65 mio. kr. til 10 unge talenter på SCIENCE – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 65 mio. kr. til 10 ung...

22. januar 2016

65 mio. kr. til 10 unge talenter på SCIENCE

bevillinger fra Villum Fonden

SCIENCE er topscorer på listen over modtagere af donationer, som VILLUM FONDENs ”Young Investigator Programme” hvert år uddeler til talentfulde unge forskere på danske universiteter og højere læreanstalter. 10 forskere under 40 år på SCIENCE modtager ca. 65 mio. kr. i støtte til deres forskning ud af et samlet beløb på 119 mio. kr. fra fonden. Syv af forskerne er tilknyttet Niels Bohr Institutet.

I alt 20 unge forskere fra KU, DTU, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og IT-universitetet er blevet begunstiget med penge fra VILLUM FONDENs unge talent-program. Og her løb SCIENCE med lidt over halvdelen pengene. VILLUM FONDENS program blev etableret i 2011 med det formål at rette søgelyset mod yngre forskere, som ikke er så synlige i omverdenen i forhold til de mere kendte og veletablerede forskere og professorer.

De mange penge til de yngre forskere har også haft den positive virkning, at flere af dem har opnået fastansættelse inden for deres forskningsområder og har opbygget forskningsgrupper, ligesom de har været i stand til at tiltrække yderligere forskningsmidler fra bl.a. EU.

Donationerne overrækkes i dag i forbindelse med Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig forskning. 

Nedenfor listen over de 10 modtagere af VILLUM FONDENs ”Young Investigator Programme” på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, SCIENCE, her på Københavns Universitet.

Eline Lorenzen,  Lektor og kurator på Statens Naturhistoriske Museum

Eline Lorenzen, Lektor og kurator på Statens Naturhistoriske Museum har fået en bevilling på 7 mio. kr. fra Villum Fondens Young Investigator Programme til projektet:

To tredjedele af verdens store pattedyr uddøde under sidste istid. Hvorfor?

Projektet vil kortlægge arvemassen af uddøde og nulevende istidsfauna for at belyse arternes demografiske historie over de seneste 100.000 år. Ved at sammenholde data med viden om klima, miljø og menneskets forhistoriske udbredelsesmønstre, vil vi belyse de ydre faktorer, der forårsagede istidsfaunaens masseuddøen. Bevillingen vil finansiere to postdocs, en ph.d.-studerende, feltarbejde, samt DNA sekventering.

Meike Burow, adjunkt på Institut for Plante- og Miljøvidenskab

Meike Burow, adjunkt på Institut for Plante- og Miljøvidenskab har fået en bevilling på 7 mio. kr. fra Villum Fondens Young Investigator Programme til projektet:

Regulering af transkriptionsfaktor-netværk på proteinniveau

Proteiner er essentielle for alle biologiske processer, og det er velkendt, at deres individuelle funktioner i høj grad styres af deres struktur. Proteiner, der binder til DNA for at tænde eller slukke gener i højere organismer, mangler dog typisk en veldefineret struktur, men har stadig særskilte funktioner.

Hvad er de underliggende mekanismer? Denne bevilling vil finansiere to ph.d. studerende, en postdoc og nyt udstyr til at udforske sammenhængen mellem struktur og funktion af uordnede proteiner.

Elizabeth Heather Neilson, lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskabhar

Elizabeth Heather Neilson, lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab har fået en bevilling på 5 mio. kr. fra Villum Fondens Young Investigator Programme til projektet:

Hvordan påvirker klimaændringer planter og planteædere?

Eucalyptus og koalaer:
Eukalyptusblade har en lav næringsværdi, er svære at fordøje og har et højt indhold af giftige metabolitter. Alligevel kan Koalaen overleve udelukkende på eukalyptusblade, fordi der findes et særligt evolutionært forhold mellem planten, Koalaen og en særlig gruppe mikroorganismer.

