Forskere på sporet af middel mod kræft i immunsystemet – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2011 > 2011.8 > Forskere på sporet af ...

19. august 2011

Forskere på sporet af middel mod kræft i immunsystemet

Immunsystemet

Forskere fra Københavns Universitet har som de første i verden formået at regulere en særlig bio-antenne, der spiller en afgørende rolle, når herpes-viruset Epstein Bar inficerer os og muligvis medvirker til at forvandle infektionen til kræft i immunforsvarets hukommelsesceller.

Med et biokemisk blueprint og et lille bio-molekyle har de danske forskere med succes blokeret bio-antennens virke. Sammen med andre helt nye, internationale fund bliver det muligt at finjustere og regulere immunsystemets hukommelsesceller. Og det kan måske være en afgørende redskab i kampen mod en særlig type kræft i immunforsvarets hukommelse.

Epstein-Bar virus angriber B-celle.

Infektion med herpes-virus Epstein Barr (EB-virus) gør, at immunsystemets primære hukommelses-celler, B-cellerne, bliver kapret. Når virus er trængt ind, kan forskerne se en overflod af en særlig bio-antenne, en receptor kaldet EBI2, der spirer frem på B-cellens overflade. Det er dog stadig en gåde, hvorfor det sker.

Receptorer er en afgørende del af alle cellers kommunikation med omverdenen gennem fx hormoner og andre bio-molekyler, men i en krop med millioner af celler og signalstoffer kan det være sin sag at afgøre, hvilken rolle et enkelt molekyle spiller.

- De mange EBI2-receptorer under infektionen kan være B-cellens modsvar på virus, og et forsøg på at bekæmpe infektionen? Det kunne også være EB-virus, der omprogrammerer B-cellen til den eksplosive vækst i antallet af EBI2-receptorer? Det ved vi endnu ikke. Men vi kan se, at flere EBI2-receptorer hjælper den EB-virus-inficerede B-celle med at dele sig hurtigere, så infektionen spredes hurtigere, siger postdoc Tau Benned-Jensen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Virus kan ramme immunsvækkede hårdt

Hele 95 procent af alle mennesker bærer en infektion med EB-virus.

- Vi kan ikke komme af med EB-infektionen og bærer den hele livet, fortæller professor i farmakologi Mette Rosenkilde og fortsætter: Til gengæld er den ufarlig for de fleste af os. Sagen er straks en anden hos mennesker, hvis immunsystem ikke fungerer, enten pga. af sygdom eller fordi det medicinsk holdes nede i forbindelse med organtransplantationer. Så har EB-virus pludselig frit lejde, og kan formere sig så uhæmmet og voldsomt, at det kan føre til kræft. 

Gåden om bio-antennens biologiske opgave

Udover at spire frem i stort tal når B-cellen bliver inficeret med EB-virus, ved forskerne, at EBI2-receptoren spiller en eller anden rolle for B-cellens besøg i immunsystemets centraler, lymfeknuderne.

- Men præcist hvad det er, denne bio-antenne reagerer på, og hvilke opgaver den har i kroppen er stadig uafklaret, forklarer Mette Rosenkilde.

De danske forskere gik derfor i gang med at kortlægge EBI2-bio-antennen helt molekylært. Derefter kunne de lave et biokemisk blueprint over et lille molekyle, der molekylært kunne binde sig fast til og reagere med EBI2-receptoren.

- Vores lille molekyle, en ligand, blokerer EBI2-recptoren og forhindrer den i at virke, fortæller Mette Rosenkilde.

- Nu skal vi jo se, om vi ved at blokere EBI2-receptoren på inficerede B-celler kan dæmpe EB-virus' uhæmmede formering, forttæller Tau Benned-Jensen. Hvis det er tilfældet, så kan vi hjælpe organtransplanterede mennesker, hvis immunsystemer er hæmmede af medicin, og derfor nemme ofre for Epstein Barr virus.

- På den anden side ser EP-virus også ud til at spille en rolle i andre immunologiske sygdomme, fx auto-immune sygdomme, hvor vi vil have glæde af kunne justere op og ned på immunsystemet, siger Mette Rosenkilde.

Kort efter at de danske forskere havde publiceret artiklen om deres ligand, kom de første artikler om naturlige stoffer i kroppen, som aktiverer EBI2-receptoren og gør, at B-cellen dirigeres til bestemte områder i lympheknuderne.

- Vores molekyle kan hæmme, mens de nye stoffer aktiverer. Næste skridt i vores forskning vil være at forsøge at finde endnu flere biokemiske knapper at dreje på, som kan hjælpe os med nye typer af medicin, slutter Tau Benned-Jensen. 

Opdagelsen er publiceret i det ansete tidsskrift Journal of Biological Chemistry.