
Stamcelleforskere kortlægger ny viden om insulinproduktion
diabetes
Forskere fra Det Danske Stamcellecenter (DanStem) på Københavns Universitet og Hagedorn Research Institute er blevet klogere på de signalveje, der styrer kroppens insulinproduktion. Det er et vigtigt skridt mod målet om at kunne omdanne stamceller til insulinproducerende betaceller, der kan implanteres i diabetespatienter. Forskningsresultatet er netop offentliggjort i det anerkendte tidsskrift PNAS.
Insulin er et hormon, der bliver produceret af de såkaldte betaceller i bugspytkirtlen. Hvis betacellerne er defekte, udvikler man diabetes. Insulin er livsvigtig for diabetespatienter, der derfor får det tilført i nøje afstemte doser i flere daglige indsprøjtninger. Knap 290.000 danskere har diabetes. Forskere håber, at man i en ikke så fjern fremtid kan behandle diabetes mere effektivt og forhindre følgesygdomme som hjertekarsygdom, synsnedsættelse samt nerve- og nyrekomplikationer ved at implantere nye, velfungerende og stamcellebaserede betaceller i diabetespatienter:
– For at få stamceller til at udvikle sig til insulinproducerende betaceller er det nødvendigt at kende de signaler, som normalt styrer dannelsen af betaceller under fosterudviklingen. Det er det, vores nye forskningsresultater bidrager til, fortæller professor på DanStem Palle Serup og understreger:
– Når vi kender signalvejene, kan vi efterligne dem i reagensglas og dermed på sigt forvandle stamceller til betaceller.
De nye forskningsresultater er opnået i et samarbejde mellem DanStem, det danske Hagedorn Research Institute samt internationale partnere i Japan, Tyskland, Korea, og USA. Den videnskabelige artikel er netop publiceret i det anerkendte og internationale tidsskrift PNAS (Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America) under titlen Mind bomb 1 is required for pancreatic β-cell formation.
Bedre styring af stamceller
De signaler der styrer de første trin af udviklingen fra stamcelle til betacelle har været kendt længe.
– Vores forskning bidrager med viden om de næste trin i udviklingen, og hvilke signaler der er i spil i de involverede cellers indbyrdes kommunikationssystem. Det er et område, der ikke er særlig velbeskrevet. Den nye viden om det såkaldte Notch-signals evne til først at hæmme for derefter at stimulere dannelsen af hormonproducerende celler er utrolig vigtig i forhold til at få en bedre styring af stamceller, når man arbejder med dem i reagensglas, forklarer professor Palle Serup.
Med den nye viden om Notch-signalets egenskaber kan forskerne designe nye forsøgsgange for dyrkningen af stamceller, så de mere effektivt bliver omdannet til insulinproducerende betaceller.
Kontakt:
Professor Palle Serup
Mobil: 40 22 00 26
Relaterede nyheder
Kontakt
Professor Palle Serup
Det Danske Stamcellecenter (DanStem)
Mobil: 40 22 00 26
Mail: palle.serup@sund.ku.dk
Kommunikationsmedarbejder
Stine Rasmussen
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Mobil: 24 34 03 22
Mail: sr@farma.ku.dk
Fakta
DanStem
Det danske stamcellecenter (DanStem) åbnede i sommeren 2011 og er centrum for international basal, translationel og tidlig klinisk stamcelleforskning. Professor Palle Serup og hans team kom til DanStem i januar 2012 og er sammen med tre andre internationalt anerkendte forskningsgrupper – rekrutteret fra henholdsvis Sverige, Schweiz og Skotland – i fuld gang med at opbygge og etablere centret.
DanStem undersøger basale spørgsmål om stamceller og udviklingsbiologi med henblik på at udvikle nye stamcellebaserede behandlingsmetoder til henholdsvis diabetes og kræft.
Stamcellecenteret er støttet med to store bevillinger fra henholdsvis Novo Nordisk Fonden (med 350 millioner kroner) og Det Strategiske Forskningsråd (med 64,8 millioner kroner). Læs mere om DanStem her
Hagedorn Research Institute
Hagedorn Research Institute (HRI) er en del af Novo Nordisk A/S. Instituttets omdrejningspunkt er udvikling af bedre behandling til mennesker med diabetes – både gennem grundforskning og tidlig anvendelsesorienteret forskning. HRI blev etableret som en selvstændig enhed i 1978 og er i dag en internationalt anerkendt og prisbelønnet forskningsenhed. Læs mere om HRI her
Betaceller

Billedet viser mave-tarm-kanalen samt bugspytkirtlen i et 15 dage gammelt musefoster. Væv i hvidt er mave og tolvfingertarm, væv i rødt er den del af bugspytkirtlen, der producerer fordøjelsesenzymer (bugspyt) og de grønne celler er betaceller (Foto: Signe Horn, HRI)