Hvorfor holder nogle mennesker ædegilde? – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2013 > 2013.10 > Hvorfor holder nogle m...

04. oktober 2013

Hvorfor holder nogle mennesker ædegilde?

Fedmeforskning

Professor Haja Kadarmideen vil gerne forstå, hvorfor det at åbne køleskabet for nogle mennesker er startskuddet til et ædegilde. Kadarmideen har analyseret data fra næsten 1.200 svin for at forklare fedme og overspisning hos mennesker. Resultaterne er for nylig publiceret i PLoS One.

Der produceres 30 mio. svin i Danmark om året. Det besluttede Haja Kadarmideen, genforsker på Københavns Universitet, at udnytte til sin fordel i sin seneste forskning i spiseadfærd i forhold til fedme og diabetes. Han indså, at det ville være umuligt at overvåge 1.200 menneskers spiseadfærd døgnet rundt og rettede derfor blikket mod danske svin for at finde ud af, hvorfor nogle mennesker æder som svin.

Hvorfor har visse personer svært ved at stoppe spiseriet?

Hvorfor har visse personer svært ved at stoppe spiseriet?

Den indiskfødte australske forsker og professor Haja Kadarmideen leder en forskningsgruppe på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Han ville gerne forstå, hvorfor det at åbne køleskabet for nogle mennesker er startskuddet til et ædegilde.

– Hvorfor får nogle mennesker en trang til at overspise eller trøstespise, mens andre bedre kan styre deres spisevaner? Er det adfærdsbetinget, f.eks. når vi er stressede, glade eller kede af det, eller er vi genetisk programmerede til at indtage mere mad, end vi har brug for? spørger Kadarmideen.

Første studie af sin art

Svin er i forvejen meget benyttede som dyremodeller inden for fedmeforskning, idet deres arvemasse (genom) og fordøjelsessystem minder om vores. Derfor fik knap 1.200 svin over en periode på fire år ubegrænset adgang til mad. Med hjælp fra Videncenter for Svineproduktion under Landbrug og Fødevarer blev svinene overvåget løbende, og det blev noteret, hvor ofte de spiste, hvor meget tid de tilbragte ved foderautomaten, hvor meget og hvilken slags mad de spiste, og samtidig blev deres samlede vægtforøgelse kortlagt. 

DNA fra svinene blev analyseret ved hjælp af en genchipteknologi, som samtidig oprettede en genetisk profil 60.000 steder på hvert enkelt svins DNA.

– Vi sammenholdt hele genprofilen og observationerne af spiseadfærd for alle svinene via associationsstudier af hele genomet for at finde generne for spiseadfærd – en stor opgave, som svarer til at skulle finde isbjørne i en snestorm, siger Kadarmideen.

Kadarmideen og resten af forskerholdet, som bl.a. talte Duy Ngoc Do, en vietnamesisk ph.d.-studerende, der stod for analysen af dataene, blev overraskede over resultatet. De opdagede store forskelle i svinenes spisevaner. Forskningen viste klart, at for nogle (svin med visse genetiske varianter) var overspisning normal adfærd, og for en bestemt gruppe af svin var det tydeligt, at de var genetisk programmerede til at spise mere mad end andre.

– Dette er det første komparative studie i verden, hvor svins og menneskers gener kortlægges for at identificere vigtige gener i det menneskelige genom (fx på kromosom 6 og 17), som er kendt for at have indflydelse på fedme hos mennesker, samt nogle nye gener, og i fællesskab kan de måske forklare, hvorfor vi har lyst til (mere og nogle gange usund) mad, og hvorfor nogle af os overspiser og dermed udvikler fedme og diabetes, som begge udgør et stort samfunds- og sundhedsmæssigt problem, tilføjer Kadarmideen.

Måske kan en simpel blodprøve i fremtiden vise, om mennesker har tendes til overspisning.

Måske kan en simpel blodprøve i fremtiden vise, om mennesker har tendes til overspisning.

Følger for folkesundheden

Hvis vi opnår en større forståelse af menneskers sundhed, vil en simpel blodprøve (DNA-test) i fremtiden måske kunne fastslå, om en person er tilbøjelig til usund spiseadfærd og potentielt kan udvikle sygdomme som fedme og diabetes, herunder om nogle mennesker kan være genetisk disponeret for overspisning.

– Vores svineforskning viser, at spiseadfærd nedarves. Hvis en mor eller far eller begge har usunde spisevaner, vil de sandsynligvis videregive en del af deres vaner til deres børn gennem deres DNA. Men ikke alle børn i en familie har ens spisevaner, og det skyldes, at de kan have fået forskellige varianter af de spiseadfærdsgener, der kan føre til fedme. Der skal også tages højde for miljømæssige og psykologiske aspekter, idet den ”epigenetiske” (arvelige) faktor og fosterprogrammeringen i livmoderen kan have en permanent indvirkning på børns spiseadfærd. Alt i alt er det et komplekst spørgsmål, som kræver yderligere undersøgelse, siger han.

Kadarmideen siger, at vi måske kommer til at betragte og behandle denne usunde spiseadfærd som et handicap:

–Jeg tror, at yderligere studier vil understøtte vores resultater, der viser, at nogle mennesker ikke kan lade være med at overspise, fordi det ligger i deres DNA. Når vi er opmærksomme på dette, kan vi bedre forstå og hjælpe og på den måde fremme livsstils- og adfærdsændringer, der kan opveje virkningen af disse potentielle fedmegener," siger Kadarmideen.

En videnskabelig artikel om projektet er offentliggjort i tidsskriftet PLoS One

Kontakt:

Professor
Haja Kadarmideen
Mobile: +45 23 83 98 90