Eksperter uenige om heste på slingrekurs – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > Eksperter uenige om he...

10. april 2014

Eksperter uenige om heste på slingrekurs

DYREVELFÆRD

Mindst én ud af 100 heste mister evnen til at kontrollere deres bevægelser i løbet af livet, når de bliver ramt af lidelsen slingerhed. Når diagnosen stilles, ender det oftest med aflivning eller en dyr operation med tvivlsom effekt. Men nu viser forskere fra Københavns Universitet og Royal Veterinary College i England, at der er stor uenighed blandt dyrlæger om, hvornår hesten er slinger.

I 2012 var der godt 70.000 registrerede heste i Danmark, og omkring 700 af dem vil blive ramt af slingerhed i løbet af deres liv.

En tur til dyrlægen kan få et dødeligt udfald for en hest, selvom det ikke er nødvendigt med en aflivning. Hvis hesten får konstateret slingerhed (ataksi), der oftest skyldes sygdommen wobbler syndrom, er der stor sandsynlighed for, at den bliver aflivet øjeblikkeligt. Lider hesten af slingerhed, kan aflivning være et nødvendigt onde, fordi dyret kan være farlig at ride og håndtere, men nu viser ny forskning fra Københavns Universitet og Royal Veterinary College i England imidlertid, at der er stor uenighed blandt eksperterne om, hvornår diagnosen bør stilles. Det er især et problem, hvis slingerheden ikke er meget fremskreden, fordi den dermed er sværere at diagnosticere.

- Det er et problem for både heste og deres ejere, at specialisterne er uenige, dels fordi vi risikerer at aflive heste, der måske kan helbredes, og dels fordi en hest med ataksi med tiden kan blive til fare for ejeren på grund af voldsomme styrt, siger ph.d. og dyrlæge Emil Olsen fra Institut for Produktionsdyr og Heste, der har stået i spidsen for den nye forskning.

Resultaterne er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of Veterinary Internal Medicine.

Ingen scannere til heste

Wobbler syndrom og dermed slingerhed rammer 1 ud af 100 heste, og er en af de største kilder til frustration for både hesteejere og dyrlæger. Sygdommen skyldes tryk på halsens rygmarv, som man kan se med en MRI- eller CT-scanner hos andre dyr og mennesker, men der findes ingen scannere, der kan rumme hestens hals og skulder. Derfor er dyrlægens kliniske undersøgelse af små ændringer og uregelmæssigheder i hestenes bevægelser fundamentet for at stille en diagnose.

- I studiet viste vi specialister i store dyrs interne medicin, specialister i hestekirurgi og dyrlæger under specialisttræning neurologiske undersøgelser af 25 hestes bevægelser, og lod dem efterfølgende se videoer af hestene. De udfyldte et spørgeskema, og ud fra svarene kunne vi se, at der var stor uenighed om, hvornår de mente en hest havde ataksi, og især hvor svær graden af ataksi var, siger Emil Olsen.

Målbar diagnostik

Hesteejere og dyrlæger opfatter ofte heste med en lav grad af slingerhed som halte, og derfor bliver sygdommen tit først opdaget efter længere tid. Det er almindeligt, at slingerheden får lov til at udvikle sig med pludselige og fatale følger i form af fx styrt under ridning eller såkaldt fastliggen, hvor hesten får kilet sig ind i et hjørne i sin boks eller ligger fast op af en væg og ikke kan komme fri igen. Hvis sygdommen bliver opdaget i et tidligt stadie, er behandlingsmulighederne hos yngre heste restriktiv fodring eller en operation, der fusionerer halshvirvlerne. For heste med slidgigt i halshvirvlerne, der også kan føre til slingerhed, kan indsprøjtning med bestemte steroider i leddet forbedre hestens tilstand i en periode.

- Vi håber, at vores fund giver anledning til at etablere nye og klarere definitioner for, hvad der er normale og unormale bevægelsesmønstre hos hestene, og hvordan sammenhængen er mellem sygdom i rygmarven og slingerhed. Det kan skabe større enighed mellem specialister og praktiserende dyrlæger. Samtidig kalder de nuværende uenigheder på mere målbar diagnostik med brug af udstyr, der detaljeret kan måle på hestens bevægelser, siger Emil Olsen.

Læs den videnskabelige artikel her.

Kontakt

Ph.d. og dyrlæge Emil Olsen
Tlf.: +1 (607) 253 3100 (USA)