Skidt forebygger allergi – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2011 > 2011.11 > Skidt forebygger allergi

02. november 2011

Skidt forebygger allergi

Allergiforskning

Når små børn møder et bredt udvalg af forskellige bakterier, så falder risikoen for, at de senere udvikler allergi. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet og det åbner samtidig for helt nye faktorer i mange af de moderne livsstilssygdomme.

Overfølsomhedssygdomme - allergi - har efterhånden ramt 25 % af alle danskere. Tallet har været støt stigende de sidste årtier, og nu kan forskere fra Dansk BørneAstma Center ved Københavns Universitet endelig give den del af forklaringen på hvorfor.

Mange forskellige bakterietyper beskytter 

- I vores undersøgelse af over 400 børn har vi set en direkte kobling mellem antallet af forskellige bakterier i små børns endetarm, og risikoen for, at de senere udvikler allergi, fortæller Hans Bisgaard, overlæge ved Gentofte Hospital, leder af Dansk BørneAstma Center og professor i børnesygdomme ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

- Havde barnet kun få forskellige typer af bakterier i tarmfloraen de første par år, så havde det en meget højere risiko for at få allergi omkring 6-års-alderen. Var der til gengæld en stor variation af forskellige slags, så var risikoen mindre, og jo større variation, des mindre risiko.

Det gør derfor en forskel, om barnet er født vaginalt, og derfor møder de første bakterier fra moderens endetarm - eller om det kommer til verden via kejsersnit. Den fødsel udsætter barnet for en hel anden og mindre variation af bakterier, og er måske forklaringen på, hvorfor langt flere børn født ved kejsersnit udvikler allergi.

Der findes ikke én allergi-skabende bakterie 

I livmoderen og de første 6 mdr. af livet, er det moderens immunsystem, der beskytter den nyfødte. Bakteriefloraen hos småbørn bliver derfor sikkert påvirket af, om moderen fx har taget antibiotika, hvad hun har spist, og hvilke kunstige stoffer hun er udsat for.

- Jeg vil også slå fast, at der ikke finde én enkelt allergi-bakterie, pointerer Hans Bisgaard. Vi har studeret fx stafylokokker og colibakterier grundigt, og der er ingen relation. Det, som det gælder om, er tidligt i livet, hvor immunsystemet udvikler og "uddanner sig", at møde et stort antal forskellige bakterier. For det vindue, hvor spædbarnet er immunologisk umodent og påvirkelig af fx bakterier er kort og lukker få mdr. efter fødslen.

- Alt i alt passer vores nye fund med de mange andre opdagelser vi har gjort indenfor astma og høfeber, forklarer Hans Bisgaard. Ligesom allergi bliver de udløst af forskellige faktorer tidligt i livet.

Forskerne henter deres data fra et unikt materiale af 411 børn af mødre med astma, kaldet COPSAC - Copenhagen Studies on Asthma in Childhood.
Den såkaldte kohorte er blevet fulgt, interviewet og testet løbende, siden børnene blev født for 12 år siden, og forskerne publicerer med jævne mellemrum artikler med ny viden om bl.a. allergi og astma.

Resultater relevant for andre moderne sygdomme

Professor Hans Bisgaard erkender det ironiske i, at noget, der tidligere blev opfattet som en trussel mod folkesundheden, nemlig bakterier, i dag viser sig at være en grundlæggende del af et sundt liv. Og samtidig peger han på, at der kan være andre koblinger, fx mellem tarmflora og diabetes/fedme og andre såkaldte livsstilssygdomme, som rammer moderne mennesker i Vesten.

- Jeg tror, at en mekanisme, der påvirker immunsystemet også har indflydelse på andet end allergi, slutter Hans Bisgaard. Det ville overraske mig, hvis sygdomme som fedme og diabetes ikke også bliver grundlagt i det helt tidlige liv og har at gøre med, hvordan vores immunforsvar bliver 'primet' - 'formet' - ved mødet med de bakteriekulturer, vi er omgivet af.