CO2 gør livet surt for algerne – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2011 > 2011.5 > CO2 gør livet surt for...

12. maj 2011

CO2 gør livet surt for algerne

KLIMA

Forsuring af verdenshavene kan få store konsekvenser for havmiljøet. Ny forskning viser, at kokkolitter, som er en vigtig del af havmiljøet, bliver opløst når havvand forsures.

Resultaterne er fremkommet ved at måle kokkolitters masse før og efter de har været i vand med forskellig surhedsgrad. Billedet viser kokkolit på spidsen af et Atomic Force Microskop.Lektor Tue Hassenkam og kolleger ved Nano-Science Center på Københavns Universitet har som de første målt, hvordan enkelte kokkolitter reagerer på vand med forskellige surhedsgrader. Kokkolitter er meget små calcitskjold, der indkapsler en række algearter, og algerne spiller en vigtig rolle i den globale carbon oxygen cyklus og dermed i vores økosystem.

Forurening nedbryder beskyttelsen

Vores havvand ændrer sig på grund af vores udledning af drivhusgasser, og derfor er det interessant for forskerne at undersøge, hvordan kokkolitterne reagerer på forskellige typer af vand.

- Vi ved, at verdenshavene forsures pga. vores udslip af CO2, og derfor er det interessant for os at finde ud af, hvordan kokkolitterne reagerer på det. Vi har undersøgt alger fra både fossile og nulevende kokkolitter, og det viser sig, at begge er beskyttet mod opløsning af et meget tynd lag af organiske stof, som algerne dannede, selvom havvandet er ekstremt undermættet i forhold til calcit, siger lektor og nano-specialist Tue Hassenkam, som er en del af NanoGeoScience gruppen ved Kemisk Institut.

-  Beskyttelsen af det organiske stof er  tabt, når pH bliver sænket en anelse. Det viser sig, at skallen falder helt fra hinanden, når vi laver forsøgene i vand med den pH-værdi, som mange forskere mener, vil være i verdenshavene i år 2100 pga. CO2-niveauet, uddyber Hassenkam..

Alvorlige konsekvenser for global cyklus

Professor i biologisk oceanografi Kathrine Richardson har fulgt forskningen inden for forsuring af havene og klimaændringerne generelt. Hun håber på, at de nye forskningsresultater kan være med til at rette offentlighedens fokus på problemstillingen.

- Disse resultater understreger, at forsuring af havene er et seriøst problem. Forsuringen har enorme konsekvenser ikke kun for kalkflagellater, men også mange andre marine organismer samt den globale kulstofcyklus, siger professor og prodekan Katherine Richardson fra Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Nano-mikroskop er nøglen

Tue Hassenkam har igennem flere år arbejdet med AFM (Atomer Kraft Mikroskop), som er et vigtigt instrument for nanoforskere, fordi de kan se og flytte rundt på meget små prøver af for eksempel geologiske materialer som kokkolitter.

- Ved hjælp af AFM har jeg vejet kokkolitter før og efter de har været nedsænket i vand med forskellige sammensætninger. Kokkolitterne vejer omkring 500 pg (0.0000000005 g). Jeg  har helt konkret sat en kokkolit på spidsen af et AFM og nedsænket spidsen i vand og set og vejet kokkolitten efterfølgende. På den måde kan jeg sige noget om, hvor meget og hvor lang tid, det tager for en kokkolit at blive opløst i vand med forskellige surhedsgrad.  Resultaterne illustrerer, hvilken betydning vands surhedsgrad har for havmiljøet, siger Tue Hassenkam, der netop har fået sine resultater publiceret i tidsskriftet PNAS.

Målinger på så små materialer er unikt og meget præcise, og der er derfor stort potentiale i at  bruge teknikken på andre materialer. Selv har Tue Hassenkam for nylig målt opløsning af salt på aske fra den islandske vulkan Eyjafjallajökull, som gik i udbrud sidste år.