Flere danskere bruger livsstilsmedicin – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2010 > 2010.6 > Livsstilsmedicin

03. juni 2010

Flere danskere bruger livsstilsmedicin

Sundhed

Den danske befolkning søger i stigende grad at forbedre livskvalitet og ydeevne ved hjælp af medicin. Claus Møldrup er netop ansat som professor med særlige opgaver på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi, Det Farmaceutiske Fakultet. Den 4. juni holder han tiltrædelsesforelæsning om fænomenet livsstilsmedicin.

Medicin er ikke forbeholdt de syge eller de lavere sociale klasser, hvor forbruget af medicin traditionelt set har været højere. I dag signalerer medicin, at man har overskud til at forbedre sexlivet, eksamenspræstationen, hukommelsen eller humøret. Tidligere var doping for elitesportsudøvere, men i dag er det repræsentanter fra vidensamfundet, der forsøger at optimere deres intellektuelle ydeevne - og det bliver mere og mere almindeligt. Claus Møldrup er nuydnævnt professor med særlige opgaver på Det Farmaceutiske Fakultet

- Sporten har taget klar stilling ved at forbyde doping, men på andre samfundsområder flyder det mere - eksempelvis i kunstens verden. Hvis musikere i et symfoniorkester eller rockstjerner eksempelvis bruger beta-blokkere til at dæmpe lampefeber og præstationsangst, er det på en eller anden måde mere acceptabelt, fortæller Claus Møldrup.

Kognitiv kosmetik

Professor Claus Møldrup forsker kort fortalt i fremtidens medicinforbrug - hvordan udvikler det sig, og hvordan skal vi håndtere det faktum, at flere og flere raske mennesker benytter sig af lægemidler, der er udviklet til behandling af sygdomme?

Tidligere handlede doping om forbedring af fysiske præstationer - men i de senere år er begrebet intellektuel doping - eller kognitiv kosmetik - dukket op. Undervisere og studerende på amerikanske universiteter benytter fx i stigende grad præstationsfremmende lægemidler:

- Den kognitive kosmetik har en bred appel i befolkningen, fordi der i modsætning til bloddoping og plastickirurgi er tale om et rationelt formål - at forbedre den mentale ydeevne som har værdi for vidensamfundet i modsætning til sport og silikonebryster, der først og fremmest har underholdningsværdi, erklærer Claus Møldrup.

Ifølge ham er der ikke langt fra et influenza-vaccinationsprogram til et hukommelsesfremmende program, der - som influenzavaccinationerne - vil blive finansieret af arbejdsgivere eller sundhedspolitikere.

- I modsætning til i sportens verden, så har de færreste af os regler for medicinforbrug, hvis vi kan opnå succes med det. Det er blevet samfundsmæssigt acceptabelt at forebygge og forbedre i stedet for udelukkende at fokusere på helbredelse og lindring. Man kan tale om en såkaldt medicinforstærket normalitet - hvor det enkelte individ bruger de lægemidler, den teknologiske udvikling stiller til rådighed for at nå personlige mål. Men en diskussion af fænomenet bør involvere hele samfundet. Hvis alle optimerer deres præstation på arbejdspladsen med hukommelsesfremmende medicin, skal alle så tage den samme medicin for at kunne fungere?, slutter Claus Møldrup.