Nyt stamcellecenter omprogrammerer hudceller til nerveceller i kampen mod demens – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > Nyt stamcellecenter om...

17. november 2014

Nyt stamcellecenter omprogrammerer hudceller til nerveceller i kampen mod demens

bevilling

Hudceller fra patienter med Alzheimers og Parkinsons sygdom bliver med avanceret stamcelleteknologi omdannet til syge nerveceller. Forskerne kommer på den måde helt tæt på de molekylære mekanismer bag demens. Håbet er, at de syge celler kan bruges til udvikling af bedre diagnostik og test af nye lægemidler. Det nye stamcellecenter BrainStem får i dag 24 millioner fra Innovationsfonden til en seks årig indsats.

Det skønnes, at omkring 90.000 danskere vil være ramt af demens i 2015, og at tallet vil stige til over 160.000 i 2040. Demens koster allerede nu Danmark op mod 15 milliarder kr. om året, og Alzheimers sygdom udgør langt den overvejende del af denne økonomiske byrde.

Pluripotente stamceller. Foto: Miya Kudo Høffding

Pluripotente stamceller. Foto: Miya Kudo Høffding

- Der er derfor akut behov for forskning, men både udvikling af diagnostik og forskning er hæmmet af, at det er umuligt at studere hjernes nerveceller på tætteste hold. Hjernen er simpelthen for utilgængelig, og det er forbundet med risici at udtage prøver fra den, siger professor Poul Hyttel fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, der skal lede det nye stamcellecenter, BrainStem.

Forskerne i BrainStem vil med avanceret stamcelleteknologi omdanne demenspatienters hudceller til syge nerveceller, der udtrykker patienternes sygdom i laboratoriet, og på den måde komme helt tæt på de molekylære processer, som ligger bag udviklingen af neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons.

- Vi laver populært sagt mikrohjerner i laboratoriet, som repræsenterer den enkelte patient og dennes sygdom, siger Poul Hyttel.

Forskerne udtager en hudprøve fra patienterne. I laboratoriet bliver hudcellerne derefter via avanceret teknologi omprogrammeret til en helt særlig type stamceller, de såkaldte ’inducerede pluripotente stamceller’. ”De har den helt eventyrlige evne, at de kan specialisere sig til alle de omkring 230 celletyper, den menneskelige krop består af, herunder nerveceller”, siger Poul Hyttel.

I BrainStem dirigerer forskerne stamcellerne til at udvikle sig til nerveceller, som afspejler patienternes sygdom. De syge nerveceller vil blive brugt til at studere, hvilke sygdomsprocesser, som fører til, at nervecellerne ikke længere fungerer normalt hos demente mennesker. De syge nerveceller vil også blive brugt til at afprøve ny medicin for at finde ny og mere effektiv behandling af demens. Endelig er det også planen at bruge de syge nerveceller til at stille tidligere og mere præcise diagnoser af demenssygdomme, så behandling og anden hjælp kan iværksættes meget tidligere i sygdomsforløbet og dermed øge patienternes livskvalitet samtidig med at sundhedsudgifterne reduceres.

BrainStem er forankret på Københavns Universitet og konsortiet omfatter også forskergrupper fra Rigshospitalet, Lundbeck A/S og Bioneer A/S samt Lunds Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. Endvidere er den franske virksomhed Innovative Concepts in Drug Development en del af BrainStem, idet de er specialiseret i alzheimerdiagnostik.

Kontakt:

Poul Hyttel
Mobil: 2125 5811