Bakterier fører krig for at skaffe føde – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2012 > 2012.9 > Bakterier fører krig

12. september 2012

Bakterier fører krig for at skaffe føde

spis eller bliv spist

Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at bakterier kan producere antibiotikalignende giftstoffer for at skaffe føde i et næringsfattigt miljø. Resultaterne betyder blandt andet nye vinkler på antibiotikaresistens og er netop publiceret i et anerkendt internationalt tidsskrift.

Bakterier producerer stoffer, der hæmmer eller dræber andre bakterier. Giftstofferne kan fx være små proteiner – såkaldte bakteriociner – der virker som en slags antibiotika ved at hæmme andre bakteriers vækst eller ved ligefrem at dræbe dem.  Forskere har længe forsøgt at forstå, hvorfor bakterierne kæmper indbyrdes. I et netop offentliggjort videnskabeligt studie i Proceedings of the Royal Society fremsætter forskere på Københavns Universitet en helt ny hypotese:

Bakterier kan producere antibiotikalignende giftstoffer for at skaffe føde.

Bakterier kan producere antibiotikalignende
giftstoffer for at skaffe føde.

– Vi har undersøgt mælkebakteriers opførsel ved at søge i den videnskabelige litteratur. Det fremgår, at når bakteriepopulationen når et bestemt niveau, begynder bestemte bakteriestammer at bekrige hinanden med dræbende eller hæmmende stoffer. Vores tese er, at bakterierne bruger denne ukollegiale mekanisme til at skaffe mad i et næringsfattigt miljø, forklarer lektor og mikrobiolog Jørgen Leisner fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi.

Evolutionær fordel ved at spise konkurrenter

Forskere har tidligere ment, at den aggressive fremfærd mellem bakteriestammer skyldes, at de kæmper om at blive flest af samme slags. Men den nye hypotese viser altså, at bakterierne snarere bruger bakteriociner til at bekæmpe sult. 

– Det er ganske smart, hvis man tænker over det. Når en population vokser, bliver der hurtigt mangel på næring. Ved at producere giftstoffer begrænser bakterierne antallet af konkurrenter, og samtidig bliver de dræbte bakterier nedbrudt til næringsstoffer, der kan bruges af overleverne. Vi mener altså, at de bakterier, der producerer antibiotika eller bakteriociner på den måde har en evolutionær fordel, siger Jørgen Leisner.

Ny viden om antibiotikaresistens

Forskningen er interessant på flere måder – og den kortlagte mekanisme kan fx have betydning for forståelsen af antibiotikaresistens:

– Vi ved, at antibiotikaresistens forekommer naturligt i visse bakteriearter, uden at de har været udsat for lægemidler eller vækstfremmere i form af antibiotika. Ifølge vores hypotese kan resistente bakterier fungere som en slags 'snydere', der blot lukrerer på de næringsstoffer, som bliver frigivet i bakteriernes krig, siger Jørgen Leisner.

Han forklarer, at det videnskabelige studie er blevet til, fordi de eksisterende data ikke alle passer med gængse teorier om biologiske fordele ved bakteriers produktion af antibiotika. Næste store skridt er at bevise hypotesen i laboratoriet.

Kontakt

Lektor Jørgen Leisner
Mobil: 60 27 91 74