"Vi har det godt, men vi mangler plads"

De studerende på Københavns Universitet har det godt på deres uddannelse, og de er generelt glade for studiemiljøet. Det viser en ny omfattende måling af de studerendes trivsel og tilfredshed, som universitetet offentliggør i dag.

Særligt det psykosociale studiemiljø får gode karakterer i undersøgelsen. 68 procent af de studerende svarer, at de er glade for studiefællesskabet med de andre studerende. Og 78 procent mener, at der er gode muligheder for at deltage i faglige og sociale arrangementer uden for undervisningen.

Også kontakten til underviserne får en høj vurdering. 62 procent mener at det er nemt at få kontakt til dem.

- Undersøgelsen er et vigtigt supplement til de undersøgelser af det fysiske, psykosociale og digitale studiemiljø, vi gennemførte i efteråret. De har givet anledning til, at vi har vedtaget universitetets første samlede studiemiljøsatsning, siger prorektor for uddannelse Lykke Friis.

Den nye studiemiljøstrategi sætter blandt andet fokus på antallet af studiearbejdspladser, intro-programmer for kandidatstuderende, sammenhæng i it-systemerne og styrket kommunikation til de studerende. Den nye Trivsels- og tilfredshedsundersøgelse viser, at det er vigtige indsatsområder for de studerende.

- Vi har optaget flere studerende i de sidste år, og det er tydeligt, at vi har et efterslæb med antallet af læsepladser og grupperum. Det er vigtigt for studiemiljøet og for de studerendes læring, at de har god mulighed for at mødes på campus i både faglige og sociale sammenhænge, når undervisningen er forbi, siger Lykke Friis.

Studiekrav skal være tydelige

Trods det gode sociale studiemiljø, viser undersøgelsen også, at flere studerende har problemer med stress. 45 procent af de studerende oplever fysiske stress-symptomer i dagligdagen, mens 64 procent oplever det op til eksamen. Næsten 4 ud af 10 oplever både stress-symptomer i hverdagen og til eksamen.

Målingen tyder på, at stressoplevelser ikke er direkte relateret til travlhed. De studerende, som er særligt stressede i hverdagen, er også dem, der bruger mindst tid på deres studier. Til gengæld ser det ud til, at studiestress har meget at gøre med, om de studerende er sikre på, hvad der forventes af dem fagligt, og at væsentlig information om uddannelsen bliver meldt klart ud. Men også det faglige kammeratskab med andre studerende har betydning. Studerende, der har en læsegruppe eller læsemakker, er nemlig mindst stressede.

- Det er hårdt arbejde at tilegne sig viden. Det har aldrig været meningen, at det skulle være nemt at være studerende. Men stress skal tages alvorligt. Derfor skal vi blandt andet arbejde på at skabe nogle klare rammer og studiekrav for de studerende, så de ikke stresses unødigt. Desuden arbejder vi på at forbedre redskaberne til at planlægge studierne og gøre merit mere gennemskueligt. Universitetets nye vejledningsstrategi kan være en del af løsningen, siger Lykke Friis.

Kontakt

Vicedirektør for kommunikation og forskningsformidling
Jasper Steen Winkel
Mobil: 28 75 42 62