Kommunikationsbrister i behandling af hjertesvigt – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2010 > 2010.6 > Kommunikationsbrister

02. juni 2010

Kommunikationsbrister i behandling af hjertesvigt

Sundhed

Et ph.d.-projekt på Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet sætter fokus på kommunikationsbrister i sundhedssektoren - udgangspunktet er danske hjertepatienter og deres medicinforbrug i forbindelse med og efter udskrivning fra hospitalet.

Dårlig kommunikation mellem hospitaler og praktiserende læger er årsag til, at mange patienter får problemer med deres medicinske behandling. Konsekvenserne er unødvendige hospitalsindlæggelser, behandlingssvigt og i yderste konsekvens dødsfald.

Der er omkring en million indlæggelser om året på hospitalerne i Danmark. Undersøgelser viser, at mellem 69.000 og 162.000 indlæggelser skyldes lægemiddelrelaterede problemer, hvoraf mellem 2.100 og 4.900 ender med, at patienten dør. Imidlertid skønnes det, at 60 procent af de lægemiddelrelaterede indlæggelser kan forbygges med den rigtige indsats:

- Mangelfuld kommunikation mellem hospitaler, praktiserende læger og patienter er sandsynligvis en årsag til, at mange patienter får problemer med deres medicinske behandling, erklærer cand.pharm. Søren Ilsøe-Kristensen. Kommunikationsbrister i behandling af hjertesvigt

Den 3. juni forsvarer han sin ph.d.-afhandling med titlen Cross-Sectorial Communication and Drug Management after Hospital Discharge - An Observational Study of Heart Failure Patients på Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet.

Udgangspunkt i hjertesvigt

Søren Ilsøe-Kristensen har i samarbejde med Lægemiddelstyrelsen sat fokus på manglende informationsudveksling mellem hospitaler og praktiserende læger i to forskellige studier:

- Udgangspunktet er patienter med hjertesvigt, fordi de typisk har et stort forbrug af forskellige lægemidler og samtidig er tilknyttet både hospital og praktiserende læge, fortæller han.

164 patienter fra Region Hovedstaden og Region Syd indgår i det ene af to studier, der er en del af det aktuelle ph.d.-projekt. Lægemiddeldata er blevet indsamlet fra journaler på tre hospitaler, den praktiserende læge, recepter hentet på apoteket samt udskrivningsbreve. Ved at sammenligne de respektive data har Søren Ilsøe-Kristensen fået overblik over, i hvor høj grad medicinoplysningerne stemmer overens:

- Vi fandt, at der ikke er noget sted, hvorfra man havde det samlede overblik over patientens medicinske behandling. Både hospitalslæger og praktiserende læger deltog i behandlingen, men de observerede ændringer i patienternes medicinforbrug var tilsyneladende ikke koordineret mellem praksislæger og specialister, fortæller Søren Ilsøe-Kristensen.

24 procent af de patienter, der deltog i undersøgelsen, undlod at tage medicin ordineret af hospitalets specialister - mens andre fik helt nye lægemidler ordineret af deres praktiserende læge:

- Hjertepatienter indtager ofte en cocktail af lægemidler i nøje afstemt kombination, men i mange tilfælde blev kombinationen af lægemidler ændret i løbet af det halve år af patientens praktiserende læge uden at sundhedsprofessionelle på hospitalet nødvendigvis blev inddraget, fortæller Søren Ilsøe-Kristensen.

Information forsvinder i sektorovergangen

Søren Ilsøe-Kristensen understreger, at studiet ikke er stort nok til at sige noget helt generelt om lægemiddelrelaterede indlæggelser - men han mener, at det samlede projekt peger på betydelige kritiske problemstillinger ved patientovergange i sundhedssektoren.

Når en patient udskrives fra et hospital, sender man en såkaldt epikrise til patientens egen læge. Epikrisen indeholder blandt andet oplysning om den medicin patienten udskrives med - en såkaldt medicinstatus -et resumé af journalen samt eventuelle forslag til efterbehandling:

- Vi undersøgte i et andet studie, hvordan epikriser bliver brugt i sektorovergangene. Her kunne vi se, at de ofte rummer forslag til videre medicinsk behandling. Men andelen af epikriser der indeholdt en medicinstatus var påfaldende lavt - desuden manglede der alt for ofte detaljerede beskrivelser af de ordinerede lægemidler for de i alt 88 patienter, vi undersøgte, fortæller Søren Ilsøe-Kristensen.

Han mener, at flere kliniske farmaceuter i sundhedssektoren kunne udrydde nogle af de lægemiddelrelaterede problemer, der hvert år koster samfundet dyrt:

- Vi skal have fokus på korrekt medicinering, uoverensstemmelser mellem hospital og praktiserende lægers medicineringsplaner samt patienters forståelse af deres medicinering. Det kan give store besparelser i sundhedssystemet i form af nedsat sygelighed og færre genindlæggelser, slutter Søren Ilsøe-Kristensen.

En svensk undersøgelse viste i 2009, at kliniske farmaceuters medicingennemgang hos akut indlagte ældre patienter kan halvere antallet af genindlæggelser. Hos den patientgruppe, der havde haft kontakt til en klinisk farmaceut, var de medicinrelaterede genindlæggelser hele 80 procent lavere.