Alle sprog er levende, også dem der ikke tales mere – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2010 > 2010.6 > Alle sprog er levende,...

09. juni 2010

Alle sprog er levende, også dem der ikke tales mere

Sprog og teologi - studenterinterview

Da Sarah Bach La Cours studievalg i 2006 faldt på teologi, var den afgørende faktor uddannelsens alsidighed og hendes interesse for religion. At studiet ved siden af filosofi, historie og bibelstudier, også indebar studier i oldgræsk, latin og hebraisk, var hun bevidst om, og udsigten til at prøve kræfter med de gamle sprog vakte på en gang glæde og en lille smule nervøsitet:

 

Sarah og studiekammerat- Jeg havde hørt fra flere sider, at det var ret hårdt arbejde. Men samtidig var jeg tiltrukket af ideen om, at skulle beskæftige mig med de gamle sprog, som mange af de tekster, der udgør grundlaget for vores europæiske kultur og tradition og historie, er skrevet på. I en tid hvor der i samfundet er så meget fokus på fremtiden, og hvor alting skal gå stærkt, der giver teologistudiet mulighed for at gå tilbage og undersøge de rødder, som udgør fundamentet for det sted, hvor vi er nu.

Studiestarten

Hvordan var det så at komme i gang?

- Jamen, det var hårdt arbejde, og tidskrævende også. Man starter jo helt forfra - i forhold til to af sprogene (græsk og hebraisk. red.) skulle man simpelthen lære nye alfabeter, og så går det langsomt fremad med helt grundlæggende analyse af små korte tekster. Det er tidskrævende. Samtidig opleves det, at arbejde med noget så konkret som sprog, som en behagelig modvægt til andre fag på studiet som eksempelvis filosofi og dogmatik osv. Og man har hele tiden i bevidstheden, at der er et formål med det, for man skal jo bruge sprogene til at læse Det Gamle og Det Nye Testamente, kirkehistoriske kilder og filosofiske tekster på græsk.

Originalsproget er vigtigt

Men alle de tekster er jo oversat i dag. Kunne man ikke bare læse skrifterne på dansk eller engelsk?

Sarah læser i bog- At læse teksterne på originalsprogene giver en helt anden viden og forståelse. Man siger jo, at enhver oversættelse er en tolkning. Set i det lys er det spændende at få lov til selv at gå tilbage til udgangspunktet og sige "Ok, så det kan godt være at den danske oversættelse siger sådan her, men man kan faktisk også forstå det på en anden måde".

Det levende sprog

Nogle ville måske indvende, at det virker utidssvarende at sidde i 2010 og studere døde sprog. Har du aldrig oplevelsen af, at det ikke har ret meget med verden udenom at gøre?

- For det første vil jeg understrege, at alle sprog er levende - også sprog som ikke bliver talt længere - fordi der altid er nye nuancer at afsøge. Man bliver aldrig færdig med sprogene, for ligesom man altid vil kunne forbinde sit engelske eller danske, så vil der altid være nye nuancer at afdække i latin og oldgræsk. På den måde er sproget levende. Og sprogene lever faktisk også videre i dag. Hvis man tænker efter, så bruger vi stadig eksempelvis latinske udtryk i mange sammenhænge. Både som videnskabeligt formidlingssprog og i det danske hverdagssprog.

Sprog giver adgang

Sarah understreger, at sprogene også udgør værktøjer til at forstå andre kulturer end sin egen. Hun har igennem hele studiet næret en stærk interesse for kultur- og religionsmødeprocesser, og drager til efteråret til Libanon for at lære mere om Islam og muslimsk kultur. I denne forbindelse har hendes sprogkundskaber - ikke mindst - kendskabet til hebraisk - givet hende mod på at give sig i kast med det arabiske sprog:

- Man kan ikke forstå samfund og mennesker og kultur og mentalitet uden at beskæftige sig med sprog. Sprogundervisningen på Det Teologiske Fakultet har introduceret mig til både den indoeuropæiske sprogstamme og den semitiske sprogstamme, så nu har jeg, udover at have fået en lang bedre forståelse af mit eget sprog og kultur også et udgangspunkt for at fundament for at arbejde videre med nye sprog og kulturer.