Bananfluer giver ny viden om uhæmmet cellevækst – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2012 > 2012.4 > Bananfluer giver ny vi...

26. april 2012

Bananfluer giver ny viden om uhæmmet cellevækst

cellekommunikation

Forskere fra Københavns Universitet afdækker i et nyt studie, at en bestemt type kulhydrater spiller en vigtig rolle for de signaler mellem cellerne, der styrer nervesystemets vækst og udvikling. Nærmere bestemt den uhæmmede vækst af celler, der kendetegner den genetiske sygdom neurofibromatose og visse kræftformer. Resultaterne er netop publiceret i det anerkendte tidsskrift PNAS.

Forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet har sat en særlig bananflue under lup. De nye forskningsresultater belyser en særlig gruppe kulhydrater – de såkaldte glykolipider – og deres betydning for cellernes komplicerede kommunikationssystem. Modelstudiet kan på længere sigt kaste nyt lys over sygdommen neurofibromatose til gavn for patienter verden over.

– Det vigtigste ved vores opdagelse nu og her er, at vi dokumenterer en helt ny betydning af kulhydrat for cellernes interne kommunikation. Samtidig viser vi, hvordan forstyrrelser i signalvejene forårsager ændringer i cellevæksten. Det er viden som kræftforskere kan arbejde videre med, siger Ole Kjærulff, læge og lektor på Institut for Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, som står bag studiet sammen med undervisningsassistent Katja Dahlgaard og lektor Hans Wandall fra Copenhagen Center for Glycomics.Egghead-mutanten ses til højre. Normal nervevækst til venstre. Foto: Klaus Qvortrup.

Sukkerkæder styrer cellevæksten

Glykolipider er molekyler, der består af fedtstof med lange sukkerkæder påhæftet. De befinder sig i cellemembranen, hvor de varetager forskellige funktioner, for eksempel at beskytte cellen eller gøre den genkendelig for immunsystemet.

– Hvis vi i bananfluemodellen slukker for dannelsen af forlængede sukkerkæder, kan vi se, at kulhydrat spiller en vigtig rolle, når det handler om at kontrollere væksten i normale celler. Når sukkerkæderne forkortes, vokser vævet hæmningsløst på grund af øget celledeling. Det ser ud til, at særligt nervesystemets støtteceller – gliacellerne – bliver påvirket. Denne biologiske mekanisme kendetegner mange kræftformer, fortæller lektor Hans Wandall.

Neurofibromatose kan give udtalte misdannelser

De nye resultater har også betydning for forståelsen af neurofibromatose. Det er en arvelig sygdom, som resulterer i uskønne bindevævsknuder – såkaldte fibromer – i nerverne og overhuden. Den forekommer hos cirka 20 personer per 100.000 varierende fra lette til svære tilfælde med udtalte deformiteter. Tilstanden påvirker også knoglerne og medfører ofte indlæringsproblemer:

– Når man nærmer sig en forståelse af de mekanismer, der resulterer i en bestemt sygdom, er det naturligvis nemmere at påvirke sygdomsprocessen i form af lægemiddeludvikling på længere sigt. Neurofibromatose er ikke dødelig, men påvirker i meget høj grad patienternes livskvalitet, fordi symptomerne er så iøjnefaldende, fortæller Ole Kjærulff, og Hans Wandall tilføjer, at sygdommen desuden associeres med visse kræftformer – ikke mindst i hjernen.

Læs den videnskabelige artikel her.

Kontakt:

Lektor Hans Wandall, mobil 27 21 09 36
Lektor Ole Kjærulff, mobil 20 45 52 73