Ny forskning kommer rygmarvspatienter til hjælp – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > Ny forskning kommer ry...

04. september 2014

Ny forskning kommer rygmarvspatienter til hjælp

Hjerneforskning

Forskere på Københavns Universitet har i et studie på rotter opklaret årsagen til de ufrivillige muskelsammentrækninger, som ofte generer patienter med svære rygmarvsskader. Resultaterne er netop publiceret i Journal of Neuroscience og kan på sigt bane vejen for nye behandlingsmuligheder.

3.000 danske patienter har svære rygmarvsskader som følge af f.eks. trafikuheld eller alvorlige arbejdsulykker. En skade på rygmarven er en katastrofe, der ofte resulterer i hel eller delvis lammelse af f.eks. arme og ben. På trods af lammelsen har flere patienter problemer med ufrivillige muskelsammentrækninger eller spasmer, der forringer livskvaliteten for den enkelte patient.

Rygmarven består af de nerver, der forbinder hjernen med kroppen

Rygmarven består af de nerver, der forbinder hjernen med kroppen.

Bevægelserne skyldes signalstoffet serotonin, som i kontrolleret form spiller en altafgørende rolle for vores bevægelser ved at forstærke aktiviteten i såkaldte motorneuroner, når de skal yde en ekstraordinær aktivering af musklerne. Forskning viser, at en gruppe celler i rygmarven selv begynder at levere serotonin ukontrolleret i forbindelse med en læsion, og dermed kommer det motoriske system ud af kontrol.

– Vi har nu et kvalificeret bud på, hvorfor niveauet af serotonin kommer ud af kontrol, og vi har dokumenteret, at et særligt serotonin-producerende enzym spiller en vigtig rolle. Ved at ramme det konkrete enzym målrettet, kan vi på sigt nytænke behandlingsformer, når vi forsøger at ramme funktioner i nervesystemet, siger lektor og neurofysiolog Jacob Wienecke.

Perspektiverne i studiet er interessante for både rygmarvspatienter og Parkinsons-patienter. 

Alarmberedskab sætter ind

Enzymet aromatic L-amino acid decarboxylase (forkortet AADC) spiller en vigtig rolle for dannelsen af signalstoffet serotonin:

– Vi kan se, at der i de første dage efter en læsion på rygmarven sker en lynhurtig regulering af AADC, som resulterer i ukontrolleret produktion af serotonin. Vi gætter på, at det er rygmarvens alarmberedskab, som sørger for at skrue op for enzymets kapacitet, siger Jacob Wienecke.

Forskerne mener, at det kan være det samme alarmberedskab, der forårsager de ufrivillige bevægelser – dyskinesier – som også patienter med Parkinsons sygdom kan opleve. Hos patienter med Parkinsons sygdom er det dog dopamin-systemet, der rammes, men enzymet som aktiverer alarmberedskabet, er det samme:

– Det er et interessant perspektiv, som forhåbentlig kan skærpe indsatsen for at målrette lægemidler specifikt mod AADC-cellerne. På den måde kan vi måske i fremtiden regulere den uønskede neurale aktivitet, så den unødvendige ’støj på linjen’ forsvinder hos de ramte patienter, siger Jacob Wienecke.

Nuværende behandling lægger en dæmper på indlæring

Nuværende behandlingsformer til rygmarvspatienter består bl.a. af lægemiddelstoffet baklofen, som dæmper den neurale aktivitet – og dermed de motorneuroner, der forårsager de ufrivillige bevægelser. Problemet med baklofen er, at det påvirker den motoriske indlæring – og dermed også patienternes genoptræning.

Der er dog et godt stykke vej mod mål. Udvikling af nye lægemidler er en langsom proces, og vejen er brolagt med forhindringer. Rygmarvslæsioner er meget komplekse og forårsager primært, at signaleringen mellem hjerne og krop afbrydes.

– Det er ikke enkelt at finde en løsning på problemet. Men noget tyder på, at en mere præcis regulering af serotonin-produktionen ikke alene kunne mindske uønskede spasmer, men også understøtte genoptræningen af kontrollerede bevægelser. Foreløbig er studiet foretaget i rotter, men vi har grund til at mene, at de samme mekanismer gør sig gældende i mennesker, slutter Jacob Wienecke.

Læs hele artiklen i Journal of Neuroscience

Resultaterne er opstået i tæt samarbejde mellem forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Kontakt:

Jacob Wienecke
Mobil: 24 43 35 90