28. april 2010

Billedet som sikkerhedspolitik

Sikkerhed - billeder 

Muhammed-sagen viste, hvordan et sæt satiriske tegninger kan udløse en sikkerhedspolitisk krise, og siden 2005 har vi set adskillige andre tilfælde, hvor billeder har haft en sprængfarlig karakter. Seneste skud på stammen er en lækket video fra 2007, hvor en amerikanske militærhelikopter angreb og dræbte mindst 12 civile i en forstad til Iraks hovedstad. Billedets evne til at udløse sikkerhedspolitiske kriser er netop emnet for Lene Hansens tiltrædelsesforelæsning som professor ved Institut for Statskundskab.

Som nytiltrådt professor præsenterer Lene Hansen torsdag den 29. april 2010 sit nyeste forskningsprojekt. Projektet ligger i forlængelse af hendes tidligere forskning inden for bl.a. sikkerhedspolitik og national identitet og udspringer af, at sikkerhedsforskningen indtil nu ikke har beskæftiget sig særlig meget med billeder:

- Alene de seneste 5-6 år har vi set mange eksempler på "visuel sikkerhedspolitik". Det erNytiltrådt professor Lene Hansen vigtigt at undersøge, om der er noget ved billedet, som gør det til en særlig form for sikkerhedspolitisk kommunikation. I min hidtidige forskning har det vist sig, at det visuelle presser beslutningstagerne på en anden måde end skriftlige og mundtlige udsagn og beretninger, siger professor Lene Hansen.

Mere end tusind ord
Lene Hansen mener, at der er tre særlige forhold ved det billedlige:

- For det første har billedet en direkte adgang til det følelsesmæssige; vi siger, at et billede siger mere end tusind ord. I det ligger dels, at billeder - selv i disse Photoshop-tider - dokumenterer hændelser på en måde, som ord ikke kan. Dels, at vi føler, vi kommer tættere på et menneske i et fotografi eller en video. For det andet kan billedet læses på tværs af sproglige grænser, men det fortolkes ofte forskelligt. For det tredje så er det sådan, at billeder ofte viser enkelte personer, men at politik altid handler om grupper og kollektiver. Det gør, at fx et billede af en kvinde i burka kan komme til at repræsentere grupper af fx kvinder, afghanere eller muslimer, og på den måde giver betragteren altså billedet en politisk fortolkning, siger Lene Hansen.

Fra billede til politik
Det er disse forhold der gør, at der er en evig politisk kamp om, hvad billeder betyder:

- Selv hvis vi tager markante fotografier, som det af de brændende tvillingetårne fra 11. september, så definerer det ikke i sig selv en politik. Det viser, at tårnene bliver angrebet, men det kunne være blevet fortolket som en enkeltstående begivenhed frem for en krigserklæring. I min forskning ser jeg på de kampe, som udkæmpes mellem en lang række aktører om at give billedet betydning, siger Lene Hansen.

Professortiltrædelsesforelæsningen er åben for alle. Forelæsningen afholdes på engelsk, men Lene Hansen uddyber gerne på dansk i efterfølgende interviews for journalister.

Tid og sted
Center for Sundhed og Samfund, Institut for Statskundskab, Øster Farimagsgade 5, bygning 4, 2. sal, lokale 26 den 29. april klokken 14.00. Der er reception fra klokken 15.00