Ældre frygter den sidste tid – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2012 > 2012.10 > Ældre frygter den sids...

10. oktober 2012

Ældre frygter den sidste tid

TRYGHED

Danske pensionister føler sig meget trygge og tilfredse, men de er bekymrede for, hvordan den sidste tid af livet vil forløbe. Det er én af konklusionerne i ny sociologisk undersøgelse fra Københavns Universitet, der nu bliver publiceret i bogen 'Efter arbejdslivet – fortællinger om dét at blive ældre'. I et år har forskerne rejst Danmark tyndt og givet ordet til Danmarks ældre.

Fra 'Gangstativerne' på TV2

   Fra 'Gangstativerne' på TV2

- Et stort spørgsmål, der presser sig på hos ældre danskere er, hvornår ’den sidste tid’ af livet begynder. Ældre frygter tilsyneladende ikke selve døden, men de frygter en tid før døden, hvor de har mistet grebet om livet og ikke længere er sig selv. De føler sig utrygge, når tankerne kredser om en uværdig afslutning på livet, siger forskningsmedarbejder Søren la Cour fra Københavns Universitet, der er medforfatter til bogen.

Samtaler i eget hjem

Sammen med sin kollega Anders Bonatto Fisker har Søren la Cour været i hver en afkrog af landet. De har besøgt pensionisterne i deres eget hjem og talt med dem om tryghed og om, hvordan de ældre har det med den sociale, den eksistentielle og den hjemlige dimension af dét at blive ældre.

I undersøgelsen har forskerne interviewet i alt 50 ældre tre gange med mindst tre måneders mellemrum. Respondenterne er repræsentativt udvalgt af Gallup med henblik på størst mulig spredning af bosted, uddannelse, erhvervsbaggrund, politisk tilhørsforhold, alder og køn.

Stor accept af livet

Billedet, der tegner sig af danske ældre, er livsbekræftende. Hovedparten af dem trives og føler sig trygge og tilfredse med livet. De har det godt. På lykkebarometeret scorer danske ældre højt, også selv om alderens fysiske og mentale skavanker trænger sig på med årene:

- Danske ældre accepterer i høj grad livet som det nu engang er. De kompenserer for den nedgang i formåen, de gradvist oplever med alderen. Hvis de for eksempel ikke kan gå så godt længere, får de en rollator. Hvis synet bliver svagere, får de et par bedre briller, og sådan fortsætter det. Men der sidder en frygt inde bagved, der handler om, hvor længe de selv er i stand til at acceptere den gradvise nedgang, siger Søren la Cour.

En slange i paradis

Netop frygten inde bagved dukkede frem som en slange i paradis, ifølge medforfatteren. Forskerne blev overraskede over, at de ældre i undersøgelsen meget gerne ville tale om døden, og at emnet ikke var specielt tabubelagt.

Især oplevede forskerne, at det var 'den sidste tid' inden døden, der optog de ældres tanker, for eksempel frygten for at ende som en ’grøntsag’, hjælpeløs og til last for pårørende. Søren la Cour mener, 'den sidste tid' er et overset emne, vi som samfund bør tage mere seriøst.

- En mulighed kunne jo være at politikere arbejder for at hjemmehjælpere bliver undervist i at håndtere eksistentielle samtaleemner og får tid til at tale med de ældre. Kontakten til hjemmehjælpere kan have stor værdi for mange ældre, fordi det kan være lettere at tale med én uden for familien om eksistentielle spørgsmål, siger Søren la Cour.

Søren la Cour mener, at sundhedspersonalet i ældreplejen og på sygehuse har brug for uddannelse til at tage de eksistentielle samtaler. Medmenneskelighed er helt central, men psykologisk indsigt er også nødvendig, ifølge Søren la Cour, der dog ser positive tendenser i tiden. Blandt andet peger han på, at Aalborg Universitet for nylig har oprettet en palliativ masteruddannelse, hvor sygeplejersker kan tage en efteruddannelse, der bl.a. fokuserer på ældres behov for at tale om døden og andre eksistentielle emner.

Kontakt

Forskningsmedarbejder Søren la Cour
Mobil 61 71 37 01