Skolegang beskytter børn på flugt mod sygdom – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2012 > 2012.2 > Skolegang beskytter bø...

03. februar 2012

Skolegang beskytter børn på flugt mod sygdom

Flygtningesundhed

Med sparsom adgang til lægehjælp er børn på flugt særligt sårbare over for sygdomme. Nu viser helt nye forskningsresultater fra Københavns Universitet, at blot få timers skolegang om ugen har en markant positiv effekt på sundheden både hos børnene i skolealderen, men også senere når de bliver voksne.

- Der er en entydig sammenhæng mellem sundhed og skolegang blandt befolkningsgrupper på flugt, fortæller PhD, ekstern lektor Tania Dræbel fra IFSV, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, hvor hun er ekspert i sundhed blandt flygtninge og internt fordrevne befolkningsgrupper.

Skolegang beskytter både børn og voksne 

- De kvinder der, som børn har været på flugt, men samtidig fik adgang til skole, forøger markant deres egne og deres børns chance for at overleve. I vores tilfælde fokuserede vi på risikoen for malaria, som er en af de tunge sundhedsbyrder i det krigsramte Sydsudan; og der var en stor forskel på, hvordan kvinder med og uden skolegang forholder sig til malaria: I forhold til kvinder, der aldrig har gået i skole, er der blandt kvinder med skolegang fem gange flere, som bruger myggenet, 2,5 gange flere, som tager malariaforebyggende medicin under graviditeten, og tre gange flere kvinder, som aktivt opsøger behandling, hvis de har mistanke om sygdommen, fortsætter Tania Dræbel og understreger, at tallene er korrigeret for andre socio-økonomiske forhold.

Forskningsgruppen har siden 2008 fulgt forekomsten af malaria blandt flygtninge og internt fordrevene i Sudan. Forskerne har især holdt øje med gravide kvinder, da de er særligt sårbare overfor en type af malaria, som er livsfarlig for de vordende mødre og deres ufødte børn, med det formål at finde den måde, den udsatte befolkning bedst beskyttede sig på.

Få midler kan gøre en stor forskel 

- Svaret viste sig overraskende et helt andet sted end vi havde regnet med, siger Tania Dræbel, og tilføjer: - Skolegang som børn fik de voksne kvinder til selv at opsøge og anvende viden om forebyggelse og behandling af sygdomme og bruge det i deres hverdag. Vores resultater viser dermed, at man med meget få midler og en målrettet indsats kan gøre en stor forskel.

Forskeren peger på, at børn på flugt, som modtager skolegang får struktur og håb i en hverdag, der ellers er præget af kaos og frygt. Det kan betyde, at de ser verden som et sted, hvor de selv kan gøre en forskel, de spejler den positive opmærksomhed de får fra en lærer, og opdager deres egne ressourcer og rolle i at få et bedre liv.
Det rykker dem over i en aktiv rolle. Det gør dem mindre til ofre for de barske oplevelser, som de udsættes for, og gør dem stærkere mentalt også senere i livet. Derfor pointerer Tania Dræbel vigtigheden af, at børn bliver undervist også i en krisesituation som flugt.

- Det er ekstremt vigtigt at sikre at børnene får en eller anden form for formel skolegang.Selv et begrænset antal år på 3, 4 eller 5 år over en periode på 10 år har afgørende betydning. Børnene lærer at passe på sig selv, og det tager de med ind i voksenlivet til sig selv og familien. Det er en positiv spiral, som bør tænkes ind i arbejdet med flygtninge og internt fordrevne, siger Tania Dræbel.