Koret af frøer og tudser på vej til at forstumme – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2011 > 2011.11 > Koret af frøer og tuds...

16. november 2011

Koret af frøer og tudser på vej til at forstumme

BIODIVERSITET

Det sidste kvæk fra alverdens frøer og tudser er endnu ikke forstummet. Men nye internationale forskningsresultater fra Københavns Universitet viser, at det store kor af ikke mindre end 5.527 undersøgte paddearter (inklusiv salamander) er kraftigt på retur på verdensplan. Og sagen bliver ikke bedre af, at denne gruppe af dyr i forvejen er den mest truede af alle dyrearter. Og det bliver langt fra bedre i fremtiden, viser de nye forskningsresultater fra Københavns Universitet, som nu bliver offentliggjort i det ansete britiske videnskabelige tidsskrift Nature.

Nærbillede af grøn frø. Foto: Ren West30 procent af verdens padder er i dag opført som udryddelsestruede dyr på 'naturens vagtøjes' liste - The International Union for Conservation of Nature.
Der er i især tre faktorer, som både hver for sig og i fællesskab gør tilværelsen mere og mere besværlig for verdens padder. Det gælder uanset om de lever i Afrika, Sydamerika, Asien eller under mere hjemlige himmelstrøg som i Danmark og resten af Europa.

Det tre faktorer er klimaforandringer, tab af habitater eller levesteder og en verdensomspændende svampe-pandemi med det latinske navn Chytridiomycosis.

- Vi er desværre nået til den situation, hvor padderne har 'No place to hide -no place to run', fordi vi mennesker mange steder trænger ind på deres levesteder med civilisationens bulldozer. Og når man så lægger de andre ulykker oven i, ser det sort ud, siger professor Carsten Rahbek, leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Købehavns Universitet, som har stået i spidsen for et internationalt forskerhold, bestående af forskere fra universiteterne i Frankfurt og Madrid og det amerikanske Yale Universitet.

De mange bliver hårdt ramt

Det specielle og opsigtsvækkende ved forskernes resultater er, at indhugget i alverdens paddebestand ulykkeligvis rammer hårdest de steder, hvor vi har den største og smukkeste palet af forskellighed og mængde af padder. Det betyder, at det går ud over rigtig mange på en gang. Og i modsætning til tidligere, hvor forskerne kunne arbejde med en enkelt trussel rettet mod nedgange i bestandene, så er sagen nu mere kompliceret med tre forskellige faktorer, der tilsammen dækker jorden og desværre har en samlet negativ effekt. Det gør eventuelle redningsplaner og beskyttelse fremover mere besværlige.

- Når det handler om klimaforandringerne og padder, er der sket det, at steder hvor det regnede meget tidligere nu går en tørrere fremtid i møde og omvendt for de tørre steder, hvor der falder mere regn. Og så vil temperaturen også stige disse steder. Det har stor betydning for paddernes trivsel. Effekten af klimaforandringer er størst i troperne frem for i tempererede egne. Alt i alt kan man sige, at cocktailen af de tre faktorer rammer hårdt - mest i troperne og deres bjergegne - og vil betyde, at vi i de næste årtier vil opleve en betydelig nedgang i alverdens padder, forklarer Carsten Rahbek.

- Med undersøgelse har vi tilvejebragt dokumentation om de fremtidige trusler, hvor de er, og hvor store de er. Nu er det op til os og vores politikere, om vi ønsker at bedre leve vilkårene og beskytte habitaterne for disse interessante og særprægede dyr, understreger professor Carsten Rahbek i forbindelse med offentliggørelsen i Nature.

Kontakt

Professor Carsten Rahbek
Center for Macroecology, Evolution and Climate
Telefon: 35 32 10 30

Kommunikationsmedarbejder Svend Thaning
Det Naturvidenskabelige Fakultet
Mobil: 28 75 42 81