Forskere vil tænde og slukke for sult og mæthed – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2010 > 2010.7 > Forskere vil tænde og ...

01. juli 2010

Forskere vil tænde og slukke for sult og mæthed

Mavetarmen udsender en cocktail af biokemiske
stoffer når vi fx spiser.

Livsstil - fedme

Hormoner fra mavetarmen når rundt i hele kroppen og påvirker bl.a. hjernens opfattelse af sult og mæthed. Disse biokemiske signalstoffer udsendes af det lag af celler, som beklæder indersiden af mavetarmkanalen (epitelet) efter en person har spist. De seneste års forskning inden for regulering af appetitten har derfor i høj grad fokuseret på mavetarmen.

Professor Jens Juul Holst, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, har i årtier arbejdet på at afdække, hvordan hormonerne bliver aktiveret, deres præcise funktioner og signalveje.

- Tarmen er faktisk legemets største hormonproducerende (endokrine) organ, med det største antal endokrine celler og det største antal hormoner. Den er udviklingsmæssigt også det ældste endokrine organ, fortæller professor i medicinsk fysiologi, Jens Juul Holst.

Mavetarm-hormoner påvirker sult og mæthed

Når mavetarmkanalen har udsendt sine hormoner, bliver de gennem blodet ført rundt i kroppen, hvor de regulerer en lang række funktioner, som fx sult og mæthed. De kan påvirke de appetitregulerende centre i hjernen, enten direkte, eller ved at vekselvirke med nerve-ender forskellige steder i kroppen, som så sender impulserne via centralnervesystemet.

Forskerne har efterhånden kortlagt en del af det komplicerede netværk af biokemiske signaler. Mavesækken producerer fx ghrelin, som er det eneste hormon fra mavetarmkanalen, der øger appetitten. Når vi ikke har spist i et vist tidsrum, stiger koncentrationen i blodet indtil vi spiser, hvilket fører til et brat fald.

- Vi mener derfor, at ghrelin er med til at starte indtagelsen af føde, og har vi for meget ghrelin i kroppen, så spiser vi for meget og tager på i vægt, fortæller Jens Juul Holst. Derfor er der stor interesse i at fremstille molekyler, der forhindrer ghrelin i at påvirke hjernen.

Professor Jens Juul Holst

I tolvfingertarmen produceres cholecystokinin, et af de ældst kendte hormoner, som styrer udskillelsen af galde og produktionen af enzymer i bugspytkirtlen. Cholecystokinin virker klart hæmmende på appetitten, men det er ikke så ligetil.
Når forskerne lavede forsøg i dyremodeller med stoffer, der skulle efterligne cholecystokinin, spiste forsøgsdyret ganske vist mindre, men endte med at indtage flere, mindre måltider i løbet af dagen. Der var derfor ingen effekt på vægten.

Tyndtarmen står bag hormonerne GLP-1, oxyntomodulin og PYY, som alle har vist sig at hæmme appetitten og fødeindtagelsen, uden at effekten aftager på længere sigt. Desuden beskriver Jens Juul Holst og medarbejdere, som de første i verden, GLP-1-hormonets virkning på produktionen af insulin. Stoffet er nu lanceret som lægemidlet Victoza fra Novo Nordisk, til behandling af type 2 diabetes.

- Virkningen på insulinproduktion og vægttab holder i hvert fald i et år, forklarer Jens Juul Holst. Virkningen er betydeligt større end fx virkningen af Orlistat, det eneste pt. registrerede middel mod overvægt i Danmark.

- Vi forsker stadig for at forstå alle aspekter vedrørende GLP-1, oxyntomodulin og PYY. Vi ved dog at når vi spiser, udskiller tyndtarmen alle tre, og vi mener derfor, at de deltager i at skabe den følelse af mæthed i hjernen, som fører til afslutningen af det normale måltid.

Fedmeoperationer påvirker hormon-cocktailen

- Personer som har fået foretaget en fedmeoperation, en såkaldt gastrisk bypass, udskiller meget store mængder GLP-1, oxyntomodulin og PPY, fortæller Jens Juul Holst.
- Disse patienter bliver på få døgn kureret for deres diabetes-2, og taber 30-40 % af deres vægt de efterfølgende måneder. Vi mener at vægttabet bl.a. skyldes, at de bliver hurtigere mætte, hvilket kan skyldes den øgede udskillelse af tarmhormonerne. Vi tror, at det er denne ekstra mængde GLP-1, som stimulerer øget insulinproduktion, der "helbreder" patienternes sukkersyge.

Endokrinologer verden over har i dag stor interesse for disse mavetarmhormoner, da de kan få en afgørende rolle i kampen mod den stigende fedme og type-2-diabetes i den vestlige verden.

- Vi kan dels forvente, at industrien kan udvikle lægemidler til brug i behandlingen af fedme, på basis af selve hormonerne og deres virkning i kroppen. Dels forskes der meget i de mekanismer, der fører til udskillelsen af hormonerne. Vi prøver at  finde stoffer, fx modificerede næringsmidler, der i særlig grad øger udskillelsen af hormonerne. De kunne fx indtages i pilleform eller som kosttilskud , som erstatning for operationerne, som trods alt har visse bivirkninger og risici. Der er klare tegn på, at dette vil være muligt, og netop denne forskning er et fokusområde for UNIK Food, Fitness & Pharma, der vil være i centrum i det nye metabolismecenter på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, slutter professor Jens Juul Holst.