Nye analysemetoder skal forbedre kemoterapi – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2011 > 2011.5 > Nye analysemetoder ska...

10. maj 2011

Nye analysemetoder skal forbedre kemoterapi

Sundhed

Metalholdige lægemidler til kemoterapi binder meget nemt til proteiner i blodet. Det kan have betydning for patientens gavn af medicinen – og graden af bivirkninger. Forskere på Det Farmaceutiske Fakultet har udviklet en ny, følsom analysemetode, der kan bestemme mængden af frit og proteinbundet platinholdigt lægemiddel i blodet. Teknikken kan bruges i arbejdet med at udvikle bedre og mere skånsom kemoterapi.

De fleste lægemidler til kemoterapi bliver givet direkte i blodbanen. I blodet kan det platinholdige lægemiddel binde sig til proteiner, og mængden af frit lægemiddelstof bliver på den måde reduceret kraftigt:

– Konsekvensen af proteinbindingen i blodet er ukendt og stadig til debat. På den ene side kan det være en måde effektivt at transportere lægemidlet hen til kræftcellerne, men på den anden side kan bindingen til proteiner hæmme optaget af lægemiddelstoffet i kræftcellerne. Flere forskere mistænker desuden proteinbindingen for at være årsag til nogle af kemoterapiens bivirkninger, siger Charlotte Møller, der den 5. maj forsvarede sin ph.d.-afhandling på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi. Projektet beskriver forskellige analysemetoder, der skal gøre lægemiddelvidenskaben klogere på interaktionen mellem platinlægemidler og proteiner i blodet. Metalholdige lægemidler til kemoterapi binder meget nemt til proteiner i blodet

Afsløring af lægemidlets fordeling i blodet

Charlotte Møller har i sit ph.d.-projekt detekteret platinholdigt lægemiddelstof  i plasmaprøver tilsat carboplatin. Desuden foretog hun studier af kræftlægemidlet cisplatin i en cellemodel:

 – Den cancercelledræbende virkning ved cisplatin i såvel fri som proteinbundet form blev undersøgt i to cellelinjer. Lægemiddelstoffet der var bundet til et protein mistede sin celledræbende virkning og blev slet ikke optaget af kræftcellerne. I det forsøg ledte proteinbindingen til en deaktivering af cisplatin, fortæller Charlotte Møller.

I udviklingen af nye lægemidler er det altså vigtigt at undersøge mængden af henholdsvis frit og proteinbundet lægemiddelstof. Derfor må man råde over analysemetoder, som effektivt kan separere de to – selv i meget lave koncentrationer. Forskere på Det Farmaceutiske Fakultet har nu udviklet en velegnet teknik baseret på kobling af separationsmetoden kapillarelektroforese (CE) og detektionsmetoden induktivt koblet plasma-massespektrometri (ICP-MS). Den koblede metode kaldes CE-ICP-MS.

– Fordelen ved metoden ICP-MS er, at man kan påvise lægemidler, som indeholder metaller i meget lavere koncentrationer, end det er muligt at bestemme med andre metoder. Følsomheden ved ICP-MS-detektion er rigtig god. Det betyder, at man kan detektere platin i koncentrationer på helt ned til nanogram per liter, fortæller Charlotte Møller.

Platinholdige lægemidler under lup

Mange former for kræft behandles i dag med lægemidler, som indeholder grundstoffet platin. Lægemidlet cisplatin er effektivt i behandlingen af fx testikelkræft, men der er mange andre kræftformer, hvor virkningen er begrænset, eller hvor patienten bliver resistent i løbet af behandlingsforløbet. Kemoterapi har desuden mange bivirkninger som nedsat immunforsvar, hårtab og kvalme.

For at lægemidlet cisplatin virker, skal stoffet optages i kræftcellen og trænge helt ind i cellekernen, hvor cisplatin binder sig til DNA. Når det sker, bøjes DNA’et, hvilket hindrer replikation af cellen. Til sidst dør kræftcellen.

Charlotte Møllers ph.d.-projekt, der sætter platinlægemidlerne under lup, bærer titlen Hyphenated Mass Spectrometry Techniques for the Analysis of Platinum-Based Drugs. Methodology and Application for the Investigation of Interactions between Proteins and Platinum-Based Drugs.

Kontakt:

Charlotte Møller, mobil: 26 79 74 92