Forskere stimulerer immunforsvaret til at bekæmpe modermærkekræft – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2011 > 2011.8 > Forskere stimulerer im...

28. august 2011

Forskere stimulerer immunforsvaret til at bekæmpe modermærkekræft

kræftforskning

Immunterapi med udgangspunkt i patientens eget blod viser lovende resultater til behandling af modermærkekræft. Ph.d.-studerende Thomas Mørch Frøsig fra Det Farmaceutiske Fakultet forsøger at gøre den eksperimenterende behandlingsform endnu bedre. Foreløbig har han identificeret fire kemiske forbindelser med immunrespons.

Modermærkekræft er den mest dødelige form for hudkræft, og hvis kræften spreder sig, er behandlingstilbuddet desværre ikke særlig effektivt. Sygdommen opstår hos omkring 1.300 personer om året i Danmark, og antallet er stigende. Men nye forskningsresultater inden for immunterapi giver fornyet håb om en effektiv behandlingsform, der sigter mod at mobilisere kroppens eget immunforsvar mod metastatisk modermærkekræft.

Til daglig forsker og arbejder ph.d.-studerende Thomas Mørch Frøsig fra Københavns Universitet på Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital:

– Her leder jeg efter immunrespons i blodprøver fra patienter, der kan danne udgangspunkt for nye terapeutiske vacciner. Fire interessante kemiske forbindelser er foreløbig identificeret. Immunterapi bliver til med udgangspunkt i blodprøver fra patienter

Fra forebyggelse til terapi

Klassiske, forebyggende vacciner sprøjter antistoffer mod bakterier og vira ind i kroppen for at lære immunforsvaret at genkende sygdomsfremkaldende organismer ved en fremtidig infektion. Antigen-specifikke terapeutiske vacciner derimod tager udgangspunkt i udtrykket af proteiner på overfladen af de syge celler for at skræddersy vacciner, der skal helbrede snarere end at forebygge.

Proteinudtrykket på overfladen af kræftceller er anderledes i forhold til raske celler. Kun en lille del af proteinet kommer til udtryk i form af en proteinstump – et peptid – og dette peptid på den syge celle fungerer – i visse tilfælde – som det antigen, der sætter gang i et immunologisk respons:

– Jeg undersøger en lang række peptider for at se, om de bliver genkendt af immunceller i blodprøver fra patienter med modermærkekræft. De peptider, der viser sig at blive genkendt af funktionelle immunceller, kalder vi epitoper, og jeg har fundet fire interessante kandidater på nuværende tidspunkt. Epitoper kan danne udgangspunkt for det videre arbejde med at forbedre og forstærke kroppens immunrespons, fortæller Thomas Mørch.

Stimulering af immunrespons

– Ideen er at stimulere et immunrespons i patienten til at bekæmpe kræftsygdommen. Det sker ved at understøtte kroppens forsvarsmekanismer med en vaccine, som indeholder et eller flere af de antigener, som kræftcellerne udtrykker. Udover selve kræftantigenet indeholder vaccinen også hjælpestoffer, som fremmer immunreaktionen og forstærker kroppens naturlige forsvar ved at få populationen af tumorspecifikke immunceller til at ekspandere, forklarer ph.d.-studerende Thomas Mørch Frøsig.

Patientens blod danner udgangspunktet

Såkaldte dendritceller har en central rolle som budbringere i det menneskelige immunsystem. Derfor anvendes de i flere kræftvacciner som hjælpestof. Dendritcellerne øger vaccinens virkning ved at transportere antigenet til lymfeknuderne og bidrage til immunaktiveringen.

Dendritcellerne kan fremstilles fra patientens eget blod, som stimuleres med særlige signalstoffer. Herefter får cellerne tilsat antigenet, der fx kan have form af de syntetisk fremstillede peptider, som Thomas Mørch Frøsig karakteriserer og tester.

– På Herlev Hospital eksperimenterer man med immunterapi i sygdomstilfælde, hvor etablerede behandlingsformer kommer til kort. For de 40 procent af befolkningen, der har den mest udbredte vævstype, har de kliniske forsøg givet lovende resultater. Jeg forsøger i mit ph.d.-projekt at finde peptider, som passer til de næstmest udbredte vævstyper. Med flere epitoper kan vi udvide behandlingen til langt flere patienter og opnå flere immunreponser. Kendskabet til flere epitoper gør det desuden lettere at observere, hvor godt behandlingen virker, uddyber Thomas Mørch Frøsig.

– Immunterapi mod kræft er endnu primært på eksperiment-basis, men de patienter der deltager i kliniske forsøg på Herlev Hospital er hårdt ramt af deres sygdom og har ofte været behandlet med en række andre lægemidler, inden de kommer til os. Derfor er de eksperimenterende behandlingsformer ofte det bedste alternativ. Men det er også en af udfordringerne i udviklingen af en effektiv vaccine, fordi sygdommens fremskredne stadie hæmmer immunsystemet, der derfor reagerer anderledes end hos raske mennesker, fortæller Thomas Mørch Frøsig.

Kontakt:

Ph.d.-studerende Thomas Mørch Frøsig, mobil: 61 78 18 82