30. april 2013

Demonstrationer skaber meningsløs adfærd

MASSEADFÆRD

Siden slut-1960’erne er gruppeoprørere blevet betragtet som rationelle individer, der er drevet af en uretfærdighedsfølelse. Men sådan hænger virkeligheden ikke sammen, konkluderer sociolog og ph.d. Christian Borch i en ny doktorafhandling og opfordrer politiet til at tage mere højde for destruktivt drevne demonstranter, når de håndterer oprørsgrupper.

Foto: Wikimedia Commons

Under de såkaldte ’UK Riots’ i sommeren 2011 satte utilfredse unge Londons gader i brand og plyndrede indkøbscentre. Politiets første strategi om at kommunikere med talsmænd for oprøret mislykkedes . I stedet måtte de ty til knipler og inddæmning. I en dansk sammenhæng viste de voldsomme reaktioner på rydningen af Ungdomshuset i 2007, at en opstand kan udvikle sig til alvorlige kriminelle handlinger.

Eksemplerne illustrerer ifølge ph.d. og sociolog Christian Borch, at gruppeoprør ikke kun bygger på retfærdig harme og velovervejet planlægning:

-1960’erens forestilling om, at sociale bevægelser opstod som en legitim respons på sociale uretfærdigheder skabte opfattelsen af oprør som rationelle. Men masser behøver ikke at være rationelle størrelser, siger Christian Borch.

I en ny doktorafhandling ”The Politics of Crowds: An Alternative History of Sociology” fra Københavns Universitet gennemgår Christian Borch den historiske udvikling af massebegrebet i en sociologisk kontekst.

- Oprøret i London viser, at tanken om optøjer som en rationel størrelse er mangelfuld. Oprøret havde en meget mere spontan og irrationel karakter, folk plyndrede for plyndringens egen skyld. For mange var det ikke nødvendigvis en følelse af uretfærdighed, der drev dem, siger Christian Borch, som har analyseret det britiske politis strategier i forbindelse med oprøret i London.

Ungdomshusoprøret fristede voldelige tilhængere

Optøjerne ved rydningen af Ungdomshuset på Jagtvejen 69 er et dansk eksempel på, at demonstrationer kan skabe en egendynamik, som forstærker de irrationelle elementer. Herunder bilafbrændinger og smadrede vinduer, som blev en del af oprøret.

- Under Nørrebrooptøjerne var der på den ene side en vis rationalitet i de unges protester, for så vidt de var drevet af en politisk motiveret interesse. Men mange andre end ungdomshusgængerne blev en del af konflikten og begyndte at deltage i optøjerne, selvom de intet fælles formål havde med det. De havde sjov, adrenalinen steg, og det var spændende at være med.

Det er den indre gruppedynamik, der kan skabe den meningsløse adfærd.

- Optøjer kan antage en egendynamik, som ikke er båret af rationelle motiver. Når individer indgår i en masse, kan de blive irrationelle, herunder drevet af de følelser, som opstår i forbindelse med oprør, siger Christian Borch.

Inspiration til politiets taktik

Tænkningen om massen som en rationel størrelse har siden 2000 særligt påvirket det engelske politis måde at håndtere oprør på. Det er UK Riots et eksempel på. Politiets grundsynspunkt var, at de havde med rationelle individer med fornuftige formål at gøre, så de planlagde at kommunikere med oprørets talsmænd, frem for at inddæmme. Det fungerede dog ikke i praksis.

- Det interessante med Londonoptøjerne er, at man erfarede, at det ikke nyttede noget at forholde sig til masserne med en kommunikationsrespons. Den rationelle måde at betragte massen på slog fejl. Til gengæld virkede den traditionelle form for inddæmning. Nogen gange vil det ikke være løsningen at håndtere massen ud fra en kommunikationspræget indsats, siger Christian Borch.

Udover politiet opfordrer Christian Borch byplanlæggere, sociologer og økonomer til at benytte sig af en mere kritisk tilgang til massetænkningen.

Kontakt
Christian Borch

Telefon: 38 15 36 27