KU tager kampen op mod malaria – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2010 > 2010.4 > KU tager kampen op mod...

23. april 2010

KU tager kampen op mod malaria

Malaria har været med menneskeheden gennem hele vores historie, og indtil videre fører den mikroskopiske parasit.

Malaria mygMed 1-2 millioner dødsfald om året, de fleste blandt børn under fem år, for tidligt fødte børn og 500 millioner ny-smittede årligt, er sygdommens spor skræmmende. Den "kravler" nu op i bjergene på grund af klimaændringer og parasitten er resistent over for to typer medicin. Behovet for effektiv forebyggelse har aldrig været større.

Mandag den 26. april holder Copenhagen School of Global Health, Københavns Universitet, en åben endags-konference i anledning af World Malaria Day for at diskutere udfordringerne og de seneste tiltag i kampen mod malaria gennem opfindelser, forskning og investeringer.

Skal pesticiderne tilbage i malariabekæmpelse?

På grund af mistanke om skadelige påvirkninger af miljø og sundhed har brugen af pesticider (bl.a. DDT) i mange år været forbudt i kampen mod malariamyggen, selvom DDT bidrog væsentligt til kontrollen af malaria i store dele af Asien. Nu er stofferne igen indført i kampen, og fx sprøjter hold under Sundhedsministeriet, eller særlige kontrolteams, nu husene indenfor med insektmidler.

- DDT er dog stadig forbudt i industrilandene, fortæller professor og leder af Copenhagen School of Global Health, Flemming Konradsen.

- Men brugen af pesticider i udviklingslandene er langt fra sort-hvid, der er fordele og ulemper.

Pesticider kan være afgørende for at udrydde malaria i de hårdt ramte regioner, men omvendt kan afhængighed af internationalt støttede programmer med pesticidsprøjtning være med til opbygge et dyrt system, der er svært at vedligeholde, og pesticiderne kan have store konsekvenser for miljøet på langt sigt.

Samtidig vil de store pesticid-sprøjtningsprogrammer gøre udviklingslandenes afhængige af de store producenter og give en stor import.

- Vi ved, at nogle pesticider bliver ophobet i økosystemer, så vi må forske langt mere i mere rationel brug og i alternativer til pesticider, siger Flemming Konradsen.

Det er et spørgsmål om tid før malariaparasitten bliver resistent overfor malariamedicinen

- Indtil malaria er udryddet, vil det være en stadig kamp mod tiden før malariaparasitten bliver resistent over for den nyeste medicin, fortæller adjunkt Michael Alifrangis.

- Når parasitten er resistent, bliver sygdomsforløbet længere og hårdere, og det kan have dødelige konsekvenser for børn og voksne.

Det nuværende malariamiddel, ACT, er det tredje, som anvendes i stor stil. Det er ekstremt effektivt, men nu er der tegn på resistens i Sydøstasien, og den vil inden længe sprede sig til Afrika. Det vil ske hurtigt, både fordi vi rejser mere end nogensinde før, og fordi mængden af dårlig kopimedicin er enorm. Den indeholder ingen eller så lave niveauer af de aktive stoffer, at parasitten ikke bliver dræbt men netop kan vænne sig til medicinen og dermed blive resistent.

Globaliseringen og internettet har øget markedet for den farlige kopimedicin.

Familierne skal lære at bruge myggenet

Myggenet er centrale i The Global Funds malariastrategi. Men spørgsmålet er, hvordan nettene når ud til familierne, og - da myggenet er både varme at sove under og dyre at købe - hvordan man overtaler familierne til at investere i dem frem for et måltid mad. I samarbejde med Københavns Universitet har Børnefonden et projekt i Mali om brug af myggenet, og de kan fortælle mere om deres erfaringer, og om hvad malaria betyder for familierne socialt.

Klimaet har betydning for malarias udbredelse

Klimaforandringerne rykker ved to grundlæggende biologiske vilkår for malariamyggen. Når nedbørsmængden stiger, får myggene bedre vilkår til at yngle, og en stigning i den globale temperatur vil få malariaparasitten, som er yderst varmefølsom, til at udvikle sig hurtigere, så antallet af menneskelige smittebærere vil stige.

Vi ser nu, at malaria "kravler" op af bjergene i fx Østafrika, hvor det tidligere var for køligt. Denne udvikling kan potentielt have store samfundsmæssige konsekvenser, fordi malaria rammer befolkningsgrupper, der hidtil er gået fri. De meste kritiske områder er lande med en middeltemperatur på 18 grader C, da de ligger i risikozonen for at blive til malariaområder, hvis temperaturen stiger 2-3 grader C. Det er eksempelvis tilfældet i Centralasien og Centraleuropa.

KU i spidsen med ny vaccine mod graviditetsmalaria

En vaccine mod malaria har været en kæmpemæssig udfordring for forskerne, da parasitten skjuler sig i vores røde blodlegemer. Dem tager vores immunsystem sig ikke af, da defekte, slidte eller inficerede røde blodlegemer bliver opfanget og ødelagt af milten, som hver dag filtrerer vores blod.

Derfor har parasitten udviklet et imponerende arsenal af protein-kroge, som den bruger til at hage sig fast i indersiden af blodkarrene med, så den undgår et fatalt møde med milten. Og hvis en kvinde bliver gravid, tager snyltedyret en helt bestemt designet krog frem og slår sig ned i moderkagen.

Skal vores immunsystem trænes til at genkende og angribe et fremmedlegeme, skal vi enten bruge pacificerede udgaver af sygdomsfremkalderne eller laboratorie- fremstillede "fantomtegninger".

Malariaparasittens moderkage-krog er et enormt langt molekyle, og derfor ikke let at fremstille kunstigt og da slet ikke i så store mængder, at det kan bruges til at forberede immunsystemet hos millioner af mennesker. Men det er nu lykkedes forskerne ved KU

- Sammen med tanzanianske kolleger testede vi vores vaccine på en række malariaparasitter indsamlet fra gravide afrikanske kvinder, fortæller professor Thor Theander fra center for Medicinsk Parasitologi ved Københavns Universitet.

- Det ser ud til, at den i høj grad kan forhindre parasitten i at ophobe sig i moderkagevævet. Næste skridt er at undersøge, om man ved vaccination af mennesker kan opnå de samme antistoffer og dermed beskytte mod sygdommen. For så er vi et stort skridt nærmere mod vaccinen.