Det moderne natursyn har religiøse rødder – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2012 > 2012.10 > Det moderne natursyn h...

25. oktober 2012

Det moderne natursyn har religiøse rødder

KLIMA & ETIK

Verden over kæmper mennesker for at bevare klodens truede dyre- og plantearter – selv om langt fra alle arter har nytteværdi for os. I en ny bog forankrer teolog Jakob Wolf fra Københavns Universitet denne del af klimadebatten i en religiøs etik, der går på tværs af kulturer og religioner.

- Nogle vil hævde, at den moderne klimadebat har rod i menneskets ønske om egen overlevelse. Men i forhold til spørgsmålet om artsdiversitet er det argument helt utilstrækkeligt. En orkide fra Cayman-øerne, en blåsort fasanart fra Vietnam eller java-næsehornet har ingen betydning for verdensøkonomien eller det globale økosystem. Når vi alligevel bliver påvirket følelsesmæssigt af beskrivelsen af arternes kamp for overlevelse, skyldes det en ærefrygt for livet, som har rod i en opfattelse af verden som skaberværk og livet som helligt og ukrænkeligt, siger lektor Jakob Wolf fra Københavns Universitet i forbindelse med udgivelsen af bogen "Det ubevæbnede øje – essays om fænomenologi, videnskab, økologi og teologi".

Plovfureskilpadden fra Madagaskar er en af verdens 100 mest truede dyrearter. Forskere anslår, at der er mellem 400 og 800 individer tilbage. Billedrettigheder@Scanpix

Plovfureskilpadden fra Madagaskar er en af
verdens 100 mest udrydningstruede arter.
Forskere anslår, at der er mellem 400 og 800 
tilbage. Billedrettigheder@Scanpix

Det moderne menneskes natursyn og debatten om klima og bæredygtighed er i stor udstrækning baseret på en naturvidenskabelig tilgang til verden. Men overalt i den samme debat er der tegn på en etisk og følelsesmæssig tilgang til naturen. Eksempelvis når dokumentarfilm om issvind på polerne appellerer til følelserne ved at vise hvordan den smeltende is gør det vanskeligere for isbjørnen at finde føde til sine unger.

Værdien ved at være til

IUNC’s (International Union for Conservation og Nature) rapport "Priceless or Worthless" (uvurderlig eller værdiløs) fra september 2012 beskriver verdens 100 mest udrydningstruede dyre- og plantearter. Rapporten argumenterer for menneskers pligt til at sikre verdens dyrearter, selvom disse ikke har nogen nytteværdi.

"

Every living species represents one unique pathway to success developed over millions of years. What we lose with each passing species can never be replaced” 

Professor Georgina Mace, CBE, FRS. Citat fra IUNC-rapporten

- Ønsket om at sikre dyre- og plantearter, som vi ikke direkte har brug for, er et aspekt ved den moderne klimadebat, som er funderet i en religiøs etik, siger Jakob Wolf.

I indledningen til IUNC-rapporten fremhæver professor Jonathan Bailie fra Oxford University at arterne er unyttige for os, og ikke gør andet end at repræsentere værdien ved at være til. Bailie betegner denne værdi som 'Existence Value'. Denne ide om naturen og dyrearterne som værdifulde i sig selv er ifølge Jakob Wolf et eksempel på en etisk tilgang til naturen, som adskiller sig grundlæggende fra den naturvidenskabelige:

- Naturvidenskaben beskriver, hvordan verden er, men den angiver ikke noget om, hvordan tingene bør være. Ideen om en existence value er i høj grad udtryk for en opfattelse, som angiver en bestemt måde at handle på - en pligt til at tage vare på de truede arters eksistens. Hvor det naturvidenskabelig syn på naturen ser blomsten i haven og ser fotosyntesen, så ser vi med det etiske syn på verden et uerstatteligt kunstværk, som kalder på vores beundring og respekt. Denne ide om verden som andet og mere end summen af materie er dybest set metafysisk eller religiøs, forklarer Jakob Wolf.

Bogen "Det ubevæbnede øje – essays om fænomenologi, videnskab, økologi og teologi" udkommer i dag på forlaget Anis.

Kontakt

Afdelingsleder lektor Jakob Wolf
Mobil: 61 70 68 62