Unge vælger stadig uddannelse ud fra forældres baggrund – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2013 > 2013.9 > Unge vælger stadig udd...

12. september 2013

Unge vælger stadig uddannelse ud fra forældres baggrund

Uddannelse

Selvom danske studerende har lige adgang til uddannelser, er valget af studieretning påvirket af deres sociale klasse. Arbejderklassens unge er motiveret af uddannelser med en klar jobprofil og høj indkomst, mens det er prestige og identitetsstærke uddannelser, der driver højtudannede forældres unge i deres valg af studie, konkluderer forskere fra Københavns Universitet i ny undersøgelse.

Studerende i auditorium. Foto: KU

Studerende, som vælger at læse medicin, arkitektur, økonomi og sociologi har ofte højtuddannede forældre, mens studerende fra erhvervsøkonomi og farmaceutuddannelsen oftest er børn af arbejderklassen. Den sammenhæng dokumenterer et forskerteam fra Københavns Universitet og Aalborg Universitet, i ny undersøgelse.

- Der er et klart mønster for, hvilke uddannelser de unge danskere vælger, og hvilken social baggrund de har. Selvom de unge efter endt studentereksamen har et flot gennemsnit og står frit til at vælge imellem mange uddannelser, spiller deres forældres uddannelsesniveau og socialklasse en stor rolle for valget, siger uddannelsessociolog Jens Peter Thomsen, som er en af forskerne bag undersøgelsen.

Undersøgelsen ”The Educational Strategies of Danish University Students from Professional and Working-Class Backgrounds” er baseret på 60 interviews med danske studerende fra seks forskellige længerevarende uddannelser; henholdsvis medicin, arkitektur, sociologi, økonomi, farmaceutuddannelsen og erhvervsøkonomi.

Unge med højtuddannede forældre vælger 24-timers studiekultur

De unge får nogle ressourcer med hjemmefra. Er man vokset op med læge- eller arkitektforældre med stærke faglige identiteter, er det oplagt at gå samme vej.

- For de unge, der kommer fra højtudannede hjem, er prestige og en stærk faglig identitet vigtig. De bliver derfor tiltrukket af en studiekultur, hvor man bruger døgnets 24 timer på at være studerende, og hvor selv fritidsaktiviteter er bundet op på studieretningsidentiteten. Samtidig er de unge vokset op med diskussioner over middagsbordet, som også er med til at forberede dem til uddannelseslivet, siger Jens Peter Thomsen.

Unge fra arbejderklassen vælger ni-fire uddannelser

Når unge fra arbejderklassen med et højt gennemsnit fra gymnasiet vælger de prestigefyldte uddannelser fra, skyldes det blandt andet, at de vil have en anvendelsesorienteret uddannelse.

- Unge, som er førstegeneration af studerende i familien, vælger oftere uddannelser, der har karakter af at være fra ni-fire, og som er mere afkoblet fra identiteten. De har lavere akademiske forventninger til sig selv, vælger fag med et klart jobsigte, og hvor det er nemt at få job. De vælger ikke at læse sociologi for eksempel, fordi det kan være svært at vide, hvad man skal bruge det til, siger uddannelsessociologen.

Trods økonomisk frihed spiller den sociale klasse stadig en rolle

Undersøgelsen viser også, at arbejderklassens unge ikke oplever, at deres økonomi begrænser dem i at vælge længere uddannelser. Velfærdsgoder i form af gratis uddannelser og SU kan være med til at udviske klasseforskelle, men de er langt fra helt udvisket, fremhæver Jens Peter Thomsen.

- I USA og mange andre lande i Europa viser de samme mønstre sig i valg af uddannelse som i Danmark. Men selvom velfærdsordninger i Danmark skaber større lighed, eksisterer uligheden altså stadig, siger han og tilføjer: 

- At den sociale baggrund spiller så stor en rolle udfordrer vores opfattelse af, at alle har lige muligheder. Vi får nogle snævre blik på samfundet, hvis adgangen til de magt- og prestigefyldte positioner i samfundet er forbeholdt børn fra højtuddannede hjem, siger Jens Peter Thomsen.

Han nævner, at medicinstuderende med lægefamilier for eksempel kan få et anderledes syn på patienten end en ung fra arbejderklassen, der vælger at studere medicin. For at ændre mønstret i uddannelsesvalget blandt unge, kræver det, ifølge forskeren, at der bliver lagt vægt på, at uddannelser rekrutterer bredere.

- Unge fra arbejderklassen med høje eksamensgennemsnit skal opfordres til at udnytte deres høje snit. Men helt grundlæggende kræver det en tidlig indsats, siger Jens Peter Thomsen.

Undersøgelsen ”The Educational Strategies of Danish University Students from Professional and Working-Class Backgrounds” er netop offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Comparative Education Review.

Kontakt
Uddannelsessociolog Jens Peter Thomsen
Mobil: 61 30 84 82