Falske kræftdomme begrænses med ny sukkerdiagnose – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > Falske kræftdomme begr...

10. marts 2014

Falske kræftdomme begrænses med ny sukkerdiagnose

Medicinalkemi

Verdens mest udbredte metode til at teste for kræft i æggestokkene dømmer forkert i 94 ud af 100 tilfælde, hvor der er mistanke om cancer. Nu har kemikere ved Københavns Universitet udviklet en metode, der kan fjerne mindst halvdelen af de såkaldte falsk positive diagnoser. Fuldt udviklet vil testen kunne spare utallige kvinder for unødig angst og upåkrævede undersøgelser samt spare verdens hospitalsvæsner for anseelige summer. Alt sammen ved at tilføje en test for et særligt sukkermolekyle, når man alligevel anvender den gængse test.

Samarbejde mellem kemiker og cancerforskere

Ola Blixt er professor i kemisk glyko-biologi ved Kemisk Institut på Københavns Universitet. Sammen med professor Usha Menon fra Gynækologisk cancerforskningscenter ved University College London og Copenhagen Center for Glycomics på Københavns Universitet har han udviklet den nye diagnoseform.

Metoden, der vil gøre det lettere at skelne mellem kræft og godartede sygdomme, hedder glykoprofilering og er publiceret i det anerkendte tidsskrift Journal of Proteome Research under titlen ”Microarray Glycoprofiling of CA125 Improves Differential Diagnosis of Ovarian Cancer”.

"Jeg synes det er vigtigt at kunne frikende cancerdømte kvinder hurtigt og med sikkerhed. Vores nye metode, glycoprofilering, kan forbedre diagnoserne!

Klas Ola Blixt

Professor 

Kemisk Institut

Københavns Universitet

Vigtigt at frikende fejldiagnosticerede kvinder

Blixt håber at glykoprofilering vil blive indlemmet i de gængse diagnoseværktøjer, såkaldte kits, fordi der er så megen lidelse forbundet med en falsk diagnose.

- Når en kvinde får besked om, at hun måske har kræft, bliver hun under alle omstændigheder bange. Hun skal til yderligere undersøgelser, der kan være ubehagelige. Og så kan hun oven i købet risikere at vente længe på svaret. Jeg synes, det er vigtigt at kunne frikende cancerdømte kvinder hurtigt og med sikkerhed. Vores nye metode, glycoprofilering, kan forbedre diagnoserne og markant reducere antallet af patienter, der udsættes for yderligere prøver, siger Ola Blixt.

Standardprøve tester for stof, som også øges af ufarlige tilstande

I løbet af livet får tre procent af alle kvinder behov for en test for kræft i æggestokkene, og alene i USA får 100.000 kvinder hvert år den frygtede besked, at de måske har cancer, efter en gængs test.

Kvinder, der har kræft i æggestokkene (ovariecancer), får forhøjede mængder af proteinet AC125 i blodet. Så det protein tester man for i dag. Desværre er der en række andre, langt mere godartede lidelser, som også giver forhøjede CA125-tal. Lidelser som godartede cyster og betændelsestilstande, ja selv almindelige tilstande som menstruation og graviditet.

Sukkerstof ændres af cancer

Med den nye diagnoseform tester man for et helt andet biologisk molekyle. Et sukkerstof, som optræder på overfladen af AC125, men udelukkende hos kvinder der rent faktisk har kræft i æggestokkene, forklarer Ola Blixt.

- Alle proteiner har en slags sukkerovertræk. Små komplicerede sukkermolekyler, som sidder på proteinets overflade. Når der er kræft i kroppen, kan vi se, at sukkerstofferne ændrer sig rent kemisk. Det er et meget komplekst fænomen. Heldigvis er det uhyre nemt at undersøge om de ændrede sukkerstoffer er til stede, fastslår Ola Blixt.

Upatenteret opdagelse tillader øjeblikkelig udnyttelse

Sukkermålerne kunne i princippet føjes til de gængse kit øjeblikkeligt. I laboratoriet testede Blixt og hans ph.d. studerende Kowa Chen dels plantestoffet lektin, dels et antistof. Begge afslører det specifikke sukkerstof og både lektin og antistof er billige og nemme at få fat i. Og så er der endda fri bane for eventuelle producenter, fortæller Blixt.

- Vi har valgt at publicere de her resultater i stedet for at udtage et patent. Så vi bliver ikke rige, selv om markedet for ovariecancerkits er på 170 millioner dollars om året. Til gengæld kan enhver producent indlemme det i deres eksisterende kit. Og jeg håber det sker snart, forsikrer Blixt.

I dyb gæld til sygdomsramte bidragsydere

I løbet af glykoprofileringsprojektet undersøgte Blixt og Chen 200.000 celleprøver fra det engelske sidestykke til Kræftens Bekæmpelse og Blixt føler, at han skylder en gæld til de kvinder, der har givet blodprøver til forskning.

- Hver eneste af de her prøver har en modbydelig historie. Vores resultater kan næppe hjælpe de kvinder, der har givet de her prøver, men vi skylder kvinderne at sørge for, at vores metode bliver så udbredt som muligt, så deres offer ikke har været forgæves, siger Blixt.

Blixt forventer, at glykoprofilering med tiden vil vise sig at kunne forbedre diagnosen også på en lang række andre kræftsygdomme.

- Men jeg er forsker på et universitet. Vi har vist, at metoden virker. Nu må virksomheder på banen for at forfine den, siger professor Ola Blixt.

Kontakt

Professor Ola Blixt
mobil: +46761486838

Kommunikationsmedarbejder Jes Andersen, mobil 30506582.