Ny viden om proteiner giver håb om bedre kræftbehandling – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2013 > 2013.9 > Ny viden om proteiner ...

20. september 2013

Ny viden om proteiner giver håb om bedre kræftbehandling

CELLELIV

Forskere fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitet har udviklet en avanceret metode til at identificere modificerede proteiner, der påvirker cellers evne til at udbedre DNA-skader. Det giver håb for en bedre behandling af arvelig bryst- og æggestokkræft med den nyeste behandlingsform - de såkaldte PARP-hæmmere.

Når lægemiddelindustrien udvikler nye former for medicin – for eksempel mod kræft - er det vigtigt at have detaljeret kendskab til kroppens molekylære reaktioner på medicinen.

- Vores nye analysemetode kan være med til at belyse, hvordan behandlingen med PARP-hæmmere helt præcist virker, siger Michael Lund Nielsen.

- Jo bedre kendskab man har til de mange komplicerede processer, der sættes i gang ved sygdom og medicinering, jo bedre er mulighederne for at udvikle nye lægemidler. Vi har nu taget et skridt i retning af at kunne sætte mere præcist ind mod visse kræfttyper med de såkaldte PARP-hæmmere - medicinske hæmmere, som bliver brugt i den nyeste form for kræftbehandling. Visse typer af tumorer er stærkt afhængige af PARP-proteiner for at kunne reparere sig selv, og ved at sætte ind med PARP hæmmere kan man specifikt slå kræftceller ned, siger lektor Michael Lund Nielsen fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research på Københavns Universitet.

Forskerne har udviklet en avanceret metode til at identificere de proteiner, der bliver modificeret med ADP-ribosylering - en biologisk modifikation, der påvirker cellers evne til at udbedre DNA-skader. Forskningens resultater er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Molecular Cell.

De kræftformer, der er årsag til flest dødsfald hos kvinder, er kræft i lunge, bryst, tyktarm, bugspytkirtel og æggestok. PARP-hæmmere ser ud til at være en effektiv behandling mod arvelig bryst- og æggestokkræft, men man kender ikke meget til behandlingens detaljer. Vores nye analysemetode kan være med til at belyse, hvordan behandlingen med PARP-hæmmere helt præcist virker, fordi den kan give os mere viden om den biologiske funktion af PARP-proteinerne.  Dermed kan man på sigt designe bedre og mere præcise PARP-hæmmere, siger Michael Lund Nielsen, lektor ved Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research.

DNA-reparation afgørende for cellers sundhed

Forskerne startede med at skade DNA i celler ved hjælp af stråling og kemiske stoffer.

Hver eneste dag bliver vores DNA udsat for skader, som raske celler er i stand til at reparere og dermed holde sig sunde. Men visse kræftcellers evne til at reparere egne DNA-skader er ikke velfungerende som almindelige cellers, og det udnytter man med PARP-hæmmere, der blokerer kræftcellers reparationssystemer.  PARP-hæmmere skader i princippet både raske celler og kræftceller, men almindelige celler har en anderledes overlevelsesmekanisme end kræftcellerne. Derfor ser PARP-hæmmere ud til at give nye muligheder for optimeret behandling af kræft.

Behandling med PARP-hæmmere

PARP -behandlingen er en ny individualiseret kræftbehandling. Det er en såkaldt ’targeteret’ behandling, der udnytter en svaghed hos kræftcellerne. PARP -hæmmere er endnu ikke markedsførte, men mange firmaer har dem i klinisk afprøvning (fase 1 – 3 forsøgsbehandling). Foreløbig kan man kun få stoffet, hvis det er i forbindelse med et forsøg.

- Vores  analysemetode gør det muligt at kortlægge PARP-hæmmernes færden, og det åbner op for en optimeret behandling af bryst- og æggestokkræft med færre bivirkninger. Man er også ved at undersøge, om PARP-hæmmere kan bruges sammen med kemo- og/eller strålebehandling i forbindelse med andre kræfttyper. Især strålebehandling giver mange ubehagelige bivirkninger, men det tyder på, at man kan opnå en optimeret behandling ved at kombinere strålebehandling med PARP-hæmmere. Det er muligt, fordi PARP-hæmmerne gør kræft-celler mere modtagelige for strålebehandlingen, siger Michael Lund Nielsen.

Forskerne startede med at skade DNA i celler ved hjælp af stråling og kemiske stoffer. De isolerede proteiner modificeret med ADP-ribolisering og identificerede dem med en teknik kaldet masse-spektroskopi. En metode, der gør det muligt at bestemme et proteins identitet og kemiske ændinger.

Link til den videnskabelige artikel.

Kontakt

Lektor Michael Lund Nielsen
Tlf: +45 24 42 64 70