Tusindvis af unge mister muligheden for at få en uddannelse – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > Tusindvis af unge mist...

23. september 2014

Tusindvis af unge mister muligheden for at få en uddannelse

Sparekniv

Regeringen sparer på uddannelserne og afskærer med ét administrativt greb 4.000 unge fra at få en uddannelse. Besparelserne øger karakterræset på flere uddannelser. Københavns Universitet anbefaler i stedet at gøre uddannelserne mere fleksible, udvide retskravet til kandidatuddannelserne til fem år og sikre studerende mulighed for at få erhvervserfaring, mens de læser på deltid.

Allerede i år optog Københavns Universitet 350 færre bachelorstuderende end sidste år.

De sidste fem år har politikerne overbevist Mikkel, Thea, Saif og mange andre unge om, at vejen frem både for dem selv og for samfundet er uddannelse, gerne en lang uddannelse. De unge har lyttet, men nu mener regeringen, at de unge uddanner sig i blinde og regningen er blevet for dyr. Derfor skal mange fag reduceres med op til 30 procent i optaget.

- Hvor skal de nu gå hen, når de hverken kan få en universitetsuddannelse, komme ind på erhvervsakademiet eller tage en professionsbachelor? Regeringen skærer over hele linjen, så rigtig mange fremover ikke kan få en uddannelse, hverken på universitetet eller andre steder. Det er en omvæltning af de helt store, siger prorektor for uddannelse på Købehavns Universitet Lykke Friis om regeringens indgreb.

Kvalitetsdebat blev til spareøvelse

Lykke Friis peger på, at det ikke er realistisk at de unge skifter fra f.eks. studier i engelsk, antropologi eller Asien-studier til f.eks. datalogi, matematik eller forsikringsvidenskab, der har lavere ledighed blandt de nyuddannede. Hun konstaterer, at økonomien har fået overtaget, og at den menneskelige faktor er forsvundet helt ud af regeringens regnestykke.

- Det handler om unge mennesker. Lige nu sidder de på skolebænken og drømmer om at få en god og brugbar uddannelse. I stedet møder de et skilt med alt optaget. Det er hverken god udnyttelse af Danmarks talenter eller fornuftig administration af universiteterne, siger Lykke Friis.

- Jeg forstår ikke, hvordan kvalitetsdebatten og de reelle bekymringer for, om vi uddanner til fremtidens jobs kan ende som en ren spareøvelse. Hvorfor hjælper regeringen ikke universiteterne, erhvervslivet og de studerende, dér hvor skoen trykker? Der er brug for at kunne kombinere relevant erhvervsarbejde med et deltidsstudie. Man bør også udvide retskravet til kandidatuddannelsen, så man kan prøve kræfter med arbejdsmarkedet og kvalificere sig i den rigtige retning. I dag skal man skynde sig videre, hvis man ikke skal miste den ret, siger Lykke Friis.

Over 10 i snit for at komme ind

Med indgrebet gør regeringen det endnu sværere at komme ind på mange uddannelser. På Københavns Universitet skal optaget reduceres med 614 pladser inden for de næste tre år. Det er kandidatuddannelser som biologi, tysk og human ernæring, der skal skæres med 30 procent. På Københavns Universitet er der allerede 10 uddannelser, hvor kvotienten for at komme ind ligger mellem 10 og 12. Det mønster vil brede sig, og det er hverken godt for de uddannelsessøgende eller for universiteterne. Tysk risikerer at blive et småfag med under 10 studerende.

- Københavns Universitet forventer, at yderligere fem til 10 uddannelser vil få et krav om karaktergennemsnit på over 10,0. Talentfulde unge på vores uddannelser er godt. Lige nu tales der meget om social mobilitet. Men med dette indgreb bliver det ikke nemmere for unge fra uddannelsesfremmede hjem at komme ind, siger Lykke Friis.

Læs uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsens planer om nedlæggelse af studiepladser (Politiken, 23. september 2014)

Læs Uddannelses- og Forskningsministeriets pressemeddelelse om regeringsindgrebet (24. september 2014)

Kontakt

Vicedirektør for kommunikation Jasper Steen Winkel
KU Kommunikation
Mobil: 28 75 42 62

Vicedirektør for uddannelse Anni Søborg
Mobil: 28 75 29 28