Klimaforskning er globalt skævvredet – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > Klimaforskning skævvredet

22. januar 2014

Klimaforskning er globalt skævvredet

Klimaforskning

Det er de rigeste lande - dem der forurener mest og er mindst sårbare over for klimaforandringer - som producerer mest klimaforskning. Ofte handler forskningen om at begrænse klimaforandringerne på lang sigt, mens forskning i udviklingslande fokuserer på aktuelle konsekvenser som tørke, sygdomme og klimatilpasning. Det skaber en global skævvridning, mellem de lande der har behov for viden, og de lande der opbygger viden. Det kan have konsekvenser for kvaliteten af de politiske beslutninger lande og regioner foretager for at afværge og tilpasse sig klimaforandringerne, advarer forskerne bag studiet fra blandt andet Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Foto: CIAT International Center for Tropical Agriculture

Foto: CIAT International Center for Tropical Agriculture

- 80 % af alle de klimaartikler, vi undersøgte, er publiceret af forskere fra udviklede lande, selvom disse lande kun udgør 18 % af verdens befolkning. Det er bekymrende, når behovet for klimaforskning netop er størst i udviklingslandene. Det kan have både politiske og samfundsmæssige konsekvenser, hvis der regionalt er mangel på klimaforskere og forskning, der også kan omsættes til lokal rådgivning af politiske beslutningstagere i udviklingslandene, forklarer professor Niels Strange fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet, som er støttet af Danmarks Grundforskningsfond.

Klik for større billede. Klimaforskning omhandler og foregår primært i lande, der er mindre sårbare over for klimaforandringer og har en højere udledning af CO2. Landene kendetegnes også ved at være politisk stabile, mindre korrupte, og investere mere i uddannelse og forskning.

Sammen med ph.d.-studerende Maya Pasgaard fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi har Niels Strange analyseret over 15.000 videnskabelige artikler om klimaforskning fra 197 lande. Analyserne viser tydeligt, at forskningen er skævvredet mod lande, der er rige, bedre uddannede, mere stabile og mindre korrupte. Samtidig er der tale om lande, der udleder mest kulstof, men selv er mindre sårbare over for klimaforandringer.

For eksempel omhandler næsten 30 % af alle artiklerne  USA, Canada og Kina, mens Indien er det eneste stærkt sårbare land på top-ti listen over lande med flest klimapublikationer. Grønland og østater som Seychellerne og Maldiverne, der generelt vurderes sårbare, finder dog også vej ind på listen, hvis den udregnes pr. indbygger.

Forskellige emner prioriteres mellem nord og syd

Ikke kun forfatterskabet men også emnevalget i klimaforskningen er geografisk skævvredet, viser forskernes analyse, der netop er publiceret online i tidsskriftet Global Environmental Change.

Artikler fra Europa og Nordamerika handler i højere grad om afværgring af klimaforandringer, f.eks. begrænset CO2-udledning, sammenlignet med artikler fra den sydlige halvkugle. Derimod handler klimaforskning fra Afrika og Syd- og Latinamerika i højere grad om klimatilpasning og konsekvenserne af et forandret klima. 

- Generelt kan man tale om en geografisk skævvridning, hvor klimaviden primært produceres på den nordlige halvkugle, mens de mest sårbare lande befinder sig på den sydlige halvkugle. Udfordringen for det videnskabelige samfund er at skabe bedre samarbejde og vidensudveksling på tværs af geografiske og kulturelle barrierer, men også mellem praktikere og akademikere. Men når alt kommer til alt, kræves der økonomisk opbakning og politisk vilje, hvis vi som samfund skal rette op på denne vidensmæssige ubalance i kampen mod klimaforandringer, afrunder Maya Pasgaard.

Link til den videnskabelige artikel.

Kontakt

Professor Niels Strange,
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet
Mobil: 30244181
Email: nst@ifro.ku.dk

Ph.d.-studerende Maya Pasgaard,
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
Mobil: 25345239
Email: mase@ifro.ku.dk