10. januar 2011

Astronomer finder exo-planet i Jordlignende størrelse

Ny planet

En fast planet, som er cirka 1½ gang Jordens størrelse er blevet observeret uden for vores solsystem. Det er den mindste planet, der hidtil er blevet fundet i jagten på planeter i vores galakse, Mælkevejen. Planeten er observeret med NASAs Kepler Mission, og danske forskere fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet og Århus Universitet tog del i forskningen. Resultaterne er publiceret i The Astrophysical Journal.

Formørkelsen en stjernes lys forårsaget af exoplaneten Kepler-10b Den nyopdagede planet har fået betegnelsen Kepler-10b. Planeter udenfor vores solsystem kaldes exo-planeter, og exo-planeten Kepler 10b kredser om en stjerne, der er cirka 564 lysår væk. Mælkevejen er en stor spiralgalakse, som er 100.000 lysår i diameter og 1.000 lysår tyk, så planeten befinder sig i vores galaktiske nabolag.

Billedet viser en formørkelsen af en stjernes lys forårsaget af exoplaneten Kepler-10b som har en størrelse på 1.4 gang Jordens radius og masse på 4.6 gange Jordens. På grund af plantens meget lille størrelse er der tale om et meget lille dyk i lysstykren af stjernen (152 milliontedele eller part per million - PPM). Formørkelsen varer lidt under to timer. Data er fra NASAs Kepler satellit.

Måler formørket lys

Observationerne af exo-planeter med Kepler satellitten foregår ved at måle en stjernes lyskurve. Når 'noget' bevæger sig ind foran stjernen, formørkes lyset en smule. På observationerne kan man direkte se et fald i lysstyrken, men det kan skyldes flere ting.

- Vi analyserer lyskurven for at finde ud af, hvad det er, der forårsager faldet i stjernens lyskurve. Det kan være en planet, men det f.eks. også være et system af flere stjerner, der cirkulerer om hinanden. Det er et meget almindeligt fænomen i universet, at to eller tre stjerner roterer om hinanden. Men ud over at studere stjernens lysstyrke, studerer vi også stjernens lysspektre, altså dens farveskala og kan på den måde slå fast, at det er planet, fortæller astrofysiker Lars Buchhave på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Lyskurve fra exoplanet

Når en planet bevæger sig ind foran stjernen, formørkes lyset en smule. På observationerne kan man direkte se et fald i lysstyrken. Den nyfundne exo-planet har Jord-lignende størrelse. ESO: Kunstnerisk gengivelse.

Men hvor stor er planeten og hvor massiv er den? Det er vældigt interessant at få opklaret, om det 'bare' er en stor gasplanet, eller om det er en fast planet som Jorden, hvor der eventuelt er mulighed for liv, som vi kender det.

For at få mere viden om planeten studerer man den stjerne, som planeten er i kredsløb om. Forskere fra Århus Universitet har studeret stjernen med astro-seismologi, hvor man måler dens svingninger. En stjerne er en kæmpe glødende gaskugle med et indre atomkraftværk. Stjernen står og vibrerer, og vibrationerne eller svingningerne tegner et billede af dens størrelse og tæthed. Det er en Sol-lignende stjerne på 10 mia. år og en anelse mindre end Solen.

Super-Jord

På grund af den gensidige tyngdekraftpåvirkning 'rokker' stjernen en smule, når planeten bevæger sig rundt om den. Og når man nu kender stjernens størrelse og masse, kan man beregne, hvor stor og hvor tung og dermed hvor tæt planeten er.

-Det er en super Jord-planet, som vi betegner den kategori af planeter, der er 1-10 gange Jordens størrelse, siger Lars Buchhave.

Den nyfundne planet er 1,4 gange Jordens størrelse, og den er 4,6 gange tungere end Jorden, så konklusionen er, at dens gennemsnitlige tæthed er den samme som jern. Dens omløbstid er 0,84 dage, så dens år er mindre end én dag. Den kan godt have en klippeoverflade som Jorden, men den ligger meget tæt på stjernen, så der er ekstremt varmt - omkring1560 grader C på overfladen, så der er ikke mulighed for liv, som vi kender det på Jorden.

- Ud af de over 100 formørkende exo-planeter, der indtil nu er fundet, er der kun 2 andre små planeter i Jord-størrelse, så det er et vigtigt fund, da vi nu kommer tættere og tættere på at finde en planet, der ligner vores egen planet, Jorden, siger Lars Buchhave, der forventer sig meget af de kommende års jagt på exo-planeter med beboelighed for liv.

Kontakt:
Astrofysiker, ph.d. Lars Buchhave
Dark Cosmology Centre
Niels Bohr Institutet
Københavns Universitet
Tlf: 35 3205 09 eller 28 91 05 85
Mail: buchhave@astro.ku.dk  

Formidlingsredaktør Gertie Skaarup
Niels Bohr Institutet
Tlf: 35 32 53 20 eller mobil: 28 75 06 20
Mail:
skaarup@nbi.dk