På jagt efter nye lægemidler i naturens medicinskab – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2011 > 2011.7 > På jagt efter nye læge...

04. juli 2011

På jagt efter nye lægemidler i naturens medicinskab

Studieliv

En farmaceutstuderende leder efter medicinalkemiske forbindelser i planter, som er indsamlet på en opdagelsesrejse i et af verdens mest barske naturområder.

Sidste sommer drog cand.scient. Jens Soelberg på opdagelsesrejse i det bjergrige Pamir, hvor Afghanistan, Pakistan og Kina mødes. På den barske ekspedition udforskede Jens brugen af lægemiddelplanter blandt lokale nomadefolk og sæterbønder. Flere af de indsamlede planter viser sig nu at have gavnlig effekt. Farmaceutstuderende Anne Jeppesen har fundet antihistamin-effekt i en rod, som lokalbefolkningen bruger til at bekæmpe en livsfarlig mide.Den tredje danske Pamir-ekspedition

– Der findes i regionen et lille bæst af en mide eller en flåt, som de lokale kalder könah. Den er livsfarlig på grund af faren for anafylaktisk chok – men de lokale fortæller, at hvis man tygger på roden fra planten Rubia tibetica er man godt hjulpet. Faktisk har de lokale altid et stykke af roden på sig i tilfælde af bid. Det tyder på, at den har antihistamin-effekt, fortæller Jens Soelberg, som til daglig er kurator på NaturMedicinsk Museum, Det Farmaceutiske Fakultet.

Roden til behandling

Farmaceutstuderende Anne Jeppesen kastede sig i laboratoriet på Institut for Medicinalkemi over opgaven med at vise, at antagelserne holder stik. Hun kan nu i sit speciale fortælle, at der er mere end noget om snakken:

– Roden Rubia tibetica har entydig antihistamin-effekt. Jeg har undersøgt rodens kemiske forbindelser i væv fra et marsvin. Marsvin har fire forskellige histaminreceptorer, der er forbundet med tyndtarmen og luftvejene – planteekstraktet havde en positiv effekt allerede i en opløsning på 0,3 milligram per milliliter, fortæller Anne Jeppesen.

Den ny viden vil næppe kaste et nyt lægemiddel af sig – den eksisterende adrenalinbehandling til behandling af insektbid i vores del af verden er nemlig meget effektiv. Men med forsøgsresultaterne i hånden kan forskere nu vejlede i anvendelsen af planten i fjerne bjergegne, hvor de lokale ikke har adgang til vestlig medicin:

– Traditionel plantemedicin bygger ofte på århundreders traditioner og resultater, og derfor er lokale shamaner og medicinmænd ofte et godt sted at starte, når man er på jagt efter nye aktive stoffer med lægemiddelkemisk effekt, fortæller Anne Jeppesen.

De indsamlede planter bærer frugt

I fem måneder sidste år rejste Jens Soelberg i fodsporene på 1800-tallets danske opdagelsesrejsende i en af verdens fjerneste afkroge – Wakhan-korridoren som befinder sig i det krigshærgede Afghanistans yderste nordøstlige hjørne, hvor et smalt stykke land kiler sig ind i mellem Tajikistan og Pakistan. Sammen med to lokale medhjælpere, en tolk og tre heste drog Jens ind i det så godt som uudforskede øde område i Wakhan-korridoren, der er berygtet for iskolde vintre, korte somre og vild natur 3-5.000 meter over havets overflade. Den tredje danske Pamir-ekspedition

Det barske klima på bjergsiderne er hårdt for huden, så de lokale folkeslag – wakhier og kirgisere – benytter planter som hudpleje – ligesom flere slags mos og lav benyttes for sårhelende, antibakteriel effekt. Her har Anne Jeppesens specialeprojekt også vist gode resultater:

– Jeg har i alt kigget på omkring 40 medicinplanter, som alle er indsamlet i Pamir-regionen – en enkelt af de planter, som benyttes til sårbehandling, har vist klar antibakteriel effekt i mikrobiologiske forsøg, fortæller Anne Jeppesen.

Jens Soelberg er glad for, at sommerens opdagelsesrejse bærer frugt i form af kemisk aktivitet i de indsamlede planter – han er i øjeblikket i gang med at færdiggøre en skolebog om Pamirs planter til de lokale børn i regionen.

Kontakt:

Jens Soelberg, mobil 22 55 13 30
Anne Jeppesen, mobil 60 75 48 38