Ung forsker undersøger plantestoffer til behandling af slangebid – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2012 > 2012.9 > Slangebid

16. september 2012

Ung forsker undersøger plantestoffer til behandling af slangebid

planteforskning

Marianne Molander er ph.d.-studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Med udgangspunkt i naturens medicinskab gør hun indbyggere på det afrikanske kontinent bedre rustet til at håndtere slangebid.

100.000 mennesker dør hvert år på grund af slangebid verden over. Tre gange så mange får varige skader med handicap eller amputationer til følge på grund af bid i arme og ben. Problemet er størst i tropiske udviklingslande – og det går i særlig grad ud over landarbejdere, kvinder og børn.

I Afrika bliver en million mennesker bidt af slanger om året – men kun halvdelen modtager behandling.Forskerspire undersøger plantestoffer til behandling af slangebid

– Slangemodgiften fra de etablerede lægemiddelproducenter dyr, der er langt til nærmeste læge og medicinen er svær at opbevare optimalt i det varme klima. Mange lokale benytter sig derfor af naturens råstoffer til behandling af de fatale bid, fortæller farmaceut og ph.d.-studerende på Københavns Universitet Marianne Molander.

Danske forskere undersøger nu afrikanske planter, der har vist sig effektive til behandling af slangebid. Med forsøgsresultaterne i hånden kan de vejlede i anvendelsen af planterne i fjerne egne, hvor de lokale har begrænset adgang til vestlig medicin:

– Vi har i særlig grad fokus på slangearten Bitis arietans, som er meget udbredt syd for Sahara. Alle slangegifte består af en unik cocktail af enzymer, der resulterer i hurtigt fremadskridende vævsdød. Vi tester i øjeblikket – i samarbejde med afrikanske partnere – planter der fungerer som slangemodgift i øde egne af Afrika. 100 planter fra Mali, 27 fra Sydafrika og 13 fra Den Demokratiske Republik Congo er under lup, siger Marianne Molander.

Men slangegift er ikke kun af det onde. Giften er i flere tilfælde videreudviklet til lægemidler – fx til behandling af forhøjet blodtryk, hjertesvigt og diabetisk nyresygdom. Lægemidlet Aggrastat, der modvirker brystsmerter, er udviklet af et peptid fra en afrikansk hugorm.

Healing er udbredt i Afrika

Planter er historisk set den vigtigste kilde til lægemidler. En fjerdedel af alle nye lægemidler, der registreres på verdensplan, stammer fra planter eller andre naturressourcer. Planternes store potentiale skyldes, at de gennem evolutionen har udviklet mange slags avancerede forsvarsstoffer for at undgå at blive spist eller angrebet af sygdomme. De biologisk aktive forsvarsstoffer kan i nogle tilfælde udnyttes til udvikling af nye lægemidler. Den fattige befolkning i Afrika benytter først og fremmest naturen som medicinskab:

– I Afrika er der langt mellem lægerne og befolkningen har sjældent råd til medicin. Der er derfor tradition for at opsøge healere og alternative behandlere, før man forsøger sig i det etablerede sundhedsvæsen. Hele 80 procent besøger healeren, før de tager på sygehuset. Traditionel plantemedicin bygger på århundreders traditioner og resultater, og derfor er lokale shamaner og medicinmænd ofte et godt sted at starte, når man er på jagt efter aktive stoffer med lægemiddelkemisk effekt, fortæller Marianne Molander.

Kontakt:

Ph.d.-studerende
Marianne Molander
Mobil: 61 18 56 33