26. april 2010

Polarforskerens rejse

Som otte-årig læste professor Kirsten Hastrup polarforsker Knud Rasmussens "Den store slæderejse", og den rejse tændte fremtidsdrømmen om at blive antropolog og arbejde på Grønland. I dag er Kirsten Hastrup leder af et antropologisk forskningsprojekt, der undersøger, hvordan klimaforandringer udfordrer menneskene, og hun har årligt flere ekspeditioner til Grønland. Nu udgiver hun en bog om den polarforsker, der tændte hendes fremtidsdrømme.

Knud Rasmussen

Mandag den 26. april 2010 udkommer bogen "Vinterens hjerte - Knud Rasmussen og hans tid". Bogen er ikke en biografi i klassisk forstand, men tager i stedet læseren med på en rejse med polarforsker Knud Rasmussen ind i vinterens hjerte:

- Knud Rasmussen udforskede Grønland på adskillige ekspeditioner, og hans beretninger om Thule-ekspeditionerne vandt ham et ry som nationalhelt og anerkendt forsker. Mit ærinde med Vinterens hjerte er at forstå, hvad der drev ham ud i det yderste øde, og hvorfor hans rejseberetninger vandt så stor popularitet i samtiden, som de gjorde. Hvad var det for en tid og et samfund, der gjorde ham til helt og bannerfører for langt mere omfattende ideer? spørger Kirsten Hastrup.

Barndommens drømme

Knud Rasmussens beretninger har hele livet fascineret Kirsten Hastrup:

- Jeg læste "Den store slæderejse" første gang som 8-årig, og siden da har det ligget i kortene, at jeg måtte til Grønland. Antropologi vidste jeg af gode grunde ikke noget om, men da det senere gik op for mig, at et sådant fag faktisk fandtes, var studievalget nemt. Jeg blev magister i 1973, men først i 2004 kom jeg på feltarbejde på Grønland, siger Kirsten Hastrup, der først tog en 'omvej' med mange års arbejde med Islands samfund og historie.

På feltturen til Grønland opdagede Kirsten Hastrup, at de globale klimaforandringer var kommet på den grønlandske dagsorden, mens hun havde siddet med hovedet i historien.

- Jo længere mod nord jeg kom, desto mere talte de om det. I Qaanaaq, der er Grønlands nordligste kyst, så jeg, hvordan fangersamfundet kæmpede i et forandret klima. Før havde de haft 10 måneder om året til isfangst af sæler og hvalrosser. Nu var isen kun sikker 6-7 måneder om året, fortæller Kirsten Hastrup.

Waterworlds

Lige her på det nordligste Grønland forstod Kirsten Hastrup, at klimaets udfordringer til det menneskelige samfund måtte blive det næste store tema i hendes arbejde. Hun arbejder selv med temaet i Nordgrønland, men der var grundlag for et større projekt, der kunne inddrage andre regioner, som stod over for tilsvarende udfordringer

- Der er også Maldiverne, Cook-øerne og alle de andre lavtliggende øer, hvoraf mange snart vil være væk. Og der er den voksende ørken, som fx presser menneskerne i Sahel-regionen i Vestafrika sammen i slumbyer af blik, siger Kirsten Hastrup og fortsætter:

- Hvis vi vil have en generel viden om, hvordan folk forholder sig til klimaforandringerne, må vi arbejde på et globalt grundlag.

I august 2008 tildelte Det Europæiske Forskningsråd (ERC) under EU-Kommissionen Kirsten Hastrup 23 millioner til antropologisk klimaforskning. Frem til 2014 vil Kirsten Hastrup lede forskningsprojektet Waterworlds. Der er 12 forskere tilknyttet projektet, og de skal analysere, hvordan mennesker reagerer på klimaforandringer i små og større samfund. Flere projekter er på vej.

Lige i disse dage er det dog den nye bog, der er hovedsagen. Års arbejde med opdagelses- og forskningshistorie er nu publiceret på Gads Forlag.

I bogen Vinterens Hjerte - Knud Rasmussen og hans tid fortæller Kirsten Hastrup en historie, som er meget større end Knud Rasmussens egen - det er også videnskabens, nationens og kolonialismens historie.