Med bevillingen på 5 millioner kr. er det nu muligt for en postdoc og en ph.d. studerende at undersøge, hvordan klimaforandringerne påvirker dette unikke, naturlige samspil, og hvordan tørke og forhøjede CO2-niveauer ændrer den kemiske sammensætning af eukalypthusbladene.

læs mere: https://plen.ku.dk/nyheder/nyheder-2016/forgifter-klimaaendringer-de-kraesne-koalaers-livret/ 

Jason Koskinen, adjunkt i forskningsgruppen IceCube på Niels Bohr Institutet

Jason Koskinen, adjunkt i forskningsgruppen IceCube på Niels Bohr Institutet har fået en bevilling på 4,9 mio. kr. fra Villum Fondens Young Investigator Programme til projektet:

Neutrinoer på isen

"Neutrinoen er en af de talrigeste fundamentale partikler i naturen, men også den, vi ved allermindst om. Projektet går ud på at bruge IceCube Neutrino Observatory på Sydpolen til at foretage de bedste målinger af neutrinoernes egenskab til at skifte type på deres vej gennem universet".

Bevillingen skal finansiere ansættelse af en ph.d.-studerende, en postdoc samt computerudstyr til både nuværende og fremtidig eksperimentelle udforskning af neutrinoer.

Irene Tamborra, adjunkt på Niels Bohr Internationale Akademi ved Niels Bohr Institutet

Irene Tamborra, adjunkt på Niels Bohr Internationale Akademi ved Niels Bohr Institutet har fået en bevilling på 5 mio. kr. fra Villum Fondens Young Investigator Programme til projektet:

Teori for astrofysiske neutrinoer og deres kilder

Neutrinoer er næsten masseløse elementarpartikler, der vekselvirker meget svagt. De produceres i store mængder i astrofysiske processer.

”Da neutrinoer undslipper fjerne objekter næsten uden at vekselvirke med stof undervejs mod Jorden, bærer de på værdifuld information om astrofysiske processer, som vi ellers ikke ville have adgang til. Projektet stiler mod at benytte neutrinoer som budbringere fra specielt ekstremt voldsomme astrofysiske begivenheder som f.eks. udbrud af gammastråler, stjernedannende galakser eller aktive sorte huller i centrum af galakser og dermed kaste lys på neutrinoernes rolle i de ekstreme begivenheders dynamik”, fortæller Irene Tamborra. Bevillingen vil gøre det muligt at ansætte to postdocs og en ph.d.-studerende.

Jan O. Härter,  lektor i forskningsgruppen Biokompleksitet på Niels Bohr Institutet

Jan O. Härter, lektor i forskningsgruppen Biokompleksitet på Niels Bohr Institutet har fået en bevilling på 7 mio. kr. fra Villum Fondens Young Investigator Programme til projektet:

Modellering af ekstrem-nedbør ved klimaforandringer

Nedbør fra tordenskyer forårsager betydelige ødelæggelser og kan forværres med stigende temperaturer. Det udgør derfor en alvorlig trussel i forbindelser med klimaændringer.

”Vi ved nu, at tordenskyer vekselvirker, er selvorganiserende og har en slags hukommelse. Projektets formål er at skabe en ny beskrivelse af sky-feltet og på den måde forklare, hvordan ekstrem nedbør opstår. Vi kombinerer de mest avancerede computer-simuleringer med detaljerede observationer i høj opløsning og basale modelleringer”, fortæller Jan Häerter. Med bevillingen kan han ansætte tre postdocs.

Thomas Sand Jespersen, lektor i Faststoffysik på Niels Bohr Institutet

Thomas Sand Jespersen, lektor i Faststoffysik på Niels Bohr Institutet har fået en bevilling på 7 mio. kr. fra Villum Fondens Young Investigator Programme til projektet:

Mesoskopisk kvantetransport i vekselvirkende elektronsystemer

En afgørende egenskab ved halvledermaterialer som f.eks. silicium er, at deres elektriske modstand kan kontrolleres med elektriske felter; en egenskab, som danner grundlaget for de seneste 50 års revolutionerende udvikling i informationteknologi. I halvledere er vekselvirkningerne mellem elektronerne svage. Det betyder, at fænomener som superledning og magnetisme, som både er af stor teknologisk og videnskabelig betydning, traditionelt må studeres i materialer uden halvledernes mulighed for kontrol.

