Mos skal sikre bæredygtig lægemiddelproduktion – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2010 > 2010.5 > Mos skal sikre bæredyg...

19. maj 2010

Mos skal sikre bæredygtig lægemiddelproduktion

Kliniske forsøg på mennesker med et lægemiddelstof modelleret over en cellegift fra middelhavsplanten Thapsia gargancia er godt i gang i USA. Planten har ikke noget officielt dansk navn, men fra engelsk kan navnet oversættes til 'giftig gulerod'. Forskere på Københavns Universitet er nu ved at undersøge, hvordan man på længere sigt sikrer en bæredygtig produktion af plantestoffet til behandling af prostatakræft. Den 20.-21. maj sætter et fagligt seminar for projektets forskergruppe fokus på det succesfulde projekt, der er i en ny og spændende udviklingsfase.

En trojansk hest

Det lykkedes for nogle år siden en international forskningsgruppe med base på Københavns Illustration af en trojansk hest med mosUniversitet i samarbejde med John Hopkins Oncology Center (USA) at vise, at plantegiften thapsigargin kan benyttes til at dræbe prostatakræftceller. Den danske del af forskningssamarbejdet ledes af professor Søren Brøgger Christensen fra Institut for Medicinalkemi på Det Farmaceutiske Fakultet.

– Vi har fundet ud af at koble den stærke cellegift med et peptid – og opnår på den måde en harmløs kemisk forbindelse. Giften frigøres først i mødet med kræftcellen, som efterfølgende dør. På den måde kan man tale om en slags trojansk hest til behandling af prostatakræft, fortæller Søren Brøgger Christensen.

Et positivt udfald af de i gangværende kliniske forsøg på mennesker vil givetvis øge efterspørgslen på de aktive plantestoffer, og så risikerer man at høste naturen tør for Thapsia garganica. Det var den problemstilling, der førte til et samarbejde mellem Københavns Universitet og Aarhus Universitet omkring udviklingen af en metode, der skal sikre en bæredygtig produktion af thapsigargin.

Genmanipuleret mos

En gren af det nuværende forskningsprojekt skal undersøge, om det er muligt genetisk at manipulere mos, så det danner thapsigargin. Ved at placere genetisk materiale i mos og lade det producere stoffet i store tanke, vil man måske på længere sigt kunne skabe en bæredygtig produktion. Den del af forskningen foretages på Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

– Når mosset får indsat genetisk materiale vil det højst sandsynligt også resultere i produktionen af andre kemiske stoffer, og de kan måske benyttes i denne eller andre sammenhænge. De nye forbindelser skal derfor undersøges undervejs, fortæller Søren Brøgger Christensen.

Selv om de kliniske forsøg på mennesker er i gang, er der stadig lang tid til, at et eventuelt lægemiddel kan købes på apoteker verden over. Det tager ofte 20-30 år at udvikle et nyt lægemiddel, og et aktivt lægemiddelstof skal underkastes en lang forsøgsrække:

– De kliniske forsøg med thapsigargin indledtes i februar med en meget lille dosis, som så langsomt optrappes. Endnu er det for tidligt at tale om en positiv effekt, men ingen katastrofale bivirkninger har vist sig på nuværende tidspunkt, og det er interessant, fortæller Søren Brøgger Christensen.

Kemikere overgår naturen

En lang række naturstoffer har stor betydning som lægemidler – eksempelvis taxol fra takstræer til behandling af brystkræft og artemisinin fra kinesisk bynke til behandling af malaria. Men det er vanskeligt at sikre en bæredygtig produktion af de gavnlige plantestoffer, så forskere må udvikle videre på naturens råstoffer:

– Taxol er et aktivt stof, der udvindes af amerikanske takstræers bark – men der er for det første tale om en træsort, som er flere hundrede år om at vokse til. For det andet kræver behandlingen af én patient, at man ekstraherer barken fra 2-4 træer. Hvis man skulle imødekomme behovet for behandling, ville man derfor have udryddet hele populationen i løbet af få år, fortæller Søren Brøgger Christensen og fortsætter:

 – Problemet blev i første omgang løst ved at benytte europæiske takstræer, der producerer en nært beslægtet kemisk forbindelse, der i laboratoriet kunne omdannes til taxol ved hjælp af syntesekemi. I dag har moderne genteknologiske teknikker medført, at man kan producere stoffet i gærceller.

Læs meget mere om bæredygtig lægemiddelproduktion på www.spotlight.ku.dk