16. august 2012

Danskere skal i højere grad forholde sig til religion

Religion

De sekulære samfundsmodeller i Europa bliver i disse år udfordret i mødet med nye religioner. Religion og religiøse symboler optager stadig mere plads i det offentlige rum og tvinger befolkningerne til at forholde sig til religion på en ny måde – også i Danmark. Det viser en ny rapport, som Center for Europæisk Islamisk Tænkning ved Københavns Universitet udgiver i dag.

Ramadanmiddage i folketinget, personalefester uden hverken svinekød eller alkohol og bederum i lufthavnen. Det er alt sammen eksempler på, hvordan religion bliver mere synlig i vores offentlige rum.

Billede af dør ind til bederum. Billedrettigheder@Scanpix

Billedrettigheder: Scanpix

- Før masse-indvandringen op igennem 60’erne, 70’erne og 80’erne var stort set alle danskere folkekirkekristne og delte værdier, så derfor var religion ikke noget, man talte om eller beskæftigede sig med i hverdagen. Man behøvede hverken at forholde sig synderligt til sit eget eller andres religiøse synspunkt, og sekulariseringen var en selvfølge. Men i dag er det svært at være i det offentlige rum og læse avis, gå i skole eller på arbejde uden at møde religiøse udtryk og symboler, siger Niels Valdemar Vinding, ph.d.-studerende fra Center for Europæisk Islamisk Tænkning ved Københavns Universitet.

Niels Valdemar Vinding er medforfatter til en netop offentliggjort rapport fra det europæiske forskningsprojekt RELIGARE, som undersøger religiøs mangfoldighed og sekulære modeller i Europa.

Sekularisme under pres

- Overalt i Europa er det tydeligt, at den sekularisme, hvor religion kun er en privat sag, er under pres. Alt tyder på, at religiøse organisationer i fremtiden i langt højere grad vil gøre deres indflydelse gældende i skolerne, på arbejdsmarkedet og i medierne. Det betyder, at både offentligheden og de offentlige institutioner i højere grad må tage stilling til religion, forklarer Niels Valdemar Vinding.

Rapporten udgør én ud af i alt seks nationale rapporter, som hver især tager temperaturen på mødet mellem sekularisme og religion i et europæisk land. Rapporterne bygger på interviews med en række religiøse, sekulære og politiske ledere, og er et nøglebidrag til forskningsprojektet RELIGARE, som samler forskere fra universiteter fra ti forskellige europæiske lande.

Danskernes forhold til religion i det offentlige er modsætningsfyldt

Den danske rapport giver et billede af, at danskernes reaktioner på mødet mellem sekularisme og religion er blandede:

Projekttegning af ny moske i Ørestaden. Billedrettigheder: BIG-Bjarke Ingels Group.

Projekttegning af ny moske i Ørestaden.
Billedrettigheder: BIG-Bjarke Ingels Group.

På den ene side nærer danskerne et stort ønske om mangfoldighed med plads til alle og frihed for den enkelte til at følge sin tro og sin overbevisning. På den anden side ønsker mange en høj grad af juridisk regulering når det gælder de religiøse udtryk og former, som virker fremmede eller afvigende. Et eksempel på en sådan juridisk regulering ses eksempelvis med ændringen af retsplejeloven fra 2009, hvor det blev forbudt for dommere og lægdommere at bære tørklæde i retssalene.

- Der er ikke tale om, at en fraktion vil det ene og en anden fraktion vil det andet. Der er tale om et overlap. Man vil gerne den personlige frihed og religiøsitet, men ikke for en hver pris. Man kan sagtens mene, at det er helt fint med morgensalmesang i skolen, men problematisk med halalslagtet kød i institutionernes madordninger, uden at danskerne drager nogle klare konsekvenser af den urimelighed, siger Niels Valdemar Vinding.

Rapporten er udarbejdet af professor Lisbet Christoffersen og ph.d.-studerende Niels-Valdemar Vinding.


Kontakt

Professor Lisbet Christoffersen
Mobil: 30 91 63 09

Ph.d.-studerende Niels Valdemar Vinding
Mobil: 51 21 76 82