”I projektet udnytter vi en klasse af ny-opdagede oxid-baserede materialer, som netop kombinerer stærke elektronvekselvirkninger med halvledernes følsomhed overfor elektriske felter. I disse krystaller kan vi ikke blot styre den elektriske modstand som i halvledere, men også tune mellem isolerende, metalliske, superledende og magnetiske faser. Det giver os kontrollen over en lang række nye parametre og dermed muligheden for at designe nye typer af elektriske komponenter som kan give os et unikt indblik en hel ny verden af vekselvirkende elektroner” fortæller Thomas Sand Jespersen. Bevillingen giver mulighed for ansættelse af en ph.d.-studerende og en postdoc samt indkøb af nye instrumenter.

Søren Stobbe, lektor i forskningsgruppen KvanteFotonik på Niels Bohr Institutet

Søren Stobbe, lektor i forskningsgruppen KvanteFotonik på Niels Bohr Institutet har fået en bevilling på 7 mio. kr. fra Villum Fondens Young Investigator Programme til projektet:

Topologiske fotoniske kredsløb

Integrerede fotoniske kredsløb er centrale elementer i internettet, og de vil kunne reducere energiforbruget for informationsteknologi ganske betydeligt, hvis de var tilstrækkeligt kompakte og effektive.

”Dette projekt handler om undersøgelser af en ny type optiske materialer, som gør det muligt at konstruere kompakte optiske bølgeledere med kraftigt reducerede tab ved hjælp af effekter, vi kender fra såkaldte topologiske isolatorer”, siger Søren Stobbe. Bevillingen vil gøre det muligt at ansætte en postdoc og tre ph.d.-studerende.

Lars A. Buchhave, lektor i Astrofysik og Planetforskning på Niels Bohr Institutet 

Lars A. Buchhave, lektor i Astrofysik og Planetforskning på Niels Bohr Institutet og i StarPlan på Naturhistorisk Museum har fået 6,8 mio. kr. fra Villum Fondens Young Investigator Programme til projektet:

Opklaring af kompositioner og atmosfærer af små exoplaneter

"De første exoplaneter blev opdaget for kun 20 år siden, og vi ved nu, at de fleste stjerner har planeter omkring sig. Men hovedparten af disse planettyper findes ikke i vores Solsystem, og vi ved meget lidt om deres egenskaber.

Vi vil fortage en gennemgribende karakterisering af disse exoplaneter for at placere vores Solsystem i en galaktisk sammenhæng og give os mulighed for at forstå, hvor liv potentielt kan udvikle sig", fortæller Lars Buchhave. Bevillingen gør det muligt at ansætte to ph.d.-studerende og to postdocs.

Georgios Magdis, adjunkt i Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Institutet

Georgios Magdis, adjunkt i Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Institutet har fået en bevilling på 5 mio. kr. fra Villum Fondens Young Investigator Programme til projektet:

Gas til stjerner – stjerner til støv: Sporing af stjernedannelse gennem kosmisk tid

Et stort mål for moderne kosmologi er at klarlægge universets historie om stjernedannelse – hvordan dannede galakserne deres stjerner gennem de seneste 13 milliarder år? Vi ved, at gas falder sammen og danner stjerner, som senere eksploderer og beriger galakserne med støv.

”Dette projekt vil spore livscyklussen i galakserne og skabe et billede af stjernedannelsen gennem kosmisk tid”, siger Georgios Magdis. Bevillingen vil betyde ansættelse af en postdoc og en ph.d.-studerende samt indkøb at nyt udstyr.