Ny videnskabelig metode blotlægger kroniske infektioner – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2012 > 2012.8 > Kroniske infektioner

08. august 2012

Ny videnskabelig metode blotlægger kroniske infektioner

bakteriologi

Ved hjælp af små silikonerør og et af Europas mest avancerede mikroskopi centre er det for første gang lykkedes forskere at observere bakterier direkte i kroniske infektioner. Forskerne kan nu se præcist, hvordan bakterier og immunforsvar interagerer i levende væv. Det åbner mulighed for udvikling af ny medicin til bekæmpelse af resistente bakterier. Resultaterne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Infection and Immunity.

Lektor Thomas Bjarnsholt forklarer i videoen den nye metode, der skal hjælpe med at bekæmpe kroniske infektioner. Produktion og tilrettelæggelse: Henrik Prætorius, Experimentarium. Krediter Københavns Universitet v. brug af videoen.

Kroniske infektioner er et stort og voksende problem både i Danmark samt hele den vestlige verden, og der forskes intenst i måder at slå de sejlivede bakterier ned. Når bakterierne klumper sig sammen i såkaldte biofilm, bliver de modstandsdygtige over for antibiotika. Hidtil har forskerne kun gisnet om, hvad der sker, når de kroniske bakterier overmander immunforsvaret.

I et tæt samarbejde mellem forskellige faggrupper er det nu lykkedes danske forskere at udvikle en metode, der giver et præcist billede af immunforsvarets arbejde. Ved hjælp af 5 mm silikonerør har forskerne lavet en model, der isolerer bakterier og immunforsvaret. På den måde kan de stille skarpt på, hvordan immunforsvar og bakterier interagerer:

Thomas Bjarnsholt med et af de silikonerør, der skal hjælpe i kampen mod kroniske infektioner.

Thomas Bjarnsholt med et af de silikonerør, der
skal hjælpe i kampen mod kroniske infektioner.

– Vi har hele tiden haft en formodning om, at immunforsvarets hvide blodceller bliver overmandet af de kroniske bakterier. Men med den nye metode kan vi nu se præcist, hvad der sker. I stedet for at kigge ned på en bakterieoverflade, kan vi i et tværsnit se direkte på interaktionen og følge, hvordan bakterierne reagerer på hvide blodceller og antibiotika. Det gør det muligt for os at forstå de basale processer for kroniske infektioner, fortæller lektor Thomas Bjarnsholt fra Københavns Universitet.

Ph.d.-studerende Maria Alhede uddyber:

– Den nye metode gør det muligt at undersøge, hvilke kampstoffer bakterierne udskiller, når de hvide blodceller bliver overmandet. Omvendt kan vi også se, hvad der sker, når immunforsvaret virker. De hvide blodceller laver fælder af dna, som fanger bakterierne, hvilket vi tidligere kun har haft en formodning om, fortæller Maria Alhede fra Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi.

Forskere følger lægemidlets virkning i organismen

Core facility for Integrated Microscopy ved Biomedicinsk Institut rummer nogle af Europas mest avancerede mikroskoper til sundhedsforskning. Ved at kombinere lysmikroskopi og elektronmikroskopi kan forskningen visualisere nøjagtigt, hvad der sker i kroppen, når biofilm-bakterier møder immunforsvaret eller bliver behandlet med antibiotika. Metoden gør det også muligt at undersøge, hvilke processer der aktiveres, når forskerne tester ny medicin. Det kan komme mange forskellige patienter til gode.

Patienter der får indopereret implantater, fx et
kunstigt knæ, får ofte komplikationer med
kroniske infektioner.

 – Kroniske infektioner opstår oftest, når vi indfører fremmedlegemer i kroppen, fx katetre og implantater såsom kunstige hofter og knæ. Men de kroniske bakterieinfektioner giver også enorme gener for mange børn med mellemørebetændelse - og for diabetikere, der har stor risiko for at udvikle kroniske bensår. For patienter med cystisk fibrose er de kroniske lungebetændelser forårsaget af den aggresive pseudomonas-bakterie direkte livsfarlige. Nu har vi mulighed for at se nøjagtigt, hvordan et lægemiddel virker, fortæller professor Niels Høiby fra Rigshospitalet.

Forskerne håber, at flere vil få glæde af metoden, og at den kan bidrage med viden til andre områder – fx immunologi. Resultaterne er netop opstået i krydsfeltet mellem forskellige forskningsområder:

– Vi har stillet de rigtige spørgsmål til de rigtige prøver, adskillige gange og over lang tid. Det er kun lykkedes, fordi vi har samarbejdet på tværs af forskningsgrupper og har udnyttet det fintmaskede net af ekspertise, fortæller lektor Thomas Bjarnsholt.


Kontakt

Lektor Thomas Bjarnsholt
Mobil: 20 65 98 88

Ph.D.-studerende Maria Alhede
Mobil: 26 82 03 15