyktarmen ved at kortlægge deres gener. Og ved at undersøge 85 danskere og 39 spaniere har vi fundet et astronomisk stort antal bakteriegener i tyktarmen - nemlig 3.3 millioner gener! Det er 150 gange flere gener end vi har i kroppens egne celler, fortæller Oluf Borbye Pedersen fra Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitet, der er en del af det internationale forskerhold bag MetaHIT.

Fælles bakterier i tarmen

Forskerholdet har bl. a. vist, at vi hver især har mindst 160 forskellige slags bakterier i tarmen og omkring 30% af dem er fælles for os alle. Det betyder med al sandsynlighed, at disse bakterier er helt nødvendige for en sund fordøjelse og et sundt helbred i det hele taget.

Dårligt nyt for overvægtige

Forskerne har også fundet ud af, at visse tarmbakterier kan optage 15-20% mere energi fra kulhydrater end normalt. Dette er dårlige nyheder for folk, der i forvejen har problemer med overvægt, mens det er særdeles fordelagtigt for mennesker, der kun har adgang til en begrænset mængde føde og skal hente så meget energi ud af den fornødne mad som muligt.

Læs mere om

Forskningsprojektet MetaHIT