Fodbold som kommunal sundhedsfremme – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2011 > 2011.2 > Fodbold som kommunal s...

02. februar 2011

Fodbold som kommunal sundhedsfremme

Frokostfodbold

Trods vedvarende anbefalinger om at dyrke motion, bliver voksne danskere stadig federe. Nu kommer tre idrætsforskere fra Københavns Universitet med et bud på en løsning. I Hvidbogen "Åbne fodboldbaner i dagtimerne - igangsættelse af motionstiltag for inaktive grupper" beskriver forskerne en lystbetonet træningsform, der har bred appel til alle socialgrupper, har høj intensitet og er enkel at organisere. Hvidbogen, der udkommer i dag, giver også 20 anbefalinger til, hvordan man ude i kommunerne kan gribe konkrete sundhedsfremmende tiltag an.

Handling og ikke kun snak

Banner med tilbud om gratis fodboldEn netop offentliggjort befolkningsundersøgelse i Region Midtjylland om livsstil og helbred konkluderer, at der indenfor de sidste 5 år er blevet flere overvægtige voksne danskere, og at kampagner og rådgivning ikke er tilstrækkeligt til at vende udviklingen.

- Der skal ske noget konkret, der hvor folk er, hvis vi skal gøre os håb om at få gang i de alt for mange inaktive danskere. I Hvidbogen giver vi derfor landets kommuner værktøjer til at opstarte succesfulde motionsprojekter med "udsatte" og "ophængte" borgere, siger lektor Laila Ottesen, den ene af forskerne bag den nye Hvidbog.

Hvidbogens i alt 20 anbefalinger retter sig både mod den praktiske afvikling af træningen, dannelse af netværk og social kapital, samt de organisatoriske rammer for motionsprojekter med en intens, lystbetonet og netværksdannende holdsport som fodbold.

Fokus på lystbetonet motion snarere end sundhedsmål

På Institut for Idræt på Københavns Universitet har man gennem en årrække forsket i fodboldspillets gavnlige effekter. Her har studier vist, at fodbold er en både intens og alsidig motionsform med mange forskellige sundhedsmæssige effekter.

-Ved at måle puls og løbepensum på projektdeltagerne har vi konstateret, at intensiteten er høj under fodboldtræning, også når utrænede voksne spiller på et lille græsareal bag en skole, og det gør ingen forskel om der er mødt 4 eller 10 op til træning. Det giver kommuner og fodboldklubber mange muligheder for organisere effektiv fysisk træning, siger master i Idræt og Velfærd Birgitte Rejkjær Krustrup.

-Samtidig viser vores forskning, at fodbold har store sociale og netværksdannende kvaliteter. Gennem fodboldspillets leg og samvær har man mulighed for at skabe et fællesskab omkring en lystbetonet motionsaktivitet snarere end et sundhedsmål. Det har betydning for om man bliver ved med at motionere, siger Birgitte Rejkjær Krustrup.

Fodbold i dagtimerne som pilotforsøg

På baggrund af forskernes viden om fodbold som motionsform gennemførte forskerne i 2009 to motionsprojekter i Vanløse og Skovlunde med henholdsvis frokostfodbold (kl. 12.00-12.30) og eftermiddagsfodbold (kl. 13.30-14.30) på kommunale fodboldbaner, der alligevel lå ubrugte hen i dagtimerne.

- I vores undersøgelser lod vi implementeringsstrategi og design for pilotprojekterne følge to forskellige veje - en forvaltningsvej (top-down) og en lokaludvalgsvej (bottom up). Valget af vej viste afgørende forskelle i forhold til rekruttering, deltagelsesniveau og forankring af projekterne, og det er den viden kommunerne nu kan få i Hvidbogen, siger Laila Ottesen.

Hvidbogen konkluderer blandt andet, at fodboldspil kan organiseres som intens træning for utrænede og fodboldmæssigt uerfarne borgere selv med få deltagere på hvert hold og på mindre græsarealer. Den viser også, at målgruppen bør være homogen hvad angår køn, alder, erfaringsniveau og interesse for konkurrence, og der skal afsættes tid til det sociale samvær for at sikre dannelse af netværk og social kapital.

Når det gælder de organisatoriske rammer, så er det afgørende at have en lokalt forankret styregruppe, der udtænker rekrutteringsstrategi, finder nære faciliteter og samarbejder med lokale institutioner og foreninger.

-Vi ved, at fodbold har en kraftig appel til alle socialgrupper. Og vi håber, at Hvidbogens 20 anbefalinger vil gøre det lettere for kommuner og lokale idrætsforeninger at udnytte fodboldspillets sundhedsfremmende potentiale. Der skal i hvert fald konkret handling til, hvis kommunerne vil knække fedmekurven, afslutter Laila Ottesen.

Om Hvidbogen

Det er forskerne Birgitte Rejkjær Krustrup, Stine Frydendal Nielsen og Laila Ottesen der står bag Hvidbogen "Åbne fodboldbaner i dagtimerne - igangsættelse af motionstiltag for inaktive grupper" - Hvidbog om sundhedsfremme i kommunalt regi.

Hvidbogen er støttet af TrygFonden og giver blandt andet 20 konkrete anbefalinger vedrørende praktisk afvikling, sociale aspekter og de organisatoriske rammer til de af landets kommuner, der vil tilbyde en intens, lystbetonet og netværksdannende holdsport til inaktive borgere.

Kontakt


Master i Idræt og Velfærd, Birgitte Rejkjær Krustrup,
Institut for Idræt 
mail:
bkrustrup@ifi.ku.dk, telf: 26 13 10 54

Lektor Laila Ottesen,
Institut for Idræt
mail:
lottesen@ifi.ku.dk, telf: 35 32 17 41