Edderkoppegift kan være fremtidens medicin – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2011 > 2011.11 > Edderkoppegift kan vær...

11. november 2011

Edderkoppegift kan være fremtidens medicin

kemisk biologi

Naturen er et skatkammer af kemiske forbindelser. Forskere på Det Farmaceutiske Fakultet bliver klogere på hjernens funktioner ved hjælp af indholdet i jagtedderkoppers giftkroge. Det er blandt andet beskrevet i en ny artikel i det anerkendte tidsskrift Angewandte Chemie, hvor forskere gennemgår års lægemiddelforskning baseret på edderkoppegift.

Når giftige edderkopper går på jagt, lammer de deres byttedyr hurtigt og effektivt med en gift, der blandt andet rummer peptider og proteiner. Særlige indholdsstoffer i edderkoppens giftblanding – polyamin-toksiner – har vist sig effektive i forhold til hjernens kommunikationssystem. Foto: Ester Inbar

– Visse jagtedderkoppers gift hæmmer glutamatreceptorerne som har stor betydning for mange af hjernens funktioner. Den viden kan man bruge til at udvikle nye lægemiddelkemiske forbindelser, der på sigt kan gøre os klogere på hjernen i sundhed og sygdom, fortæller professor Kristian Strømgaard på Det Farmaceutiske Fakultet ved Københavns Universitet. I en videnskabelig oversigtsartikel i Angewandte Chemie gennemgår han sammen med kollegaen lektor Anders Skov Kristensen og lektor Christian Adam Olsen fra Danmarks Tekniske Universitet lægemiddelforskningen inden for edderkoppegift.

– Man har isoleret gift fra edderkopper siden 1950'erne, men det er først i 80'erne og 90'erne, at de kemiske strukturer er blevet kortlagt, fortæller professor Kristian Strømgaard. Han leder til daglig forskningsgruppen Chemical Biology, der blandt andet udvikler nye – og mere selektive – lægemiddelkemiske forbindelser med udgangspunkt i gift fra edderkopper.

Fra spredehagl til ekstrem præcision

Når man opdager et interessant naturstof, skal det gennemgå en udviklingsproces, hvor forskere forsøger at fremstille nye kemiske forbindelser med den helt rigtige selektivitet i kroppen og dermed et minimum af bivirkninger:

– Naturen vil ofte gerne dække så bredt som muligt – et insekt eller en edderkop skal kunne lamme mange forskellige former for bytte hurtigt og effektivt. Men lægemidler skal ramme med ekstrem præcision for at have en gavnlig effekt. Det handler så at sige om at indsnævre feltet. Med udgangspunkt i naturlige toksiner fra forskellige edderkopper – som for eksempel hjulspinderen Argiope Lobata – fremstiller vi kemiske analoger, altså nye forbindelser der finjusterer virkningen til et bestemt formål, fortæller professor Kristian Strømgaard.

Nye lægemidler på lang sigt

Sammen med forskerkolleger har Kristian Strømgaard i det medicinalkemiske laboratorium designet nye – og mere slagkraftige – lægemiddelkemiske forbindelser med bedre selektivitet i forhold til bestemte undergrupper af glutmatreceptorer i hjernen:

– Mange kendte lægemidler, der virker ved receptorbinding, fungerer som en slags tænd-og-sluk-kontakter eller lysdæmpere. Det er derfor ganske interessant, hvis vi kan blive endnu bedre til at skrue op eller ned for styrken i hjernens kommunikationssystem ad kunstig vej, siger professor Kristian Strømgaard.

Kemiske stoffer udviklet på baggrund af edderkoppegift kan være et redskab til at få mere viden om hjernens funktioner og på den lange bane blive bedre til at behandle sygdomme med rod i centralnervesystemet – for eksempel Alzheimers, Parkinsons eller psykiske lidelser.

Kontakt

Professor Kristian Strømgaard
Tlf: 35 33 61 14